ATTITUDE - FF by Kiwiii

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2017
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Da 17-årige Grace flytter til en lille by, langt væk fra sine vante omgivelser og sit selvsikre jeg, vendes hendes liv på hovedet. Hvordan er det at stå overfor en ny side af sig selv samtidig med, at man stifter bekendtskab med kærlighedens forunderlige og skræmmende ansigt. Hvordan tackler man fænomenet gruppepres når det indebærer, at man skal overskride grænser? Og hvad med ham den krølhårede fyr, der er noget så forvirrende? Får han lov til at fylde lidt mere i hendes liv, end hvad hendes intentioner egentlig var?

27Likes
22Kommentarer
12331Visninger
AA

10. Kapitel 9 - It Has Become Better

*OBS - der er lige en lille rettelse i udfordringerne til Grace*

 

~ Kapitel 9 Grace’s POV ~

 

Mandag. Mandag var dagen. Dagen hvor jeg skulle møde min skæbne i form af en liste med nogle udfordringer. I frokostpausen stod vi klar ude på parkeringspladsen. Zayn stod lænet op af sin bil med en smøg i munden og Nathan, Harry og Noah havde gang i en samtale om den kommende weekend. Der blev vidst holdt fest hos Nathan. Omsider hørtes lyden af store motorer og Jack og hans slæng kom kørende i en kæmpe bil. De parkerede foran os og hoppede ud. Jack gik faretruende hen imod mig og stoppede op lige foran mig. Jeg rettede mig op, lagde mit hovede på skrå og smilede selvsikkert. 

“Du kan stadig nå at give op,” hans dybe stemme lød ikke det mindste usikker. 

“Det lyder som om, du har tænkt meget over dét,” svarede jeg flabet igen. Han kneb sine øjne sammen i vrede. Han brød sig vidst ikke om at blive fornærmet. 

“Jeg giver aldrig op,” hvislede han. Jeg smilede hoverende. 

“Heller ikke jeg,” sagde jeg. 

“Sat på plads af en pige,” sagde Harry hoverende med en undertone af dyb had. Jack fnyste, lod så sine øjne lyse vredt mod Harry. 

“Kom nu ikke for godt igang Styles,” hvæsede han og sendte et ondt blik afsted. 

“Lad os komme til sagen,” brød Zayn hårdt ind, og idet øjeblik var det som om, et glimt af frygt ramte Jacks øjne. Zayn smed sin smøg på jorden og gik mod Jack. Han trak en kuvert frem fra sin læderjakke og rakte den frem mod Zayn. Zayn gjorde det samme. De tog hver en kuvert, og Jack vendte om og gik sin vej. Hans slæng fulgte efter. Kort efter kørte de væk med hjulspind efter sig. Zayn åbnede kuverten, læste den og rakte den så videre til mig. 

Listen så således ud: 

 

* Drik dig så fuld at du intet kan huske dagen efter

* Stjæl noget værdifuldt og undgå at blive opdaget

* Manipuler en lærer til at give dig lov til noget ikke tilladt på skolen 

* Hav sex til en fest - på en af festens faciliteter

* Involver Harry i dine udfordringer

 

Jeg kiggede måbende på sedlen og kiggede så op på Zayn, der stod med et hårdt udtryk i ansigtet. 

“Han vil knække dig,” sagde han bare og gik så ind mod skolen. Noah, Nathan og Harry overtog sedlen, og da Harry læste den sidste udfordring, sparkede han vredt til kantstenen ved siden af ham. 

“Jeg smadrer ham kraftedme,” sydede han. Jeg forstod ikke helt, hvorfor han tog sådan på vej når nu det egentlig var mig, der havde det værst. 

“Harry slap dog af, det er kraftedme værre for mig,” halvråbte jeg og pegede mod mig selv. Han fnyste og kiggede så i den retning Zayn var gået. Måske han også overvejede at gå. 

“Forstår du det ikke?” Spurgte han frustreret. Jeg rystede på hovedet. 

“Næh,” svarede jeg flabet. 

