Mordert i parken

Det er den eneste krimi jeg har skrevet, håber i kan lide den!!

0Likes
1Kommentarer
146Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

Jeg var ved at komme for sent i skole igen.  Mig og min søster løb så hurtigt vi kunne hen af gangen. Vi går begge to i 5.a. og vi kommer ofte for sent. Da vi nåede frem til klasselokalet var døren lukket og vores aller strengeste lærer Sarah stod på den anden side. Selv hendes udseende var strengt. Hun havde hårde grå øjne, briller og hun havde altid en stram hestehale i hendes grålige hår. Hun kiggede ned på alle (også helt bogstaveligt for hun var meget høj.) Jeg åbnede nervøst døren. Jeg håbede bare at hun var i godt humør og bare lod os liste ned på vores pladser (men hun var for det meste sur.) ”Mary og Sasha i kommer for sent igen! I har måske mistet noget vigtigt i skulle finde eller var bussen forsinket? I skal ikke prøve nogen af den slags undskyldninger jeg hopper ikke på det. Gå ned på jeres plads nu!”  Jeg skyndte mig ned på min plads og Sasha fulgte surt efter mig. Rigtig dårlig start på dagen. I frikvarteret kom Sasha og Julie over til mig. Sasha så surt på mig og sagde ”Du fortalte mig ikke at der havde været mord!” ”Nå nej, det glemte jeg helt” svarede jeg overrasket. ”Det var vildt uhyggeligt!” Sagde Julie. ”Nu tør jeg slet ikke at gå alene mere og jeg skal være alene hjemme efter skole!” Julie havde altid været lidt hysterisk. ”Du kan da komme med os hjem” Sagde jeg. ”Åh tak i har reddet mit liv!” Sasha vendte øjne af hende. ”Hvad det kan da godt være at morderen også ville dræbe mig” Mumlede hun. Jeg grinede af hende og Sasha mumlede: ”Som om!” I næste time havde vi vikar og så film. En rigtig uhyggelig krimi film. Da vi nåede til mordet i filmen hørte jeg pludselig nogen græde. Jeg kiggede mig omkring. Nede i hjørnet sad Trine og græd. Julie rejste sig lydløst fra sin plads og listede ned til hende. Når nogen er kede af det er Julie altid den første der er der. Det er vist mest for at trøste men også fordi hun er så vildt nysgerrig. Når der er problemer ved hun altid hvad der er sket. Hun kan få alle til at fortælle hvad der er galt også selv de ikke har lyst til at tale om det. Måske også fordi hun var meget populær. Mest på grund af hendes udseende. (Hun havde langt, lyst hår og flotte lyseblå øjne. Klassens skønhed. Alle pigerne var misundelige på hende.) Jeg gik ikke derned. De havde styr på det.

Da vi senere kom hjem var jeg også blevet nysgerrig. Vi satte os ind på mig og Sashas værelse. ”Hvad var der galt med Trine?” Spurgte jeg Sasha og Julie. De kiggede på hinanden. ”Vi må faktisk ikke sige det” Sagde Sasha. ”Ej, helt ærligt jeg er din tvillingesøster og jeg lover ikke at sige det til nogen!” ”Okay vi fortæller dig det” Sagde Julie ”Trine var i forlystelsesparken den dag manden blev myrdet og hendes familie var de sidste der gik ud derfra. De hørte faktisk braget fra pistolen!” Sasha fortsatte: ”Og nu er hun bange for at alle vil snakke med hende om det!”  ”Wow så kan jeg godt forstå at hun er ked af det” Sagde jeg. Vi sad lidt uden at sige noget. Jeg sad i mine egne tanker. Forlystelsesparken var helt ny. Morderen var nok en der var vred over at den var blevet bygget. Men hvem kunne det være? Det var det store spørgsmål. I det samme sagde Sasha noget. ”Hvad?” Sagde jeg. Sasha sukkede. ”Jeg sagde at vi kunne tage ned og undersøge sagen. Vi kunne kigge lidt og måske opklare det hele! Jeg har læst mange bøger hvor sådan noget skete.”  ”Nej!” udbrød mig og Julie i kor. ”Der er sikkert spærret og alt muligt.” Det stoppede ikke Sasha. Hun ville afsted. Og selvfølgelig fik hun overtalt os andre til at tage med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...