Girls drama

Det er en historie jeg skriver på løbene. Læs for at finde ud af, hvad den handler om. Den er indviklet!

0Likes
0Kommentarer
54Visninger
AA

1. "I really like you"

 

Det var varmt uden for, men sommerferien var allerede ovre. I hvert fald for Madison Brooke Johnson. Hun havde brugt sommeren på at slikke sol ved poolen om dagen, og feste om natten.

”Har du set min uniform, far?” Lød det stresset fra Madison, da hun kom styrtende mod køkkenet i et forsøg på at finde sin skoleuniform. ”Øh. Den må være her et sted, men jeg har ikke set den, skat” sagde hendes far omgående og prøvede at hjælpe hende med at lede, men uden held.

 

”Madison! Lad være med at smid dit tøj hvor det passer dig! Det ender med at jeg ikke kan finde mit eget!” Råbte Nathaniel fra sit værelse. ”Undskyld! Jeg skal nok komme og hente den” vrissede hun af sin storebror, og løb ind for at få sin uniform fra ham. ”Du skylder mig, husk det” himlede Nathaniel med øjnene over sin lillesøster. De var altid i totterne på hinanden.

 

Men senere den samme morgen var de på vej til skolen, hvor Nathaniel hurtigt faldt i snak med de sædvanlige venner, som Madison i forvejen kendte til. Hvem skulle hun gå hen til? Hun havde ingen! Hun var lige begyndt på det første år, og hun blev nødt til at finde bare en at gå rundt med, for hun ville ikke ligne en taber den første skoledag, for det ville give et dårligt indtryk på hendes sociale liv, og det var det sidste hun ville have skulle ske.

 

”Er du okay, Madison?” Nathaniel havde opdaget, at hun stod helt alene i den anden ende af skolegården. ”Ja. Jeg har det helt fint. Er det okay, at jeg går med jer? Jeg kender umiddelbart ikke skolen lige så godt som I gør” Nathaniel nikkede, og viste Madison vej til sine venner. ”Hej! Du må være Nathaniels lillesøster, ikke? Han sagde du skulle starte i dag!” sagde en meget flot, brunhåret fyr. Han havde brune øjne, udseendet fejlede intet og til sidst havde han en lækker overkrop.

Madison kunne tydeligt se, at han havde været nede og træne. Meget endda. ”Jeg hedder Madison, og hej. Nathaniels lillesøster, som du nævnte” Sagde hun smilende og fulgte efter Nathaniels flotte ven, som hun var faldet for ved første blik.

Han var lige noget for hende, selvom hun kun lige havde mødt ham, og overhovedet ikke kendte hans fornavn endnu. Hun var faldet pladask for ham. Og Nathaniel havde aldrig nævnt hans ven for hende? Hvorfor skulle han også? Men igen, han var en flot fyr, Nathaniels ven, det må hun give ham. Ingen af hendes venner var lige så flotte som han var.

 

Da hun havde været til undervisningen det meste af dagen, følte hun trætheden hale ind på sig, og hun måtte sidde i skolegården på vej hjem, for ikke at falde hen. ”Undskyld. Er du Madison Brooke?”

Madison vendte sig om med et sæt, og så, at det var Nathaniels ven fra tidligere på formiddagen. ”Ja, det er jeg. Vi mødtes tidligere. Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Hun prøvede egentlig bare at være høflig, men Nathaniels ven begyndte at grine af hende. ”Undskyld, det var ikke for at være ubehøvlet, at jeg sagde det” Skyndte hun sig at sige, og hun smilede genert til ham, hvorefter hun tog et bid af det æble hun havde i sin højre hånd.

 

”Åh, nej. Misforstå mig ikke. Det er bare den samme replik man får fra alle første års eleverne. Jeg har hørt det hele dagen, og det var ikke for at være ubehøvlet heller, at jeg grinede af dig” sagde han og slog sig ned ved siden af Madison på bænken. ”Jeg lagde mærke til dig tidligere, og jeg ville mene at det var på sin plads, at præsentere mig. Mit navn er Zack Johnson. Jeg går på samme år som din bror” sagde han med en dyb, men sikker klang i stemmen. Madison blev helt varm i kroppen, da han havde præsenteret sig. ”Hej. Det er meget nemmere, nu hvor jeg ved hvad du hedder, Zack” Smilede hun, hvorefter hun rejste sig op fra sin siddeplads.

