Mordert i parken

Det er den eneste krimi jeg har skrevet, håber i kan lide den!!

0Likes
1Kommentarer
100Visninger
AA

4. kapitel 4

 

I løbet af ugen så vi ikke så meget til Julie. Kun i skolen. Hendes forældre havde givet hende stuearrest. Det var først søndag vi fik talt rigtigt med hende. Hun havde fået lov til at tage hjem til os. Da vi kom ind på værelset smilede hun. ”Hvad smiler du sådan for?” Spurgte Sasha. Hun var ikke særlig glad lige nu. Sarah havde skældt hende ud til sidst i timen fordi hun var uopmærksom. ”Jeg tror jeg ved hvem der dræbte manden nu!” Sagde hun ivrigt.  ”Wow, mener du det!” Sagde jeg højt. ”Ja nu skal i bare høre” Og så begyndte hun at fortælle. ”Jeg tror det er hans gamle kone. De blev gift og hun holdt rigtig meget af ham men efter noget tid mødte han en anden og så blev de skilt og han giftede sig med sin nye kæreste! Jeg ved bare ikke hvem manden kan være men det er nok en fra politiet.” Jeg var vildt imponeret. ”Hvordan fandt du ud af alt det?” Spurgte jeg. ”Altså Mary det er sådan noget man har internettet til.” Svarede Julie (lidt stolt.) Vi sad lidt i vores egne tanker. ”Hvad gør vi så nu?” spurgte Julie. ”Altså jeg synes at vi skal tage ind til forlystelsesparken og fange forbryderene på fredag!” sagde Sasha. ”Hvordan ved du at de er der på fredag?” spurgte jeg overrasket. ”Altså hallo!” sagde Julie. ”Kan du slet ikke huske hvad de snakkede om?” Så kom jeg i tænke om hvad manden havde sagt. ”Ok jeg er med!” Sagde Julie. Jeg sukkede. Det lød altså virkelig farligt men alligevel svarede jeg: ”Fint nok, jeg er også med!”

