VI FALDT

Deres venskab var så ødelagt, at det næsten var et kunstværd på udstilling.
Teenagere med smukke hjerter. Et enestående venskab der faldt fra hinanden, imens verden grinte hver eneste gang de begyndte at græde.
Ingen af dem forstod, hvorfor de ikke blev ved med at kæmpe, men det var fordi de aldrig gjorde det til at begynde med.
De kæmpede aldrig mod ødelæggelsen. De VAR ødelæggelsen.
De druknede i det man kalder kærlighed. Det man kalder venskab, og det man kalder forræderi.
De druknede i det man kalder en depression. Det man kalder sorg, og det man kalder ødelæggelse.

Hvis i vil, må i meget gerne smide en kommentar og sige hvad i mener.

1Likes
14Kommentarer
585Visninger
AA

46. ADAM

A D A M 

 

1

 

Af den gruppe vi var endt med at blive. Af os seks der var tilbage, var jeg helt klart den de mistede først. Jeg følte mig ikke længere som en del af venskabet, efter Emilie og jeg havde slået op. Emilie var nok den, der holdte sammen på dem og mig. Uden Emilie gav det bare ikke nogen mening mere. Det var noget, jeg altid havde vidst inderst inde, men noget jeg aldrig var blevet tvunget til at forstå. 

Det var der, jeg første gang gik sådan rigtigt i stykker. 

Da jeg lærte at forstå, jeg ikke var en så stor del af vores venskab, som jeg troede. Lige pludselig var det de andre mod mig, og det føltes som om de fem personer, var hele verden i krig, mod en enkelt person, og de vidste ikke engang, at jeg havde det så skidt. 

De vidste ikke, at de var i krig, for selvfølgelig ønskede de ikke at ødelægge mig. 

Så havde jeg på fornemmelsen at Emilie var blevet forelsket i en anden, og mit hjerte knuste endnu mere. 

Hvem fanden havde taget hende fra mig?

Var hun overhovdet forelsket?

Så slog han sig selv ihjel, og jeg havde det ad helvedes til med at dømme en, jeg aldrig havde mødt.

Så døde Julie, og hele min verden gik i stykker, og det kom bag på mig, at hun havde betydet så meget for mig

Jeg vidste det. 

Jeg havde hele tiden vidst det, men det var ikke gået op for mig, før det var for sent. 

Jeg mistede alting, da jeg fik det telefonopkald, og der var ingen, der var der til at rede mig. 

Måske var det fordi, jeg skjulte det. 

Måske var det fordi, jeg prøvede at lade det forsvinde. 

Jeg bad ikke om hjælp, og pludselig var det for sent. 

  

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...