ATTITUDE - FF by Kiwiii

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2017
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Da 17-årige Grace flytter til en lille by, langt væk fra sine vante omgivelser og sit selvsikre jeg, vendes hendes liv på hovedet. Hvordan er det at stå overfor en ny side af sig selv samtidig med, at man stifter bekendtskab med kærlighedens forunderlige og skræmmende ansigt. Hvordan tackler man fænomenet gruppepres når det indebærer, at man skal overskride grænser? Og hvad med ham den krølhårede fyr, der er noget så forvirrende? Får han lov til at fylde lidt mere i hendes liv, end hvad hendes intentioner egentlig var?

26Likes
17Kommentarer
10557Visninger
AA

8. Kapitel 7 - I Dare You..

~ Kapitel 7 Grace’s POV ~

 

 

Harrys kommentar sad i mit hovede hele vejen på vej hjem fra løbet. Hvad havde han ment med det? Vel ikke noget seriøst, for det var ikke lige det jeg allermest kunne overskue i øjeblikket. 

“Så I Jacks fjæs?” Spurgte Nathan højlydt omme fra passagersædet ved siden af Zayn. Jeg grinede lavt og kiggede så på Nathan, der sad fordrejet i sædet med ansigtet mod Harry og jeg. 

“Sjovt nok gjorde vi ja,” svarede jeg med et grin. Han stak mig en high-five. 

“Han skal nok få hævn,” sagde Harry mystisk og kiggede betænksomt ud af vinduet. Jeg bed ikke mere mærke i det, da min opmærksomhed blev fanget af noget andet. Nathan havde sat musik på og han sad nu og skrålede højlydt med på det. Jeg kiggede dumt på ham. En besked tikkede ind på min telefon. 

‘Jeg hører at biker-tøsen slog Jack ud af spillet?’ Et bredt smil formede sig på mine læber. Det var Noah. 

Du hører rigtigt ;)’ svarede jeg. Harry kiggede undrende på mig. 

“Hvem skriver?” Spurgte han. Jeg kiggede fornærmet på ham. Hvad havde han egentlig med det at gøre? Det omhandlede da ikke ham. 

“Nogen,” svarede jeg kort. Han løftede øjenbrynene. 

“Noah,” sagde jeg. Han nikkede, “hvad vil han?” 

“Spørge om jeg virkelig har vundet løbet,” sagde jeg og lagde min mobil på sædet. Han kiggede ned på den og så op på mig. 

“En helt anden ting - hvad var det for noget pis, du sagde på vej ud?” Spurgte jeg og forventede egentlig ikke noget brugbart svar. 

“Nå det bed du mærke i var’?” Sagde han kækt. Jeg så insisterende på ham og forlangte et svar. 

“Jeg lukker aldrig pis ud,” sagde han og vendte opmærksomheden mod Nathans musikvalg, som han var svært utilfreds med. De endte med at have en mindre diskussion, om hvorvidt vi skulle høre Michael Jackson eller ej. Hans ord vendte sig flere gange i mine tanker. Hvad havde han gang i? Godt nok var han kendt for at snøre pigerne om hans lillefinger, men jeg var jo trods alt ikke ligesom de piger, han havde været sammen med - det kunne jeg ihvertfald ikke lige forestille mig.

Jeg lod mine tanker fortsætte i en lind strøm, alt imens jeg faldt i staver ud af forruden. 

 

Harry prikkede mig på skulderen, og jeg kiggede en smule forskrækket på ham. 

“Hvordan har han dit nummer?” Spurgte han alvorligt. Jeg trak på skuldrene og forstod ikke helt hvad han mente. Han nikkede mod min telefon, der lå imellem os. En besked lyste op. 

‘Jeg taber aldrig’ 

Jeg stirrede en smule forvirret på den. Hvordan kunne Harry vide hvem det var, når ikke engang jeg vidste det. Jeg sendte ham et spørgende blik. 

“Du svarer ham ikke,” beordrede han og så gennemtrængende på mig. Jeg tog telefonen op i et snuptag. 

“Min telefon - mit valg,” sagde jeg selvsikker, selvom jeg indeni blev en smule skræmt. 

“Du kommer bare i problemer,” sagde han lavt. Nathan og Zayn havde endnu ikke bemærket vores samtale - de havde gang i deres egen og lignede ikke just nogen, der havde ret mange problemer. 