Nu var det fredag aften. Vi var blevet enige om at hun nok først kom sent. Vi havde lavet en plan. Jeg havde min telefon med. Vi ville følge efter morderne ind i parken. Når de så havde taget pistolen skulle jeg liste væk og ringe til politiet. Indtil de kom ville Julie og Sasha holde dem tilbage. De vidste ikke hvordan men det bekymrede dem ikke. Det eneste jeg skulle gøre var at ringe til politiet så ville de ordne resten. I det samme kom der en bil. Den parkerede og ud trådte en mand i politiuniform og en høj dame. Det var første gang vi så dem ordenligt. Damen var blond og meget høj og hun havde nogen meget uhyggelige øjne. Manden var ikke særlig høj og han havde ret store muskler. Hans øjne var brune og han var skaldet. De så virkelig uhyggelige ud i tusmørket. ”Det er ikke dem!” Hviskede Julie. ”Jeg vendte mig overrasket mod hende. ”Hvad mener du med det?” Spurgte jeg forskrækket. ”Det er ikke hende damen hans tidligere kone. Jeg så et billede på nettet og det var ikke sådan hun så ud!” Hun lød forvirret. Pludselig smilede Sasha. ”Jeg tror jeg ved hvem manden er!” sagde hun. ”for ikke så længe siden var der en sag om en politibetjent som måske havde stjålet fra ham der blev myrdet! Han kom nogle måneder i fængsel og politiet fyrede ham så han blev vidst meget vred!” Manden og damen listede ind og vi fulgte lydløst efter. De gik længere og længere ind og det var ret svært at sørge for at de hverken så eller hørt os. Endelig stoppede de. Vi var helt ovre i den anden ende af forlystelsesparken ved en stor legeplads. Mon de havde gravet pistolen ned i sandkassen? Det var en ret moderne legeplads. Den så helt ny ud men der var selvfølgelig heller ikke så mange der havde nået at lege på den før her blev spærret af. Damen begyndte at fjerne måtterne under rutsjebanen. Nedeunder den ene måtte var der et lille hul og dernede lå pistolen. Jeg mimede til Julie og Sasha. De rejste sig op og gik direkte over mod manden og damen som stod med ryggen til. Det ville jeg aldrig have turdet og jeg var også temmelig bekymret for dem. Jeg besluttede at blive her lidt for at se om de klarede det. ”Hej med jer!” Sagde Sasha. De vendte sig om med et sæt. De kiggede nervøst på hinanden. ”Hvad laver i her små rollinger?” Spurgte manden. ”Vi vil gerne være politibetjente når vi bliver voksne så vi gik herned for at se hvordan politiet arbejder.” Løj Sasha. Hun havde altid været en dygtig løgner. ”Hvorfor kommer i så om natten?” sagde damen mistænkeligt. ”Vi måtte ikke for vores forældre så vi ventede til de faldt i søvn.” Julie var åbenbart også en dygtig løgner. ”Vi er først lige kommet, vil i ikke vise os noget?” Spurgte Sasha ivrigt. De skulle nok klare det. Da jeg listede væk kunne jeg høre manden sige: ”Nej i skal se at komme hjem. LIGE NU!” Lige der mindede han mig og rigtig meget om vores lærer Sarah. Jeg listede ind i en lille legetøjs butik for at ringe til politiet. Der var helt proppet med helt nyt legetøj. Jeg satte mig ned mellem to kæmpe store bamser som forestillede bjørne. ”Hallo hvem er det?” spurgte manden i røret. ”Jeg hedder Mary og jeg er i den nye forlystelsespark. Vi har fundet ud af hvem mordene er og de er  lige her! Hjælp os!” ”Altså Mary sådan noget skal man ikke gøre grin med.” Sagde stemmen alvorligt. Åh nej han troede jeg gjorde grin med ham! Sasha havde ret de ville ikke tro på os. ”Jeg gør ikke grin med dig vil i ikke nok komme!” ”Okay vi skal nok sende nogen men hvis vi finder ud af at det var for sjov så øhm..!” ”Ja ja kom nu bare!” Jeg var både utålmodig og nervøs så jeg hævede stemmen. ”Ok vi kommer.” Jeg lagde lettet på. Politistationen var ikke så langt væk så de var her nok om ca. 8 min. Jeg håbede virkelig at Julie og Sasha kunne holde dem her så længe. Pludselig hørte jeg Julies stemme: ”Be om, vi vil virkelig gerne se mordstedet!” ”Kom med herind så skal vi vise jer det.” Sagde manden. De gik over mod butikken hvor jeg gemte mig. Mit hjerte bankede. Jeg skulle gemme mig men hvor? Men lige da jeg troede de ville komme ind gik de forbi. Jeg sukkede lettet. Jeg hørte Julies stemme: ”Skete mordet inde i en slikbutik?” spurgte hun. Hun lød meget forvirret. ”Ja.” Svarede manden men jeg vidste at han løj. Modsat de andre to læste jeg aviser og der stod at han var blevet skudt lige foran den største rutsjebane som lå i den anden ende af forlystelsesparken. Åh nej det havde