VI FALDT

Deres venskab var så ødelagt, at det næsten var et kunstværd på udstilling.
Teenagere med smukke hjerter. Et enestående venskab der faldt fra hinanden, imens verden grinte hver eneste gang de begyndte at græde.
Ingen af dem forstod, hvorfor de ikke blev ved med at kæmpe, men det var fordi de aldrig gjorde det til at begynde med.
De kæmpede aldrig mod ødelæggelsen. De VAR ødelæggelsen.
De druknede i det man kalder kærlighed. Det man kalder venskab, og det man kalder forræderi.
De druknede i det man kalder en depression. Det man kalder sorg, og det man kalder ødelæggelse.

Hvis i vil, må i meget gerne smide en kommentar og sige hvad i mener.

1Likes
14Kommentarer
671Visninger
AA

30. ANNA

6

 

Jeg sad på en bænk i parken, fordi jeg havde haft brug for at være alene. Det havde været nogle lange dage uden Julie og mit humør var ødelagt. Den dag var Mark kommet forbi, og havde sat sig ned. Vi havde snakket om Julie. Vi havde aldrig haft andet tilfældes. 

“Anna?” Jeg kiggede op på ham. 

“Hej Mark.” Sagde jeg. “Hvad laver du her?” Jeg spurgte, fordi han ikke virkede som en person, der gik tur i parken. 

“Det her er bænken vi sad på, da hun fortalte mig, at hun var syg. Jeg sidder her nogen gange når det hele bliver for meget.” 

“Jeg kan godt gå, hvis du gerne vil være alene.” Jeg sad der først, men jeg forstod hvorfor det ville betyde noget for ham, at sidde alene på lige den bænk. 

“Nej, bare bliv siddende. Hvordan har du det?” Han satte sig ned ved siden af mig.

“Jeg ved det ikke.” Jeg kiggede ned i jorden. 

“Hun er her ikke, men hun er overalt.” 

“Hun fortalte mig det aldrig. At i havde sex.” 

“Det ved jeg godt.” 

“Hvorfor gjorde i det?” 

“Vi var vel forelsket.” 

“Savner du hende?”

“Hver dag. Jeg ser hende for mig hele tiden, hun var så fandens smuk.” 

“Det mente hun ikke selv.” 

“Men det mente jeg.” 

“Ja, men hun ville ikke have ændret sin mening omkring sig selv, bare fordi vi fortalte hende, at hun var smuk. Ikke så længe hun ikke selv troede på det.” 

“Jeg fik aldrig løst mysteriet.” 

“Om hvad?” 

“Om hende.” Så var der stille, og der gik et par minutter inden vi igen snakkede.

“Anna?” 

“Ja?”

“Var hun forelsket i Sebastian?” 

“Nej.” 

“Hvorfor ikke?” 

“Fordi hun var forelsket i dig?” 

“Sagde hun det?” 

“Nej, men hun fortalte Adam det, og han fortalte det til mig efter hun døde.” Så begyndte han at græde, og jeg krammede ham. Jeg havde aldrig set Mark græde før, men den dag så jeg en side af ham, jeg aldrig havde set før. Der var ingen tvivl om, at Mark var faldet for Julie.

“Tror du hun kan huske os?” Spurgte han.

“Hvad mener du?” 

“Tror du hun er kommet et sted hen, hvor hun har mødt nye mennesker, men stadig kan huske os?” 

“Der sker ikke noget efter, Mark.” 

“Det ved du ikke.” 

“Så du tror altså på, Julie er et sted hvor hun ved hvem vi er.” 

“Hun skaber nye minder lige nu.” 

“Med hvem?” 

“Alle de andre.” 

“Du tror simpelthen, at hun har fået venner?” 

“Julie lærte mig det. At tro på det, som ingen andre tror på.” 

“Tror du så, at hun savner os deroppe?” 

“Måske.” Så rejste han sig op og skulle til at gå. Jeg havde ikke set den her side af Mark før. Mark var forelsket i pigen som forsvandt.

“Mark?” Sagde jeg. 

“Ja?” 

“Hvorfor besøgte du hende kun en enkelt gang?” 

“Fordi jeg ikke kunne holde ud at se hende være så syg, som hun var. Jeg var forelsket i hende, og hvem har lyst til at se pigen de elsker være døende. Vi var ikke andet end en tragisk kærlighedshistorie.” 

“Det er de bedste, Mark.” 

“Hvorfor?” 

“Tænk over det. To personer så fandens forelskede, men som ikke kan være sammen. To personer så bevidste om, at de er rigtige for hinanden, men ikke kan vinde over sygdommen. Tragiske kærlighedshistorier er altid de bedste, for du bliver efterladt uden svar.” 

“Hvordan kan det overhovdet være bedre?” 

“Fordi nu hvor hun ikke længere her, mister du hende aldrig.” 

“Jeg vil hellere miste hende, end vide hun ikke længere er her.” Og så gik han. Mark så det på en anden måde, end jeg gjorde, og det bebrejdede jeg ham aldrig for. Jeg kom nemmere igennem det ved at vide, jeg aldrig nogensinde ville miste hende. 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...