Den universelle guide til universer - at skrive en roman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2017
  • Opdateret: 3 feb. 2018
  • Status: Igang
Alverdens skrivetips og -tricks som jeg har fået af forfattere, på kurser og ved at læse. Jeg håber at kunne hjælpe den, der sidder fast i sin skriveblokade, samt den, der bare har brug for et lille råd til at komme videre
Tak til @Infinite_Exho for coveret

63Likes
61Kommentarer
10560Visninger
AA

24. Digte og poetry slam

Det her er det kapitel, jeg har glædet mig allermest til at skrive. Og det mener jeg! Digte er min genre, det, jeg elsker at skrive og læse, og som jeg virkelig finder skønt. Det er noget, jeg kan fordybe mig i. Personligt har jeg en bestemt fremgangsmåde, når jeg læser digte, så det første tip, der kommer, er faktisk ikke et skrivetip, men et tip til at læse digte.

Læs et digt to gange: Første gang for fornøjelsen, anden gang for forståelsen.

Et digt kan være smukt, selvom man ikke forstår det, og man behøver ikke have 100% styr på indholdet for at finde ud af, hvad et digt vil - om det vil hylde, gøre dig sentimental, melankolsk, glad, trist, vred. Jeg kunne blive ved. Men digte behøver slet ikke at være svære at forstå. Caspar Eric, der er en af de nye danske digtere skriver meget direkte, og der er ingen problemer med at forstå, hvad han mener. Omvendt kan Strunge være totalt snørklet og svær at forstå, men jeg elsker begge to alligevel.

Jeg holdt på et tidspunkt et oplæg om netop digte og i særdeleshed deres form, og det vil jeg nu tillade mig at bruge her også.

Digte kan se ud på mange måder. Caspar Eric har brugt hele sider (jeg tror det var tre eller fire i træk) på at skrive den samme sætning om og om igen. Alligevel bliver det nok slået af forfatter Lemony Snicket, der fyldte en hel side med ordet ’ever’. Det skal siges, at det ikke var et digt, men jeg synes det er relevant for sammenhængen alligevel.

Det er i øvrigt ikke mit billede, men et jeg venligst har lånt fra tumblr … (Tumblr er i øvrigt fantastisk hvad angår writing prompts, jeg finder tit hypotetiske spørgsmål, som inspirerer mig til historier på tumblr)

Lemony Snicket gjorde faktisk også noget, der var endnu vildere. Han gjorde to hele sider fuldstændig sorte, uden nogen form for tekst. Det kan ikke anbefales med mindre det VIRKELIG passer godt ind i din tekst, for ellers tror jeg lige i det tilfælde, at man hurtigt vil lede sine tanker hen på plagiarisme.

For at vende tilbage til digtene, så er det ikke kun indholdet, der betyder noget (jo, det betyder også noget, men mere om det senere).

Jeg har her indsat nogle forskellige eksempler på opsætningen af digte, som jeg synes er værd at tage med. Det skal siges, at digtene er mine egne (og kan findes i samlingen Origami *host* reklame *host*.

I flaskehals er digtet sat op som en flaske. Det gav udfordringer, for det betød, at jeg samtidig var nødsaget til at bruge ord, der hverken var for lange eller for korte, for at det så rigtigt ud.

I humørsvingninger har jeg markeret nogle ord, nogle styrkemarkører, der viser følelserne i digtet. Det er måske ikke nødvendigt, men det får personligt mig til at lægge et ekstra tryk og ekstra vægt på netop de sætninger, hvilket også giver en form for effekt.

Det sidste lillebitte digt, sort/hvid er skrevet med mellemrum mellem hvert eneste bogstav og tegn, og det betyder, at læseren er nødt til at koncentrere sig for at forstå, hvad der rent faktisk står. Anbefalingen herfra er derfor, at man ikke gør digte skrevet på den måde særligt lange, for det bliver for forstyrrende i forhold til indholdet, at man hele tiden skal koncentrere sig for udelukkende at fatte hvert enkelt ord.

Digte har ingen rammer. Der er ikke brug for kommaer og punktummer, knækprosa er også i orden, hvor sætninger splittes op og stilles på forskellige linjer, selvom din dansklærer aldrig havde sat dig til at dele sætninger på den måde. Digtet kan være helt korte - man siger, at det korteste digt nogensinde er:

Fleas

Adam

Had’em

Længere behøver det ikke være. Modsat kan man også skrive længere digte. Caspar Eric udgav Nike, der er et 88 sider langt digt. Ikke en digtsamling - ét digt. Så sådan kan det også se ud.

