VI FALDT

Deres venskab var så ødelagt, at det næsten var et kunstværd på udstilling.
Teenagere med smukke hjerter. Et enestående venskab der faldt fra hinanden, imens verden grinte hver eneste gang de begyndte at græde.
Ingen af dem forstod, hvorfor de ikke blev ved med at kæmpe, men det var fordi de aldrig gjorde det til at begynde med.
De kæmpede aldrig mod ødelæggelsen. De VAR ødelæggelsen.
De druknede i det man kalder kærlighed. Det man kalder venskab, og det man kalder forræderi.
De druknede i det man kalder en depression. Det man kalder sorg, og det man kalder ødelæggelse.

Hvis i vil, må i meget gerne smide en kommentar og sige hvad i mener.

1Likes
14Kommentarer
723Visninger
AA

15. EMILIE

8

 

Første gang jeg læste, hvad Jacob skrev til mig i brevet, var den morgen inden hans begravelse. Det var den dag, jeg græd i kirken, med hans storesøster fingre flettede ind i mine. Jeg havde aldrig snakket med hende. Men den dag, var det hele bare så intenst. Hun tog min hånd, og jeg gav ikke slip. 

Jeg vidste, at Jacob lå i kisten næsten lige ved siden af mig. 

Han efterlod hans forældre.

Han efterlod hans søster.

Han efterlod hans familie. 

Han efterlod hans bedste venner. 

Og han efterlod pigen, der væltede hans verden. 

Jeg havde lyst til at skrige og råbe, at han ikke kunne være det bekendt.

Jeg stod på mit værelse. Kuverten var hvid. Mit navn var blevet tværet ud, af de tårer jeg kunne se var landet på den. 

Hans tårer.

Jeg åbnede den. 

 

  Det begyndte at regne. 

 Jeg er ked af det,

men universet havde hele tiden ret.

Husk, at det ikke er meningen 

smerte skal være smukt, 

det som den gør ved dig, skal være smukt.

Det regner ikke mere. 

For nu skal solen i dit hjerte skinne.

Jacob

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...