ATTITUDE - FF by Kiwiii

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2017
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Da 17-årige Grace flytter til en lille by, langt væk fra sine vante omgivelser og sit selvsikre jeg, vendes hendes liv på hovedet. Hvordan er det at stå overfor en ny side af sig selv samtidig med, at man stifter bekendtskab med kærlighedens forunderlige og skræmmende ansigt. Hvordan tackler man fænomenet gruppepres når det indebærer, at man skal overskride grænser? Og hvad med ham den krølhårede fyr, der er noget så forvirrende? Får han lov til at fylde lidt mere i hendes liv, end hvad hendes intentioner egentlig var?

27Likes
22Kommentarer
12930Visninger
AA

9. Kapitel 8 - My Weaknesses?

~ Kapitel 8 Grace’s POV ~

 

 

En bankende lyd fik mig til at vende mig i min seng. Solens varme stråler kærtegnede mit ansigt og fik mig til at kravle en smule længere ned under dynen. Det var behageligt, og jeg ønskede blot at lade søvnen tage over igen. At stå op var ikke en tanke, jeg brød mig om ligenu. Jeg forsøgte op til flere gange at ignorere den bankende lyd og solens lys, men måtte tilsidst se mig overvundet. Jeg slog irriteret hånden ned i dynen og sukkede. Jeg gned mine øjne og åbnede dem. Et gab forlod min mund, og dernæst nærmest kravlede jeg ud af min seng. Jeg kiggede søvnigt i spejlet og rodede lidt rundt i mit hår. Den store nattrøje, jeg havde på, nåede kun lige ned over mine trusser. Den bankende lyd fortsatte og irriteret gik jeg ud fra mit værelse. Det var sikkert min far, der larmede ude på værkstedet. Jeg besluttede mig for at lave noget nem morgenmad, men nåede ikke engang ud i køkkenet før lyden var der igen. Denne gang endnu højere. Pludselig gik det op for mig, at det kom fra døren, og at der dermed med stor sandsynlighed stod en udenfor og gerne ville ind. Jeg traskede derfor ud og åbnede døren. Synet der mødte mig fik mig til at stivne. Hvad lavede han dog her. 

"Jamen godmorgen - sikke frisk du ser ud," lød Harrys irriterende morgenfriske stemme. Jeg skulede ondt til ham. 

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg dumt. Han rystede på hovedet. 

"Vi skal da lave udfordringer til Jack. Zayn og Noah kommer også over om ikke så længe," sagde han, og inviterede sig selv indenfor. Jeg blev stående i døren og kiggede irriteret op mod himlen. Seriøst! Nu havde jeg lige glædet mig til en afslapningsdag, og så skete det her.

"Du må hellere se at komme i tøjet - medmindre du selvfølgelig selv synes, det der er et passende outfit," sagde han med et skævt smil. Hans øjne kørte op og ned og hvilede så til sidst på mine bryster. Jeg var ikke i tvivl om at han tjekkede mig ud. 

"Det synes du måske?" Svarede jeg flabet og gik mod mit værelse. Harry fulgte med. Jeg åbnede mit tøjskab og fandt noget passende tøj. 

"Gå lige," sagde jeg og viftede Harry ud. Han smilte selvsikkert. 

"Hvorfor dog det?" Spurgte han dumt. 

"Hvorfor tror du?" Svarede jeg opgivende. Han smilede kækt og satte sig så på min seng. Jeg sukkede irriteret og gik så ud på badeværelset. Det var dog utroligt. 

Da jeg kom tilbage til mit værelse, lå Harry midt på min seng og havde fuld gang i en samtale i telefonen. Jeg tog min mobil fra mit skrivebord. En let banken på min dør fik mig til at kigge op for at møde min fars udmattede blik. Han kiggede forundret på Harry. 

“Hov, jeg vidste ikke du havde besøg,” sagde han og kiggede undskyldende på mig. Jeg rystede på hovedet. 

“Det er bare Harry,” Harry nikkede til min far, da hans navn blev nævnt, “vi skal bare lave lektier.” 

“Det er iorden. Jeg tager ind til byen og er først sent hjemme,” sagde han og sendte mig et smil inden han forlod døren og lukkede den stille efter sig. 

“Hvorfor kom du egetnlig herhjem?” Spurgte jeg Harry, da han havde lagt sin telefon. Han smilede kækt. 

“Jeg skulle jo sikre mig at prinsessen kom med,” svarede han flabet. Hvis øjne kunne dræbe, havde Harry ikke haft ret meget liv tilbage. 

“Hør her,” sagde jeg og rejste mig op. 