Indholdet i digte er svært at komme udenom. Selvom det er op til skriveren selv at vurdere, hvad der skal stå i digtet (akkurat som med noveller, romaner, sange osv) så er der nogle ting, der er godt at huske på.

Nogle mennesker forsøger at være den nye Shakespeare. Shakespeare opfandt 2.000 ord og slap afsted med det, men det gør man ikke på samme måde i dag. Det nytter ikke noget, at du som skriver forsøger at skrive noget, der virker til at være et digt, forsøger at få det til at lyde som et digt. Det skal være et digt, og det eneste, der gør det til et digt ,er, at du ikke skriver en lang sammenhængende tekst. Sådan cirka i hvert fald.

Nogle skrivere tenderer til at bruge en million adjektiver, som de har fundet i en synonymordbog og som måske reelt set ikke passer helt ind i sammenhængen, men hey, det lyder jo godt? Nej … Folk vil meget hellere læse noget der er ærligt og skrevet, som du gerne ville skrive det - som det falder dig naturligt. Det virker bare meget mere rigtigt.

I digte er der masser af ting, der står mellem linjerne. Du er nødt til at skrive noget, der får læseren til at forstå, hvad der sker, uden du skriver det direkte. Show - don’t tell. Jeg har sagt det en milliard gange, men det er bare så megavigtigt!

En anden ting, der minder lidt om digte, og så alligevel slet ikke, er Poetry Slam eller Spoken word. Reelt set er det en form for digt, men det er meget mere talesprog. Mest fordi, det er noget, man siger højt. Poetry Slam er en konkurrence, hvor flere deltagere stiller op, fremviser deres Slam og bliver bedømt af dommere ift. hvor godt fremført, det var, samt hvor godt indholdet var. Der må ikke bruges rekvisitter - instrumenter, hatte eller andet i den dur. De dygtigste kan endda stå og finde på Slams direkte på scenen, hvilket er ganske imponerende. I Danmark er den ukronede konge af Poetry Slam Peter Dyreborg, der afholder slam-events rundt omkring, ligesom han holder foredrag om netop slamming og desuden også underviser på Brønderslev forfatterskole. Jeg troede ikke jeg var den store slammer (det er jeg sikkert heller ikke), men da jeg startede i 1g var en af vores første opgaver at skrive et digt. De fleste skrev fire linjer og sagde dem hurtigt. Jeg valgte at lave et seks minutter langt slam, som folk stadig kommer hen til mig og snakker om. Det var meget personligt og fortalte cirka alt, hvad der var at fortælle om mig, men det var virkelig en icebreaker, så jeg kan kun anbefale folk at kaste sig ud i det!

Jeg har for sjovs skyld sat mit slam ind … Bare så I kan få fornemmelsen af forskellen på et slam og et digt.

UNDERLIG

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg sidder med hovedet begravet på side 121 i min fjerde bog denne uge

Jeg føler mig ... underlig

Når mine venner spørger, om jeg da ikke har et rigtigt liv uden for bøgernes dragende univers

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg retter folks grammatik

Fordi at -  NEJ - bare FORDI, ikke FORDI AT

Så FORDI, jeg ikke kan ta’ folk, der siger

MIG og ham der

MIG og dig

MIG og verden

MIG i første række

Jeg synes det er HAM DER og jeg

DU og jeg

VERDEN og jeg

Alt det andet - og så mig - i første række

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg siger, at jeg egentlig er ret lun på en fyr - men han er fiktiv

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg fortæller, at jeg tæller alting

Når jeg siger, at der er 11,5 * 13,5 = 155,25 loftsplader minus de 9 lamper i F07 - tæl selv efter

Eller når jeg kommenterer, at der er ikke er mellem 39 og 42 rosiner i min lille rosinpakke

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg hører en sætning, der går igen i en sang

Og jeg bryder ud og synger HALLELUJA!

Og folk kigger

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg halvstræber, og afleverer mine ting alt for tidligt

Føler mig stresset, hvis jeg ikke er begyndt på min

LITTERÆRE ANALYSE AF EN SELVVALGT ROMAN -

To uger før fristen

Jeg valgte for øvrigt at analysere romanen ’Drengen i tårnet’, en bog om omsorgssvigt, yderst interessant emne, ikke sandt?