jeg ikke fortalt dem! Mande og damen ville sikkert spærre dem inde! Jeg havde lyst til at løbe ud og advare dem men på den anden side ville det være lettere at redde dem hvis jeg var udenfor. Uanset hvad kunne jeg ikke få mig selv til det. Jeg havde altid været en bangebuks. I det samme hørte jeg  et råb. Åh nej nu var de sikkert låst inde! ”Lad os komme væk herfra!” Sagde manden. ”Ja.” Sagde damen. Jeg kunne høre skridt. Lige så stille blev de lavere og lavere og til sidst forsvandt de helt. Først der turde jeg gå ud derfra. Jeg listede helt stille hen til slikbutikken. Der var et stort vindue og igennem det så jeg Julies ansigt. Hun stod mellem to hylder proppet med slik. Hun så meget bange ud men da hun så mig smilede hun. Hun vendte hovedet og det så ud som om hun snakkede til nogen. Et øjeblik senere dukkede Sasha også op. ”Få os ud herfra!” Råbte hun. Gennem vinduet lød det bare ikke så højt. ”Kan vinduet ikke åbnes indefra!” Spurgte jeg. ”Nej.” Sagde Julie. Pokkers. Jeg kiggede mig omkring. Pludselig så jeg noget. Der lå nogle mellemstore sten ved et blomsterbed. Jeg fik en ide. Så hurtigt jeg kunne løb jeg derover. Sasha og Julie råbte efter mig men jeg kunne ikke høre hvad. Jeg satte mig ned i bedet og prøvede at vriste en sten fri. Den sad for godt fast. Jeg begyndte at grave. Jeg fik jord under neglene og på tøjet men det generede mig ikke. Til sidst fik jeg stenen op. Jeg tog den i hånden og løb hurtigt over til vinduet. ”Væk fra vinduet!” Råbte jeg. De stillede heldigvis ingen spørgsmål men flyttede sig hurtigt. Jeg tog tilløb og kastede stenen. Den ramte perfekt og vinduet smadrede. Det larmede vildt meget. Jeg blev helt bange for at manden og damen hørte det. Sasha og Julie kravlede ud af vinduet. ”Kom så vi må stoppe de mordere!” Var det første Sasha sagde da hun kom ud. Jeg smilede lidt. Typisk Sasha. Vi skyndte os afsted. De var lige ved at stige ind i bilen da vi kom. Jeg standsede. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre så jeg kiggede på de andre. De kiggede på mig. Hvad skulle vi gøre? Jeg kiggede mig omkring og så pludselig noget. Det var en bod hvor man kunne skyde med dartpile. Jeg løb hurtigt derind. Jeg hørte damen råbe og vendte mig om. Julie og Sasha stod bag bilen og prøvede at forhindre dem i at køre væk. Jeg lagde pludselig mærke til noget andet. Ganske svagt hørte jeg politiets sirener. Det var en god ting men måske kunne de stadig nå at slippe væk? Jeg løb videre. De skulle ikke slippe væk! Jeg tog 3 dartpile og løb over mod dem igen. Så fik jeg et kæmpe chok. Manden og damen havde også hørt sirenerne og de var så desperate for at komme væk at de var lige ved at køre Julie og Sasha ned! Jeg spurtede derhen. Jeg tror aldrig jeg har løbet så hurtigt før og satte dartpilene ned bag bilen. Og så sprang jeg til side. Jeg væltede hårdt ned på asfalten. Det gjorde vildt ondt og jeg fik tårer i øjnene. I det samme hørte jeg en ”swusshh!” lyd. Yes! Min plan havde virket. Bilen var punkteret! Jeg rejste mig op. Der var politiet. Endelig! Politiet sprang ud af bilerne og løb over mod mordenes bil. De kom også en mand over til mig. ”Hej.” Sagde han. ”Jeg hedder Morten er du Mary?” ”Ja!” svarede jeg. ”Og min tvillingesøster Sasha og min bedste veninde Julie er her også!” ”Ok så må vi hellere finde dem.” Sagde han. ”Hvor er de?” Jeg pegede. Morten gik derover og jeg fulgte efter. De sad inde mellem nogle træer. Eller Sasha sad. Julie lå ned og græd. ”Hvad er der sket?” Spurgte jeg forskrækket. ”Bilen ramte mit ben og jeg tror det er brækket!” Svarede Julie. Morten tog sin telefon frem og ringede til en ambulance. Den var der hurtigt og tog Julie med på hospitalet. Bagefter kørte han os hjem. Vores mor og far havde opdaget vi var væk og de var vildt bekymrede. De krammede mig begge to vildt hårdt og blev ved med at sige: ”Vi var vildt bekymrede og sådan må i aldrig gøre igen!” Da de endelig slap mig skyndte jeg mig ind på mit værelse og tog nattøj på. Jeg var vildt træt. Jeg glemte helt at børste tænder jeg faldt bare sammen på min seng. Det sidste jeg hørte var at Sasha også faldt om på sin seng.

Da jeg vågnede næste dag var klokken 12. Så længe havde jeg vist aldrig sovet før. I løbet af dagen fik vi flere besøg. Politiet kom og fortalte at forbryderene var i fængsel. ”Hvem var hende damen så?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...