“Du dropper det kælenavn ligenu, ellers…” Han kiggede afventende på mig med et smørret smil.

“Ellers…” 

“Ellers så hvad?” Sagde han flabet. Jeg stampede i gulvet. 

“Ellers så slår jeg dig ned, jeg mener det!” sagde jeg fast. Han grinede kort. 

“Er du sikker på det prin…” Jeg afbrød ham ved truende at træde et skridt frem mod ham. 

“Drop det!” Kommanderede jeg. Et skævt smil tog form på hans læber. 

“Kom lad os tage hjem til mig,” sagde han og rejste sig fra min seng. Jeg kiggede dumt på ham.

“De andre er der også,” sagde han og trak mig med ud af døren. 

 

“Hvorfor er det egentlig altid dig, der henter mig? Endda selvom min knallert virker igen,” spurgte jeg Harry, da vi sad i hans bil på vej hjem til ham. Han svarede ikke, men sad bare med et lusket smil. Jeg sukkede irriteret. 

“Næste kører jeg selv,” fastslog jeg og kiggede standhaftigt ud af forruden. Harry grinede lavt. 

“Tro på det,” sagde han inden han svingede bilen ind i hans indkørsel. Jeg steg ud så snart bilen holdt stille og gik direkte ind. Harry kom luntende efter mig. Stemmer lød inde fra rummet ved siden af, og jeg fulgte lyden derind. En sten lettede fra mit hjerte, da jeg så Noah sidde på en stol sammen med Nathan og Zayn. 

“Hey,” hilste jeg og satte mig ned ved siden af Noah. Nathan og Zayn nikkede kort som hilsen og fokuserede så på en computer der stod foran dem. 

“Har I to?” Spurgte Noah og kiggede lumsk på Harry og mig. Først kiggede jeg undrende på ham, men forstod så derefter hans hentydning. 

“Gud nej!” Sagde jeg og tog min hånd til panden. Han kiggede mistroisk på mig.

“Da vi kom, var han ikke hjemme,” sagde han og fortsatte, “og da Zayn ringede, fortalte han at han var hjemme ved dig og ventede på, at du skiftede tøj.” Når han fortalte det på den måde kunne jeg godt høre, hvor forkert det lød. Jeg kiggede kort hen på Harry, som stod med et smørret smil henne i køkkenet. Jeg så alvorligt på Noah, som med sine spørgsmål også havde fået Nathan og Zayns opmærksomhed. 

“Idioten troppede op ved min dør og vækkede mig. Og jeg skal aldrig lave noget med Harry. Det bliver over mit lig!” Fastslog jeg og lagde ekstra tryk på ‘aldrig’. Noah nikkede med et skævt smil, der sagde, ‘så siger vi det’. Harry kom hen til bordet og satte nogle øl, inden han selv fandt en stol. 

 

~ Harrys POV ~

 

Noah havde bragte emnet på banen om, hvorvidt Grace og jeg havde lavet noget eller ej. Jeg morede mig over hendes reaktion. Det var næsten blevet min nye hobby at smide små stikpiller til hende hele tiden. Somme tider slog det mine tanker, hvordan hun egentlig havde fået tilladelse til at være en del af os og tilmed blive accepteret af os alle. Det var der ingen, der nogensinde havde haft held med før. Men Grace var anderledes. Hun var virkelig cool og virkede som en pige med ben i næsen. Og så så hun jo ganske godt ud. Ikke at jeg havde nogen form for følelser for hende overhovedet, men en tur i kanen med hende ville da ikke skade. Jeg havde faktisk lidt sat det som min mission at komme i bukserne på hende. Jeg havde fået det indtryk, at det var der ikke ret mange, der havde haft held med i løbet af hendes liv, og jeg havde mine tanker om hun måske endda var jomfru, men eftersom mit ry sagde, at jeg kunne få hvem som helst, accepterede jeg ikke en endegyldig afvisning fra hende. Udover at jeg gerne ville i bukserne på hende, så ja, så var hun et morsomt selskab, fordi hun svarede igen og var mindst ligeså flabet som jeg selv. Zayn afbrød mine tanker. 

“Han skal ned med nakken,” sagde han hårdt og drak en tår af sin øl. Vi andre nikkede os enige. Alle undtagen Grace. 

“Altså.. Hvis han bliver sur går det jo ud over mig,” sagde hun og kiggede afventende på os. Jeg fnyste. 