JEG NYDER AT VIDE, AT MITOKONDRIER ER CELLENS KRAFTVÆRKER

Selvom det, jeg burde skrive om, er hvorfor klorofyl farver min ASPARAGUS PLUMOSUS-plante ... grøn

Jeg føler mig ... underlig

Jeg er NERVØS

Jeg er GENERT

Jeg er AKAVET - når det kommer til sociale situationer

 

Jeg taler for længe

Jeg taler for højt

Jeg taler forkert

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg viser mit værelse frem

Der er ikke et TV

Men der er 144 bøger i min reol plus den, jeg er ved at læse

Jeg er på side 43

”MEN DU SAGDE JO, DU VAR PÅ SIDE 121?!”

Jo tak, men det var i den fjerde bog. Det her er den femte. Den fjerde er ikke min, den er fra biblioteket

ER DER MÅSKE NOGEN, DER HAR LAVET EN REGEL OM, HVOR MANGE MAN MÅ LÆSE PÅ SAMME TID?

(kig rundt)

Næh - nej, det tænkte jeg nok, det er der ikke - og jeg gør, som jeg vil

Selvom jeg føler mig ... underlig

 

Jeg føler mig ... underlig

Når folk roser mig og værdsætter det, jeg gør

Jeg trækker mig væk, ind i en skal, som en almindelig strandsnegl - en Littorina littorea

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg siger, at jeg kan tælle til alt for meget - på fransk

Un, deux, trois, quatre, cinq, six, sept, huit, neuf, dix

Eller når jeg forsøger mig med hollandske gloser

Ik voel me ... raar - Jeg føler mig ... underlig

Når jeg siger, at jeg skriver i min fritid

NOVELLER, DIGTE, POETRY SLAMS - SPOKEN WORDS!

Eller når jeg siger, at jeg faktisk har mødt Peter Dyreborg

Og at jeg kan gengive hans Poetry Slam ’Kuk Kuk’

Jeg vil gerne kunne tale - tysk

Ich möchte gern - deutsch sprechen

Fordi der er så mange ting, der bare lyder bedre - på tysk

Så mange ord og sætninger og digte, der bare er så meget bedre på tysk og mere dybe og dybsindige og har den der helt særligt, tyske, tunge klang

Jeg føler mig mere ... underlig

Når jeg siger, at jeg læser tyske digte, selvom de er oversat

Når jeg refererer Johann Wolfgang von Goethe og siger

’Hier bin ich Mensch, hier darf ich sein’ - Her er jeg menneske, her tør jeg være

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg gang på gang skriver side op, side ned

Om den sidste bog jeg læste, som faktisk ikke var særligt god

Jeg kan ikke anbefale jer at læse ’Bare en dag’ af Gayle Forman

Hvis navn lyder usandfatteligt meget som et drengenavn

Medmindre I elsker pladdersød romantik, selvfølgelig

Ligesom jeg er så underlig, at jeg læser bogen ’The Hero With a Thousand Faces’ fra 1949, om forskellige sammenhænge mellem religioner, men at jeg læser den på norsk - fordi jeg har lyst, FORDI JEG KAN

Helten med de Tusen Ansikter - fra Trondheim bibliotek.

Jeg føler meg ... rar - jeg føler mig ... underlig

Jeg føler mig ... underlig

Når folk spørger, hvorfor jeg er korthåret

TJA, HVORFOR ER DU IKKE?

Jeg føler mig ... underlig

Når ekspedienten i Sport 24 siger

’DET ER KVINDEAFDELINGEN, DU ER I’

Og jeg fortæller, at

”JEG ER STØRRELSE 36, ER DET MÅSKE IKKE EN KVINDESTØRRELSE?

Det er muligt at ane mine former, jeg bærer dameur og øreringe”

Men nej

For jeg er jo korthåret.

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg er i en drengetøjsbutik med min bror og jeg ender med at være den eneste, der køber noget

OG DET ER TIL MIG SELV

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg bliver genkendt af selvsamme ekspedient, der solgte mig trøjen, jeg købte, da jeg ugen efter igen kommer på visit i butikken

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg siger, at jeg ikke ejer en kjole, at jeg ikke ejer sko med den mindste hæl, at jeg hader min cykel, fordi den er for piget

Jeg føler mig ... underlig

Når jeg gør så meget ud af et lille slam, der nok egentlig bare skulle tage cirka 30 sekunder

 

MEN DET ER SÅDAN JEG GODT KAN LIDE DET

Jeg føler mig ... som mig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...