ATTITUDE - FF by Kiwiii

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2017
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Da 17-årige Grace flytter til en lille by, langt væk fra sine vante omgivelser og sit selvsikre jeg, vendes hendes liv på hovedet. Hvordan er det at stå overfor en ny side af sig selv samtidig med, at man stifter bekendtskab med kærlighedens forunderlige og skræmmende ansigt. Hvordan tackler man fænomenet gruppepres når det indebærer, at man skal overskride grænser? Og hvad med ham den krølhårede fyr, der er noget så forvirrende? Får han lov til at fylde lidt mere i hendes liv, end hvad hendes intentioner egentlig var?

26Likes
17Kommentarer
10603Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Fine I'll Do It..

~ Kapitel 5 Grace’s POV ~

 

Lørdag var dagen. Dagen hvor jeg skulle mødes med Nathan og Harry for at blive sat ordentligt ind i mine opgaver som holdets mekaniker. Nathan samlede mig op på vejen på hans motorcykel, og sammen kørte vi hjem til Harry. Et sted der ikke just bragte lykkelige minder frem, siden jeg uden at vide hvordan, var endt der efter en fest. Harry stod ved vejen og ventede på os, da vi kom kørende, et øjeblik syntes et glimt af jalousi at lyse i hans øjne, men det var væk i samme øjeblik, jeg syntes at have set det. Han hilste broderligt på Nathan og nikkede til mig som hilsen. 

“Hej til dig også,” sagde jeg sarkastisk og hoppede af motorcyklen. 

“Nå hvad vil I så vise mig?” Spurgte jeg utålmodigt. Harry ledte os vej mod hans garage og førte os med indenfor. Her stod to motorcykler. To ældre BMW R1200GS’ ere stod mit i garagen, og jeg kiggede måbende på Harry. Der var ikke ret mange, der havde sådan en fed motorcykel - Harry havde to! 

“Er du seriøs ligenu?” Spurgte jeg og gik hen til dem. Jeg studerede dem nøje, kiggede under dem, sparkede lidt til dækkene og nikkede godkendende. 

“I den grad,” svarede Harry selvtilfreds. 

“Og dem vil I have jeg skal tune?” Spurgte jeg og var allerede igang med at lægge en plan inden i mit hovede for, hvordan jeg ville peppe dem lidt op - bremseklodserne og kæderne trængte til en udskiftning. 

“Ja,” svarede Nathan. 

“Der er bare et lille problem,” sagde jeg og kiggede undskyldende på dem begge. 

“Lige i øjeblikket har vi værkstedet fuldt, så jeg mangler plads,” sagde jeg. Harry grinede let. 

“Det skal du slet ikke tænke på, vi har massere af plads,” sagde han og åbnede døren ud til et kæmpe stort rum med hele den ene væg fyldt med værktøj. 

“Vi er jo vant til at køre løb, så det er blevet en vane, at vores mekaniker arbejder her. Kan det bruges?” Sagde han og kiggede tilfreds på mig. Jeg nikkede. 

“Super, jamen så er det jo på plads, vi ses imorgen til mødet,” sagde Nathan og gik ud af garagen. 

“Mødet?” Spurgte jeg undrende. 

“Ja, vi skal have planlagt alt til løbet i mindste detalje,” sagde Nathan og gik mod sin motorcykel. Han satte sig op og startede den. Vent lige et øjeblik! Jeg skulle da med hjem!

“Vent lidt, jeg skal med!” Sagde jeg til ham og tog et skridt frem mod ham, men blev stoppet af Harry der greb om min arm. 

“Nej, vi begynder nu,” sagde han og tog mig med ind til motorcyklerne. Well.. Og hvad så hvis jeg havde planer? Det kunne han da ikke vide. 

 

Dagen havde faktisk været okay. Harry havde siddet i flere timer på en stol og kigget på mig imens jeg arbejdede på motorcyklerne. Han havde ikke sagt ret meget andet end når han havde spurgt ind til mit arbejde, hvilket var det, der havde gjort dagen okay - at han ikke havde sagt ret meget. Omsider var jeg færdig for idag. Motorcyklerne var ikke færdige, men jeg kunne ikke komme videre før jeg havde de rigtige reservedele. 

“Så,” sagde jeg og rejste mig fra gulvet. Harry rejste sig fra stolen og smilede tilfreds til mig, 

“Du er helt sort i hovedet,” sagde han og gik hen imod mig. 

“Standard,” sagde jeg og forsøgte at tørre det af med bagsiden af mit ærme. 