“Harry, slap af,” sagde Nathan lavt. Harry skulede til ham og tog så et skridt frem mod mig. 

“Jack har sat mig på den liste fordi han ved, at vi to,” han pegede på ham selv og derefter på mig; “ikke er særlig tætte. Jack ved, at du aldrig vil lade mig involvere i de udfordringer. Jack ved, at jeg ikke vil nedværdige mig til at tabe, men at det nok i sidste ende er sådan, det bliver. Jack er en klam stodder, og ærligt ser jeg ham helst død,” sagde Harry ophidset og vendte så om på hælen. Han satte sig ind i sin bil og kørte hastigt væk. Jeg stod mundlam tilbage. At ønske ham død var måske lige over grænsen.

“Er der noget her, jeg ikke ved?” Spurgte jeg og vendte mig om mod Nathan og Noah der udvekslede blikke. 

“Du kan ligeså godt få sandheden at vide,” sukkede Noah tungt. Nathan lagde en hånd på hans skulder. 

“Jeg smutter ind,” sagde han lavt og smilede undskyldende. Han gik ind på skolen. 

“Kom, lad os tage hjem til mig,” sagde Noah og gik mod min knallert. Jeg fulgte efter og satte mig forrest. Han satte sig bag mig og lagde sine arme rundt om livet på mig. 

“Det er altså bare ikke særlig maskulint det her,” sagde han en smule flovt. Et smil bredte sig på mine læber og jeg kørte ud fra parkeringspladsen. 

 

Jeg sad ved siden af Noah i hans sofa. Han kiggede alvorligt på mig. 

“Okay, det her er du den eneste, der nogensinde har fået at vide,” sagde han lavt, tilsyneladende mest til sig selv. Han pustede ud og startede så med at fortælle.

“Harry og Jack startede i skole sammen. De var aldrig rigtig venner, men heller ikke uvenner. De holdte sig bare vær for sig og kom engang imellem i konflikter og slåskamp. Efterhånden som de blev ældre spidsede konflikterne til og hadet mellem dem voksede. Omkring 9. klasse kom Harry ud i noget værre rod. Han var tæt på at blive opdaget i indbrud, og der skete en masse med det. Jack og hans slæng, på fem andre fyre, trængte så en aften Harry op i en gyde og ville have ham til at melde sig selv for indbruddet, men istedet slog Harry Jack til jorden og det udviklede sig til en kæmpe slåskamp,” han trak vejret dybt. Mit hjerte sad oppe i halsen på mig. Noah fortsatte; “efter slåskampen eskalerede det fuldstændig mellem de to. Der var fest næsten hver weekend, og de drak begge som et hul i jorden. Hvis ikke de tog piger med hjem, så rullede de rundt udenfor og var ved at slå hinanden halvt ihjel. Harry rendte nærmest rund med permanente blå og gule mærker og flænger overalt. Det var forfærdeligt.” Jeg sank en klump. 

“Wow,” hviskede jeg. Noah nikkede.

“Det er ikke engang det værste. Jeg ved ikke om du har hørt det? Harrys far døde i et trafikuheld for nogle år siden.. Han tror stadig, det var Jack, der var skyld i det,” han kiggede alvorligt på mig. 

“Forstår du nu, hvorfor det er så anspændt mellem dem?” Jeg nikkede. 

“Men de virker da til at kunne styre det?” Sagde jeg spørgende. Han fnyste kort. 

“Det er blevet bedre ja, men ligeså snart de har fået en smule alkohol indenbors, så er der ingen af dem der kan stoppe dem. De slås som vilde dyr,” sagde han. 

“Er der nogensinde sket noget med nogen af dem?” Spurgte jeg stille. Noah kiggede væk og tog så en dyb indånding. 

“Massere af gange,” sukkede han.