”Vent. Skal du gå nu? Kan jeg ikke følge dig hjem, eller noget helt andet? Vi kunne tage ud og spise?” Zack Johnson var måske hurtigt ude. Hurtigere end hvad Madison havde forventet han ville være. ”Jeg tror, at jeg må komme hjem. Nathaniel venter på mig. Vi skulle øve sammen”

 

Hvad Madison ved, har hun ikke ondt af. Zack sørgede for aftalen ved at snakke med hendes bror, før han snakkede med hende. For normalt går man ikke ud med sine venners søskende. Sådan var det i hvert fald i deres omgangskreds.

Derfor måtte Zack gå tomhændet hjem, da han ikke fik hvad det var han var ude efter.

 

Madison kom hjem i god ro og orden. Da hun kom ind kunne hun tydeligt høre, at der var noget på færde. Var det hende pigen, som Madison havde mødt tidligere? Hun kunne høre der kom nogle ret voldsomme lyde inde fra det andet værelse af, og hun stoppede brat op. De brugte hendes værelse! Dét var hvad Nathaniel mente tidligere med: ’du skylder mig’. Hun smed sin taske på køkkenbordet og marcherede udmattet ud i køkkenet for at lave sig en sen frokostmad. Men da hun var godt i gang, hørte hun døren til sit værelse gå op, og hun smed alt hvad hun havde i hænderne for at gå hen Nathaniel.

”Hvor kunne du? Du vidste udmærket godt, at jeg ville holde aftalen! Men at bruge min seng til at hygge jer i? Helt ærligt!” dog kunne man se på Nathaniel, at han ønskede at se sin lillesøster sur, og han bed sig ihærdigt i underlæben.

 

”Grin du bare!” Vrissede Madison, hvorefter hun tog sin jakke fra køkkenbordet af, og stormede ud af lejligheden. Hun havde fået nok af Nathaniel. Han opførte sig som den perfekte storebror henne i skolen, men derhjemme var han en rigtig playboy, som fik hvad han ville. Men det ville hun ikke stå model til længere. Hun fik fat i en taxa, og da hun steg ind opdagede hun til sin store overraskelse, at det var… Zack fra før? Hun satte sig ind ved siden af ham, men med et ret stort mellemrum. Hun lagde armene over kors, og kiggede hen mod ham. ”Hvad? Jeg ved, at dette var noget I havde aftalt, for at min bror kunne tage hævn på mig” Sagde Madison fornærmet til Zack, men han lod som om intet var hændt.

”Kom nu. Lad nu være med hele tiden at være så seriøs, Madison. Det går over, du bliver ældre, og ja… din storebror bliver nok bare yngre mentalt med sin alder” sagde Zack mens han trak på skuldrende og smilede uskyldigt til Madison.

 

Taxaen havde allerede sat kursen mod et sted i New York, som hun ikke kendte særlig godt. De var lige flyttet til fra Baltimore, og hun havde overhovedet ikke prøvet at være i New York før. Det var nogle måneder siden, at de flyttede hertil. Hendes storebror boede her, da de var ankommet, så han havde rent ud sagt fundet et sted de kunne være, men Madison var ikke rigtigt faldet på plads på nogle måder. Hun var stadig den samme Madison som i syvende klasse, hvor hun var alt for genert til at snakke med andre end dem hun var vandt til at snakke med. Men måske var det et nyt kapitel for hende? At hun skulle snakke mere med dem der faldt hende ind, i stedet for at plukke hendes veninder og venner ud, som hun gjorde før? For i syvende klasse skulle hun have mindst én veninde før det var til at holde ud at kunne komme i skole. Men der var altid et eller andet drama kørende, og hun kunne aldrig rigtig finde hoved eller hale i det hele, så hun begyndte at føle sig mere og mere ensom jo mere tid der gik. Så på en måde var hun også lettet over at skulle flytte og starte frisk i en ny by som hun på ingen måder kendte til, men hun havde trods alt hørt om New York i fjernsynet op til flere gange, og når hendes far altid har snakket om at flytte hertil. Han snakkede om det lige siden han fik et job som forfatter i Baltimore. Madison vidste dog ikke helt hvad hun skulle mene om New York. Hun synes det var en smuk, men rodet by, hvor folk gjorde, hvad der passede dem. Men de var flinke, som om de ikke dømte andre for dem de er. Og det var noget Madison godt kunne lide ved New York. Alle var nede på jorden og slappede fuldstændig af, undtagen… Undtagen når det var i myldertiden på Time Square.