“Hvad mener du?” Spurgte jeg dumt. Han sukkede tungt og lænede hans hovede tættere mod mig. 

“Jack,” sagde han bare, hvilket fik mig til at skælve. 

“Hvordan fuck kan han have mit nummer,” sagde jeg højlydt og fik uønsket samtlige i hele bilens opmærksomhed. Harry tyssede på mig, men det var for sent. Nathan og Zayn lyttede intenst. 

“Jack kan alt,” svarede han opgivende. 

“Så hvad vil du have jeg skal gøre nu? Bare ignorere ham?” Spurgte jeg og fik en følelse af at være klar til kamp. 

“Ja ignorer ham,” sagde Harry. Jeg rystede på hovedet, “niksen!” Harry tog min hånd idet jeg tog min mobil frem igen. 

“Det gør du ikke - lad mig ordne det,” sagde han insisterende. 

“Jeg kan fint klare mig selv tak. Det troede jeg, vi endnu engang havde fået bevist idag,” sagde jeg irriteret. Harry sukkede mindst ligeså irriteret. 

“Grace,” lyden af Zayns stemme var sjælden, og såvidt jeg kunne huske var dette første gang mit navn kom over hans læber. 

“Lad os om det,” sagde han og fangede mit blik i bakspejlet. Han kiggede alvorligt på mig. Jeg nikkede så og kiggede mut ned på mine lår resten af turen, alt imens en larmende tavshed lagde sig over os alle. Der var ikke én der sagde noget på vej hjem. Zayn trillede bilen ind på skolens parkeringsplads. Vi steg alle ud. Harry gik direkte hen til Zayn og startede en noget alvorlig samtale. Jeg tog min telefon op, og lod som om jeg skrev med nogen for at følge med i samtalen. Jeg opfangede kun brudstykker. 

“…..Hader dig Harry…Jeg kan…” Zayns ord sad som limet fast til mig. Hvad havde de nu gang i? 

“…Det fortjener hun ikke…” Harry lød oprevet. 

“…Vi bliver nødt til…” Zayns ord fik Harry til frustreret at rode i sine krøller. En klump samlede sig i min hals. Det havde helt sikkert noget med mig at gøre, og jeg skulle tage meget fejl, hvis ikke også Jack var blandet ind i det her. 

“…Have fat i ham..” Var de sidste ord jeg hørte forlade Zayns mund, før et par varme hænder blev lagt for mine øjne. Et lille skrig forlod mine læber. 

“Gæt hvem,” lød Noahs grinende stemme. Jeg vendte mig om og så opgivende på ham før jeg slog min knyttede næve mod hans. 

“Såå styrer man lidt, eller styrer man?” Sagde han stolt og smilede stort. Jeg slog en hånd til siden. 

“Totalt,” sagde jeg grinende. Han lagde en arm om min skulder og trak mig med hen mod min knallert. 

“Skal du have et lift?” Spurgte jeg og tog hjelmen der lå på den. Han nikkede. 

“Kun hvis det er dig, der kører biker-girl,” sagde han med et skævt smil. Jeg hoppede op og han satte sig bag mig og lagde sine arme om livet på mig. Jeg gassede op og styrede ud fra skolens parkeringsplads. 

 

Fredag morgen mødte jeg en smule nervøs i skole. Jeg var bange for, at jeg ville få prygl for mit fravær igår, men efter de første timer tydede intet på, at dette var tilfældet. Jeg havde de kedeligste fag i de første timer, og da frokostpausen endelig indtraf, var det en befrielse at kunne vandre ned i kantinen til Harry, Noah, Nathan og Zayn. De sad alle ved vores sædvanlige bord, fuldt optaget af en alvorlig samtale. Da jeg nåede helt hen til dem, rykkede Noah, uden at kigge på mig, sig et stykke, så der var plads til mig. Jeg satte mig ned. 

“Hey,” sagde jeg i et forsøg på at få deres opmærksomhed. Kun Nathan kiggede kort over på mig og fortsatte så med samtalen. Jeg puffede irriteret til Noah på min ene side og Zayn på min anden. 

“Er der nogen, der gider fortælle mig hvad der foregår,” kommanderede jeg og fik på denne måde alles opmærksomhed. Harry nikkede over til Zayn som tog en dyb indånding. 

