Mordert i parken

Det er den eneste krimi jeg har skrevet, håber i kan lide den!!

0Likes
1Kommentarer
141Visninger
AA

3. Kapitel 3

Kapitel 3

Vi var henne ved forlystelsesparken nu. Jeg havde haft ret, der var spærret. Der stod et stort skilt udenfor hvor der stod: INGEN ADGANG HER ARBEJDER POLITIET! ”Se selv der er spærret!” Sagde jeg til Sasha men hun var allerede på vej under afspærringen. Typisk hende! ”Vent!” Råbte Julie efter hende. Hun smilede bare til os og fortsatte. Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg følge efter hende og prøve at stoppe hende eller skulle jeg blive her og vente på at hun blev opdaget? Jeg trak vejret dybt og kravlede under afspærringen efter hende. ”Hallo er du nu også blevet skør!” Det var Julie. ”Følg nu bare med Julie!” Hun fulgte efter mig men hun hviskede vredt. ”Hvad nu hvis vi bliver opdaget? Vi kommer totalt i problemer!” Jeg lyttede ikke på hende men løb hurtigt over til Sasha. Hun stod og gemte sig bag en lille lyserød isbod. ”Hvad har i gang i? Hviskede Julie. ”Vi leger detektiver” Svarede Sasha irriteret. Der var helt øde. Ingen politibetjente der kunne opdage os. Selv om jeg egentlig ikke var helt vild med det var jeg blevet lidt nysgerrig. Vi løb længere ind i parken. Ingen af os vidste hvad vi ledte efter men vi var alle sammen nysgerrige. Til sidst sagde jeg: ”Vi bliver nødt til at tage hjem nu ellers bliver mor og far urolige” ”Din lyseslukker!” Udbrød Sasha. ”Kan vi ikke bare kigge herinde?” Plagede Julie. Hun var åbenbart også blevet nysgerrig. Vi gik derind. Det var en gavebutik. Pludselig hørte jeg en stemme. De andre hørte den vist også for i det samme hviskede Julie: ”Det er politibetjente! De opdager os og vi kommer i fængsel! Jeg sagde jo at vi aldrig skulle være gået herind!” ”Det sagde du faktisk ikke og kom herom!” Hviskede Sasha vredt og trak os med om bag disken. Vi lå dernede helt stille og håbede på ikke at blive opdaget. Samtidig lyttede jeg til samtalen og den var ikke helt som jeg forventede… ”De er ved at opdage os!” Råbte en vred damestemme. ”Hvad skal vi gøre!” ”Vi skal jo bare fjerne pistolen og du skal tage væk så har de ingen beviser!” Sagde en lige så vred mandestemme. ”Vi skal have fjernet den pistol!” Råbte damen. ”Og der er er video kameraer overalt så hvordan har du tænkt dig at vi skal gøre det?” ”Jeg har jo sagt at vi kan ordne det på næste fredag!” Råbte manden. ”Og faktisk synes jeg at jeg fortjener et tak for det store arbejde jeg har gjort for at føre politiet på vildspor!” Damen hvæsede et eller andet og gik sin vej samme vej som hun var kommet. Vi så hende ikke. ”Han mumlede for sig selv: ”Hun er så utålmodig! Jeg har jo lovet hende at vi kan hente den på næste fredag!” Mit hjerte bankede. Måske havde vi været mindre en fem meter fra en morder! ”Kom!” hviskede jeg. ”Vi må smutte!” Vi så ikke noget til manden da vi listede ud så han var nok kørt sin vej. Da vi kom tilbage til mig og Sasha satte vi os på værelset. Julie rystede. Sasha tog ordet. ”Det var vildt skræmmende!” ”Ja mon ikke!” Sagde Julie. ”Hvad gør vi?” ”Fortæller det til politiet selvfølgelig!” udbrød jeg.  ”Helt ærligt Mary tror du virkelig de vil tro på os? Jeg stemmer for at vi ordner det selv!” Åh nej! Det tegnede ikke godt. Pludselig sagde Julie: ”Jeg må hjem! Mine forældre kom hjem for en halv time siden og de troede at jeg sad derhjemme og lavede lektier! jeg for vildt meget ballade men jeg skal nok prøve at løse mysteriet!” Hun tog sin taske og løb sin vej imens hun vinkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...