 

Det gav et sæt i Madison, da taxaen stoppede og Zack steg ud. ”Vil du med, eller vil du bare sidde og surmule her hele dagen?” Han rakte sin hånd ud til hende, og hun trak på skuldrende og smilede, hvorefter hun trak sig selv ud af taxaen ved hjælp af hans hånd. Det regnede. Vejret havde heller ikke været med dem det meste af dagen.

”Hvor tager du mig med hen?” Spurgte hun med en sødere stemme, for at virke mere begejstret over, at en fyr faktisk ville med hende ud. Det var ikke sket før.

”Vi skal ud og gå” smilede han slesk til hende, og rakte igen ud efter hans hånd, hvorefter hun tog den med sin egen vilje. Da de havde gået lidt, tænkte hun over, hvorfor han ville have hende med ud at gå, og så slog det hende. Han kunne være farlig, og én der ikke rigtigt ville hende, men kun hendes krop og det hun havde at tilbyde ham. Hun slap hurtigt hans hånd, og kiggede på ham med et stramt blik. ”Hvad er det du har gang i?” Spurgte hun hurtigt og lagde sine arme over kors.

 

”Jeg ville bare komme tættere på dig” sagde Zack. ”Ja, og sikkert bruge mig, fordi du ikke har andre!” Vrissede Madison og gik hurtigt sin vej fra Zack Johnson. Hun havde intet tilovers for Nathaniels venner længere. De var nogle klamme kryb, som bare ville have ram på pigerne fra deres skole. Det ville hun sætte en stopper for.

 

Da hun kom hjem senere på aftenen efter at have været ude på en længere gåtur, gik hun direkte ind på Nathaniels værelse. Han var endnu engang alene, og dét havde han godt af. Han fortjente ikke at være omringet af piger på den måde, som han og hans populære venner var døgnet rundt.

Og alligevel ville han have at hans søster skulle opleve, hvordan det var at være sammen med en playboy, når de lige var flyttet til byen. Sikke en velkomst!

 

”Hvordan kunne du gøre det? Du vidste, at din ven Zack var på den måde, og alligevel ville du have, at din søster skulle opleve, hvordan det var at være sammen med en playboy. Du er virkelig et forbillede! Jeg har ikke engang ondt af dig over, at den pige du var sammen med måske skred fra dig, på grund af din opførsel! Da hun havde haft sit vredesudbrud på Nathaniel gik hun stormende ind på sit værelse, efterfulgt af et smæk med døren. Hun var rasende! Nej, mere end det. Men alligevel var der et eller andet der sagde hende, at hun gerne ville tilbringe mere tid med Zack. Men ikke på den måde, som han ville, nej. Hun ville lære ham bedre at kende, den han virkelig er. For under den overfladiske person, er der helt sikkert en rigtig fyr gemt.

 

Madison lagde sig med et suk ned på sengen, og kiggede op på loftet og tænkte så det knagede til hun faldt hen, og til sidst i søvn. Ville hun nogensinde kunne få snakket med Zack igen, eller var det bare en gangs oplevelse? Hun ville dog ikke sætte sine forventninger for højt op.

 

Nathaniels synsvinkel

 

”Hvordan kan Madison blive sur over, at jeg prøvede, at få hende til at gå ud med en af mine bedste venner? Vi har kendt ham siden børnehaven, og alligevel vælger hun at være negativ og afvise ham på en yderst grov måde?” Beklagede Nathaniel sig for tredje gang dagen efter Madisons vredesudbryd. ”Giv hende plads, Nathaniel. Det er det eneste hun har brug for. Prøv for eksempel at se det fra hendes side af. Hun er førsteårselev og er lige begyndt på den samme skole, som sin bror, prøver at finde nye venner, men ikke lykkedes. Hvordan tror du ikke hun må have det?” Lød det forstående fra deres far, James, som lige var kommet ind i køkkenet for at åbne den sidste pakke af chokolade, som Nathaniel havde købt i går, for at gøre det godt igen med Madison. Han opdagede ikke engang at faren tog og spiste af chokoladeæsken, så fordybet i sine tanker var han. ”Prøv at kom i kontakt med hende senere. Det ville hjælpe at snakke med hinanden om tingene i stedet for at prøve og undgå dem” Nathaniel smilede blot til deres far, som forsvandt ind på sit kontor med chokoladeæsken under armen.