“Vi skal mødes med Jack og de andre efter skole idag,” sagde han alvorligt. Jeg sank en klump. Ved lyden af Jacks navn lyste Harrys øjne af vrede. 

“Han vil udfordre dig,” fortsatte han, og hans blik flakkede en smule. 

“Vi vil selvfølgelig hjælpe dig,” tog Noah over. Jeg smilede taknemmeligt til ham. En knude samlede sig i maven på mig, og tankerne begyndte med det samme at svirre rundt. Hvad kunne han finde på? Vi skulle vel ikke køre løb igen? 

“Hvor og hvornår?” Spurgte jeg og satte en selvsikker facade op. De kiggede undrende på mig. 

“Er du slet ikke nervøs?” Spurgte Nathan stille. Jeg rystede på hovedet. 

“Næ.. Jeg vandt over ham én gang - det kan jeg vel gøre igen,” sagde jeg. Måske var det en løgn. Måske var det sandt.

“Tjah… Hvis du synes,” mumlede Noah. 

 

Kort efter vores sidste timer stod vi samlet ude bag skolens boldbaner. Zayn trak mig til side, “gør hvad du kan for at tirre ham.”

“Og husk, der er ingen regler,” sagde han sammenbidt og gik så et skridt frem mod Jack og hans gruppe der kom gående. Det var alle dem der havde været med til løbet. 

“Jack,” sagde Zayn spydigt og lagde en hård spytklat mod jorden. 

“Zayn,” sagde Jack og fulgte Zayns eksempel. Zayn fnyste og trak en smøg frem og tændte den. 

“Hvor er tøsen?” Spurgte Jack hårdt. Jeg trådte et skridt frem og smilede flabet til ham. 

“Er du kommet dig over nederlaget?” Spurgte jeg kækt og kiggede falsk medlidende på ham. Han knurrede irriteret. 

“Hvad vil du hende?” Spurgte Harry og trådte et skridt i min retning. Jacks øjne lyste som lyn mod Harry og Harrys ligeså.

“Dig!” Sydede han. Harrys øjne skød lyn mod ham. 

“I allerhøjeste person,” tirrede han. Et lille grin forlod mine læber. Harry vendte sit hovede mod mig og blinkede kort, inden hans opmærksomhed igen lå på Jack. 

“Jeg taber aldrig,” sagde han og stirrede vredt på mig. 

“Det gjorde du jo så igår,” sagde jeg kækt og lagde hovedet på skrå. 

“Jeg udfordrer dig. Den der vinder denne kan kalde sig den sande vinder af løbet,” sagde han kraftfuldt og et hoverende smil blev plantet på hans læber. Jeg kiggede hurtigt på Zayn, der nikkede. 

“Top,” sagde jeg og tog min hånd frem. Han tog den og vi udvekslede håndtryk. 

“Find på fem udfordringer inden mandag,” sagde han og kiggede udfordrende på mig for at se om jeg kunne klare mosten. Der skulle mere til at vælte mig omkuld. Jeg nikkede og han slap min hånd. 

“Mandag,” sagde han og vendte mig ryggen, før han forsvandt med sine venner. Jeg trak på skuldrene og vendte mig mod drengene. 

“Det var da ikke vildt slemt,” sagde jeg lavt. Noah lagde en arm om min skulder og trak mig med væk sammen med de andre. 

“Det er slemmere end du aner,” sagde Nathan. 

“Hvorfor? Jeg mener, vi kan få ham til, at gøre lige hvad vi vil?” Sagde jeg en smule forvirret. 

“Ja og han kan få dig til det samme, han får slænget til at stalke dig og finde dine svagheder. Det bliver det dine udfordringer kommer til at omhandle,” sagde Noah. 

“Så kan jeg vel altid bare trække mig og lade ham vinde?” Sagde jeg. Noah stoppede op og kiggede oprevet på mig. 

“Er du sindssyg! Det vil ødelægge vores ry totalt!” Sagde han og rystede på hovedet. Jeg trak på skuldrene. Så måtte jeg vel bare i arbejdstøjet. 

 

** 

SÅ kommer der gang i historien! Ih, jeg har så meget planlagt så glæd jer!! 

Husk at smid bare en lille kommentar - det holder motivationen oppe, og forglem ikke at like og sætte på favorit! :)

 

Kærlighed til jer - Kiwiii <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...