“Såe.. Hvornår regner i med at reservedelene kommer?” Spurgte jeg og satte en arm i siden.

“Nathan fortæller os mere imorgen,” sagde han. Jeg nikkede. Jeg begyndte at få lidt dårlig samvittighed over, at jeg nu havde brugt flere timer hos Harry, når jeg havde så meget at gøre derhjemme. 

 

Søndag morgen vågnede jeg en smule for sent og havde derfor travlt med at komme i tøjet. Jeg tog hurtigt et par jeans på, hev en hoodie over hovedet og satte mit mørke hår op i en løs knold. Som et lyn var jeg nede i køkkenet og stødte på min far, der sad fordybet i en masse papirarbejde. 

“Sikken et hastværk,” sagde han. Jeg smilede undskyldende til ham. 

“For sent op,” sagde jeg og hev milkshake ud af køleskabet. Jeg gav ham et klem og gik så ud for at finde et par sko. Dørklokken lød og jeg sukkede irriteret. De måtte lige vente. Jeg fik sko på og rejste mig så op med lidt besvær. Jeg åbnede døren, og udenfor stod Harry. 

“Vi ses!” Råbte jeg, og uden at afvente svar smækkede jeg døren i efter mig og gik forbi Harry. 

“Godmorgen til dig også,” sagde han overrumplet. Jeg ignorerede ham og hoppede istedet ind på forsædet i hans bil. Langsomt åbnede han bildøren og satte sig ind. Jeg kiggede utålmodigt på mit armbåndsur. 

“Undskyld mig, men hvad er der med dig?” Spurgte han og undlod at starte bilen, hvilket blot fik mig til at blive endnu mere utålmodig og stresset. Jeg ville virkelig ikke komme for sent til vores møde idag - jeg ville nemlig stensikkert få skylden.  

“Harry start den bil! Vi har mega travlt!” Sagde jeg og slog irriteret med hånden. Han nikkede og satte nøglen i tændingen. 

“Som du ønsker prinsesse,” sagde han flabet og styrede bilen ud af vores indkørsel og satte kursen mod hans hjem. Det var meget mod min vilje, at Harry var nødt til at hente mig, men min elskede knallert skulle have skiftet tændrør, og jeg havde endnu ikke haft tiden til at få det fikset. Så derfor sad jeg nu endnu engang i bilen sammen med Harry. Faktisk boede vi overraskende tæt på hinanden. Kørte man i bil tog det kun fem minutter - på gåben var der dog lidt længere. 

 

“Han regner med at sætte det af her ved Harry imorgen,” sagde Nathan henvendt til mig. Han snakkede om de manglende reservedele til motorcyklerne. Jeg nikkede. 

“Hvornår er løbet?” Spurgte jeg. Noah var optaget af en besked fra kæresten og jeg havde ingen forventinger om et svar fra Harry. 

“På torsdag klokken 12,” sagde Nathan. Jeg så undrende på ham. 

“Det er jo midt i skoletiden,” sagde jeg. Harry tog over for Nathan; “du er nødt til at komme med til løbet.” Jeg rystede på hovedet. 

“Min far bliver pisse sur,” sagde jeg. Jeg kunne ikke pjække. Ikke når min far havde så mange problemer i forvejen med værkstedet, og jeg stort set aldrig hjalp til der mere. 

“I må selv klare det til løbet,” sagde jeg og lænede mig tilbage i stolen jeg sad i. Noah havde flyttet opmærksomheden over på mig og kiggede nu gennemtrængende på mig. 

“Du er nødt til at komme,” sagde han alvorligt. Jeg kiggede over på Harry. Overraskende nok så han ligeså alvorlig ud som Nathan og Noah. Jeg havde ellers forventet et kækt smil der sagde ‘det er da ligemeget, vi klarer os fint uden’. Men sådan var det ikke. 

“Vi.. Vi kan ikke komme igennem uden dig,” sagde han en smule modvilligt. Jeg kiggede overrasket på ham. 

“Store ord,” sagde jeg. Et skævt smil formede sig på hans læber.

“Ja, så derfor er du nødt til at pjække og tage med os,” sagde han. De kiggede alle tre gennemtrængende på mig. Jeg rystede på hovedet. 

“Det kan jeg ikke,” sagde jeg fast. 

“Se jeg sagde jo vi aldrig skulle have ladet en pige slutte sig til os - når det virkelig gælder, stikker de halen mellem benene og stikker af,” sagde Harry selvsikkert. Jeg sendte ham et skummelt blik. Ingen skulle fornærme mig på den måde. 