“Så er det godt du har os,” sagde Noah og lagde en hånd på hendes skulder. Hun nikkede så og tog en øl fra bordet. Nathan rakte hende en øloplukker, men hun havde allerede åbnet den. Han kiggede overrasket på hende. Well… Hun var ikke som alle andre piger. Det var sikkert et eller andet mekaniker-trick, hun havde lært. Jeg vendte opmærksomheden mod computeren. Zayn og jeg fik i fælleskab hacket os ind i et af byens registrerings registrer og fik dermed en masse oplysninger om Jack frem på vores skærm. 

 

“Okay, så indtil videre ser listen sådan her ud,” sagde Nathan og lagde den ud midt på bordet. Det var ved at være sent, og vi havde brugt flere timer på at udforme en seddel med udfordringer til Jack. Jeg glædede mig til at se hans blik, når han så, hvad hans skulle udsættes for. For mange ville dette ikke være det værste, men for Jack… Jeg kendte Jack fra førhen, og jeg vidste, hvor meget disse ting ville påvirke ham. Vores fortid var ikke just den bedste, og derfor var jeg næsten ikke i tvivl om, at han via. Grace´s udfordringer også ville forsøge at ramme mig. Dybest set var dette her ikke et opgør mellem Jack og Grace, men mere et opgør mellem Jack og mig. 

“Isoler dig selv i fem døgn,” læste Nathan op. Vi nikkede alle bekræftende. 

“Udfør velgørenhedsarbejde for skolen,” fortsatte han.

“Lav en dyr skade i din mors bil,” vi nikkede alle igen. 

“Gå i kirken fem gange og ophold dig der under en hel gudstjeneste,” et lille grin undslap Grace´s læber. Nathan kiggede undrende på hende.

“Undskyld, men jeg kan bare ikke lige se en fyr som Jack i en kirke,” sagde hun grinende. 

“Netop derfor er det en af hans udfordringer,” sagde jeg kækt. Hun sendte mig et flabet blik og rakte tunge. 

“Nå, men den sidste er, udfør alle udfordringer på egen hånd,” afsluttede han og kiggede afventende på os. 

“Godt. Nu skal du forberedes,” sagde Zayn og vendte sig mod Grace. Hendes ansigt stivnede. 

“Er det nødvendigt?” Spurgte hun. Zayn nikkede og tastede noget ind på computeren. Noah fulgte med på skærmen og kiggede så på Grace. 

“Hvad er dine svagheder?” Spurgte han. Hun kiggede skeptisk på ham. 

“Skal det ud her i åbent forum?” Spurgte hun og slog ud med armen. Han nikkede.

“Ellers kan vi jo ikke hjælpe dig,” sagde han. Hun sukkede og lignede så en der tænkte sig godt om. 

“Mine svagheder?” Mumlede hun spørgende.

“Jeg kan da godt komme med et par stykker for dig,” foreslog jeg selvsikkert. Hun kiggede dumt på mig, men Zayn sendte mig et interesseret blik, og jeg valgte at følge ham. 

“Du er virkelig dårlig til at drikke,” sagde jeg. Hun måbede og skulede ondt til mig. 

“Hvad ligner det her måske?” Spurgte hun og løftede sin næsten tomme øl. Okay det måtte jeg give hende. Hun kunne åbne øl og drikke dem som en anden havnearbjeder, men rigtig alkohol - vodka og den slags, det beviste hun til festen at det ikke var hendes stærke side. 

“Ja ja øl. Men ikke rigtig alkohol,” sagde jeg hoverende. 

“Det er noget du tror,” sagde hun selvsikkert. 

“Skal vi lade det komme an på en prøve?” Spurgte jeg udfordrende. Hun tippede hovedet til den ene side. 

“Med glæde,” sagde hun. Nathan slog i bordet. 

“Okay, slåshaner. Det der må I ordne senere,” sagde han og sendte mig et skævt smil. 

“Andre svagheder?” Spurgte Zayn. Jeg trak på skuldrene. 

“Altså jeg er ikke så glad for at gøre ting, der bryder regler,” sagde jeg. Han kiggede mærkeligt på mig. 

“Dig?” Sagde han undrende, men tastede så på computeren. 

“Andet?” Spurgte han. Hun tog en dyb indånding. 

“Jeg er stadig jomfru,” sagde hun lavt og kiggede så ned i bordet. Jeg tabte næsten kæben. Ligeså gjorde de andre. Så havde jeg altså ret. Det fik mig bare endnu mere til at ville få hende på krogen. 

“Det vil han helt sikkert slå ned på.” 

 

**

Her er endnu et kapitel - og en del af det i Harrys synsvinkel. Tænkte det kunne være meget rart at se det lidt fra hans side. 

Glæd jer - nu er det at alt det sjove begynder. 

Tak fordi i læser med, og forglem nu ikke at like, kommenter og sætte på favorit. 

 

//Kiwiii :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...