 

Nathaniel skævede over til vinduet for at få sine tanker hen på noget andet. Dårligt vejr, igen. Sådan havde det været i New York i mange dage. De havde ikke set særlig meget til solen, og det ærgrede Nathaniel. Han var ellers blevet så glad for pigerne i bikini om sommeren, men det var alt sammen fortid. Nu skulle han fokusere på sin uddannelse og fremtid, og hvad han nu end ville vælge at blive.

”Madison. Vil du med ud?” spurgte han kort, men intet svar. Han greb sin jakke på vej ud af døren og skyndte sig hen af gaden. Han ville opsøge sin ven Zack for at høre hvad der egentlig skete i går, og om han kan gøre noget for at rede sin søster fra at isolere sig helt for omverdenen.

 

Han fik en idé. Idet han var på vej over den trafikerede vej, trak han sin mobil op fra lommen og tastede hurtigt, men sjusket Zacks mobilnummer ind. ”Hey Zack! Hvor er du? Jeg vil gerne snakke med dig om i går, for min søster er ikke til at komme i kontakt med i dag, og det er rigtig slemt. Det er ikke for at konfrontere dig, jeg vil bare vide hvad der foregik” sagde han og smilede kort for sig selv, da hans bedste ven accepterede hvordan Nathaniel havde valgt at tackle situationen. ”Tak, vi ses om lidt!” Sagde han endnu mere muntert end før, og spadserede hurtigt hen langs fortovet på Rodeo Drive. Hans formiddag startede godt ud! Han var i godt humør, og havde lyst til at gøre lige som der passede ham. Udover at irritere sin søster. Hun havde vidst fået nok.

 

Da han ankom til Starbucks hvor de havde aftalt at mødes, satte han sig udenfor foran, for at holde udkig efter Zack. Han smilede venligt til tjeneren, som kom for at servere for ham. ”En stor cappuccino, tak” smilede han lusket til hende, og vendte sig om for at kigge lidt mere intenst på hende. Hun var lækker, og passede lige til det arbejde hun havde fået. Hun var ikke ny, for Nathaniel havde set hende servere før, når han havde gået forbi fra skolen af.

 

”Nathaniel!” Lød det pludselig ovre fra den anden side af gaden. ”Hej, Zack! Jeg er glad for du ville snakke med mig, efter i går!” Råbte Nathaniel venskabeligt tilbage.

”Ja, det skylder jeg dig efter den behandling du fik i går. Jeg fik din besked. Er hun stadig sur?”

Zack kiggede bekymrende på Nathaniel, og Nathaniel gav ham et nik som sit svar på hans spørgsmål om sin søster. ”Ja. Men det er mere på mig, ikke på dig. Hun ved, at det var noget jeg satte op for at kunne være alene i går eftermiddags med Ashley. Hun brød sig ikke om den måde jeg havde tacklet situationen på, og jeg forstår hende også godt, men hun kan heller ikke være negativ over det for evigt. Hun må ud og opleve det rigtige New York på et tidspunkt” sagde han og trak på skuldrende, hvor efter han tog en slurk af sin cappuccino.

”Det er en skam, at hun har det på den måde. Jeg kan ikke gøre noget, for at ændre den indre vrede hun går rundt med?” Spurgte Zack igen bekymret Nathaniel om.

”Det tror jeg, men jeg er ikke sikker. Jeg får først mere at vide, når hun er kølet lidt mere ned og gider at snakke til mig, som et voksent menneske, for lige nu opfører hun sig ikke særlig modent”

 

”Nej. Det har du ret i. En sort kaffe, tak” bestilte Zack, da tjeneren igen var kommet hen til dem efter at have serveret ved et andet par, som sad og delte en ostekage. Nathaniel skar ansigt ved synet. Det var måske lige i overkanten.

”Men måske kan du gøre det godt igen. Du kan altid prøve at invitere hende ud på en rigtig date, en dag? Jeg skal nok sørge for at lægge et par gode ord ind for dig” Smilede Nathaniel til Zack.

 

”Jo tak. Det ville være herligt, hvis du kunne det. Men husk at fokusér. Det dur ikke at din fokus er alle mulige andre steder, end hvor den skal være. Hvem er det egentlig du kigger så meget på?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...