“Harry har haft brækket næsen et par gange, har også haft en del brækkede fingre og jeg har ikke tal på hvor mange gange hans kæbe har været hævet til dobbelt størrelse, men det har bare været småting. Det mest uhyggelige har nok være de utallige gange hvor vi efter noget tids søgen har fundet ham liggende i en grøft, på gaden eller foran et diskotek totalt død af druk. For slet ikke at tale om når vi har fundet ham bevidstløs på grund af druk og tæsk. Det har været så forfærdeligt. Den måde han har behandlet sig selv på og alle de piger, han har haft med hjemme. Det har nærmest været som om, at alle hans følelser har været lagt væk,” sagde han vemodigt. 

“Har dig og Harry kendt hinanden længe?” Spurgte jeg for at dreje samtalen bare en smule væk fra alle Harrys handlinger. 

“Harry og Zayn har været bedste venner længe. Lige siden de lærte hinanden at kende nærmest. Da de så kom til at gå i klasse med Nathan og mig, blev vi ligesom en form for firkløver - og har været det lige siden. Lige indtil du kom til,” sagde han og lyste op i et lille smil. Normalt havde jeg det svært med at snakke om følelser, men det var som om at med Noah var alting bare anderledes. Han var virkelig den storebror jeg aldrig fik. Det var rart.

“Er Harry stadig sådan som du har beskrevet ham?” Spurgte jeg forsigtigt. Han trak lidt på skuldrene. 

“Det er blevet bedre. Så vidt jeg ved, er det et stykke tid siden, han sidst har haft kvindeligt besøg, og episoderne med Jack er ikke heeelt så ofte som før. Det har virkelig været nogle svære år. Også fordi Zayn ikke rigtig gjorde noget for det bedre i starten. Han nærmest opfordrede Harry til at slås, og deltog også selv i nogle af slagsmålene. Han har bare en anden kontrol over sit temperament end Harry. Zayn formåede altid at stoppe i tide,” fortalte han. 

“Wow…” Sagde jeg. Han smilte lidt forlegent. 

“Jeg anede ikke, at der lå så meget bag,” sagde jeg stille. Han trak på skuldrene. 

“Hvordan skulle du også kunne vide det?” Svarede han med et forsigtigt smil. 

“Tjahh..” Mumlede jeg. 

“Noah.. Tak fordi du har fortalt mig alt det her,” sagde jeg. Han nikkede med et lille smil. 

“Selvfølgelig du er jo en del af os.” 

“Nå, lad os lave noget, der ikke er så deprimerende,” sagde han med et skævt smil. Jeg kiggede undrende på ham. 

“Vi kan se en film? Der er ingen hjemme før imorgen, så vi kan hente min dyne herind?” Foreslog han. Det var et tilbud, som var svært at takke nej til, så jeg nikkede og så ham forsvinde ud af stuen. Mine tanker fløj rundt i mit hovede, og min hjerne kørte på højtryk. Det var svært at sluge alt det, Noah havde fortalt mig om Harry. Et sted i mit hjerte fik jeg faktisk ondt af Harry. Selvom han var en idiot, og selvom han var pisseirriterende, fortjente han ikke at skulle have det så hårdt. Og når han så tilmed havde mistet sin far. Det var hårdt at tænke på. 

Noah kom gående ind med en dyne over armen. Han smed den over til mig og loggede så på hans netflix konto på fjernsynet. 

“Hvad skal vi se?” Spurgte han. Jeg lod min opmærksomhed falde på skærmen. 

“Noget action,” sagde jeg med et smil. Han nikkede som var det det mest naturlige i verden, at jeg ikke ville se en eller anden lam tøsefilm. 

“Hvad med The Expendables?” Spurgte han. Jeg lyste op. Se dét var en god film.

“Herlig idé! Men det skal være 3éren,” bestemte jeg og satte mig så godt til rette i sofaen. 

“Som du ønsker,” svarede han og satte filmen på. 

 

** 

Tak fordi I læser med! 

 

Her fik I så lidt baggrundsviden om Harry og hans liv… Hvad synes I? 

 

Husk endelig at like, kommenter og sætte på favorit! Selv den mindste kommentar er med til at holde motivationen oppe :D

 

Kærlighed fra mig - Kiwiii <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...