“Fint,” sagde jeg. De rettede deres opmærksomhed mod mig. 

“Fint, hvad?” Spurgte Noah. 

“Fint, jeg gør det.”

Reservedelene var forsinkede og vi modtog dem først tirsdag. Dette gav mig derfor mulighed for at få skiftet tændrør på min egen knallert. Jeg var altså nu igen selvkørende og var ikke nødsaget til at køre med Harry. Tirsdag efter skole tog jeg direkte hjem til Harry. Jeg begyndte at have en smule travlt, hvis begge motorcykler skulle stå færdige onsdag til prøvekørsel inden torsdagens løb. Da jeg trillede ind i hans indkørsel, var hans bil ikke til at se, og jeg formodede derfor, at han endnu ikke var kommet hjem. Jeg tog mig derfor lov til selv at gå ud i garagen og starte på arbejdet. De to motorcykler stod klar. Jeg fandt mine høretelefoner og satte noget musik på min mobil og flyttede så fokus til den store pakke, der stod på bordet. Jeg fandt en lommekniv i min lomme og åbnede pakken. Forsigtigt tog jeg de mange dele op og fik dem sat i orden så det var overskueligt at gå igang med. Jeg samlede nogle af de ting, jeg skulle bruge og satte dem på det lille rullebord, der stod ved siden af. Jeg tog bordet med hen til motorcyklerne og begyndte at arbejde. At arbejde med maskiner var for mig mit frirum. Her kunne jeg få lov til at være mig selv og glemme alle tanker omkring mig. Glemme alle de bekymringer der måtte være i min hverdag. Det var utrolig befriende. Følelsen af at være i min egen bobbel omringet af musikken i mine høretelefoner var fantastisk. 

I takt med musikken arbejde jeg derudad. Olien blev skiftet forsigtig og præcist. Bremserne blev tjekket efter, og moteren det samme. Bremseklodserne skiftet på den ene og tændrør på den anden. Lufttrykket i dækkene blev tjekket og til sidst fik de begge en hurtig lakering. Da jeg omsider var færdig, kiggede jeg tilfreds på motorcyklerne og tørrede mine hænder af i viskestykket, som hang fast i mine bukser. Da mine fingre var nogenlunde rene, tog jeg den ene høretelefon ud og hørte straks min mave rumle. 

“Det undrer mig ikke at du er sulten,” lød Harrys stemme uhyggelig tæt på. Jeg drejede rundt med et sæt, og så Harry sidde på en stol og studere mig. 

“Hvor længe har du siddet der?” Spurgte jeg og undlod at kommentere hans kommentar. 

“Et par timer vil jeg tro.” Jeg kiggede måbende på ham og derefter på det store ur der hang over døren. Klokken var næsten 22. Wow. Koncentrationen måtte have taget fuldstændig over. 

“Har du arbejdet her siden du fik fri fra skole?” Spurgte han imponeret. Jeg nikkede.

“Åbenbart,” svarede jeg og begyndte at rydde en smule omkring mig. 

“Bare lad det stå,” sagde Harry og hentydede til alle tingene som lå spredt ud over det hele. Jeg stoppede min oprydning og pakkede istedet mine ting ned i min skoletaske og tog den på ryggen. 

“Vi ses imorgen,” sagde jeg og begyndte at gå mod min egen knallert. Han stoppede mig på vej ud. 

“Vent, vil du ikke have lidt at spise?” Spurgte han. Jeg trak på skuldrene. 

“Det er fint nok, der er jo ikke så langt hjem.” 

“Så lad mig i det mindste køre dig hjem,” insisterede han. Jeg kiggede forvirret på ham. 

“Hvorfor det?” Spurgte jeg en smule skeptisk. 

“Fordi det er helt mørkt udenfor, og vi skulle nødigt miste vores mekaniker lige inden imorgen,” sagde han. Jeg trak på skuldrene. 

“Der sker mig jo ikke noget,” sagde jeg. 

“Jo lad mig køre dig hjem,” sagde han og gik ud for at starte sin bil.

“Siden hvornår er du blevet sød mod mig,” spurgte jeg. 

“Det har jeg da altid været prinsesse,” svarede han med et kækt glimt i øjet. Den dreng var da umulig.

 

** 

Håber I har nyder kapitlerne indtil videre.. :) 

Nu er vi forbi optakten - så nu bliver det sjovt :D Glæd jer til de næste kapitler! :)

 

Kiwiii <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...