Når du leger med tiden

´Når du leger med tiden´ foregår i år 3017.
Da Cashmere Valentina Winter dør, lever kæresten Xander Withmore i sin egen drømme verden hvor alt endu er som før eller i en hjerteskærende virkelighed hvor hans kæreste blev myrdet.
Men da han i en dødkedelig historie time hører noget han kan bruge beslutter han at udføre noget som kun er blevet udført en gang før, noget som er extremt farligt, noget der ikke kun ændre hans fremtid og fortid men som ændre alles.
Han vil udføre en tidsrejse men siden et katastrofalt forsøg i fortiden har det været forbudt,
For Xander hans elskede Cashmere tilbage eller roder hans sig bare ud i en helveds masse problemer...

0Likes
0Kommentarer
41Visninger
AA

2. En begravelse

Vi er samlet her i dag, for at ære og elske vores afdøde kære..." Præsten fortsatte i sit monotone tonefald som om han havde sagt disse ord flere millioner gange før hvilket han også havde, tænkte drengen, Xander bittert. Hun havde fortjent så meget bedre ikke en begravelse med en monoton præst, hun havde fortjent alle de følelser hun selv havde vist, hun havde fortjent at leve... Hans bøjede nakke indikerede ikke sørgende ven men sørgende familiemedlem, var det ikke også det han var, havde været rettede han sig selv tålmodigt. Hans kæreste var død, skudt, myrdet, væk... og han var knust. "Af jord er du kommet og til jord skal du blive, vi vil nu ære Cashmere Valentina Winter." Xander rynkede på næsen, han havde aldeles ikke noget imod at hun ikke blev til jord igen og at hun lige valgte at genopstå. Men sådan virkede verden jo desværre ikke. Præstens enetale var ovre, nu viste han også følelser. Hele den sorte flok forsvandt i løbet af den næste time, lige med undtagelse af præsident Walt Winter, førstedamen Vera Valentina Winter og ham selv, Xander. Walt kom hen imod ham med et dybt, sørgende blik. "Du er nødt til at flytte ud..." Walt sagde det som om det at have Xander boende havde været et mareridt. "Hvortil?..." Han var ligeglad, huset mindede alt for meget om hende om Valentina, det var det folk havde kaldt hende. Hendes mellemnavn. 

Natten efter væltede han fuld ind i sin nye lejlighed, han havde fået et bundt penge, (Som han iøvrigt var godt i gang med at drikke op, for at drukne smerten.) han faldt om på sofaen i stuen med et støn, og tændte for fjernsynet. Stuen havde et brunt spisebords sæt, et fjernsyn og et sofabord der stod mellem scheselongen og den flødefarvede væg. Han følte sig som et nervevrag af selvmedlidenhed da han sank længere ned i pyntepuderne i sofaen. Han hadede stilen i lejligheden, hans selvmedlidenhed afløses i et med had. Hans vrede arbejdede på højtryk for at finde noget at tilintetgøre, det endte med at blive en harmløs pyntepude. Han flænsede den til fjer fløj rundt i stuen før han brød sammen i gråd, det var ikke hans ting, men det var hvad der helede hans ´betændte sår´. Han huskede på Valentina hvad ville hun have ønsket? Han var ikke i tvilv: Han måtte komme videre i livet, han kunne måske ikke komme sig over tabet endu. Men han kunne starte i college igen. Han smilede sløvt før han gik i bræderne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...