ATTITUDE - FF by Kiwiii

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2017
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Da 17-årige Grace flytter til en lille by, langt væk fra sine vante omgivelser og sit selvsikre jeg, vendes hendes liv på hovedet. Hvordan er det at stå overfor en ny side af sig selv samtidig med, at man stifter bekendtskab med kærlighedens forunderlige og skræmmende ansigt. Hvordan tackler man fænomenet gruppepres når det indebærer, at man skal overskride grænser? Og hvad med ham den krølhårede fyr, der er noget så forvirrende? Får han lov til at fylde lidt mere i hendes liv, end hvad hendes intentioner egentlig var?

29Likes
22Kommentarer
14755Visninger
AA

12. Kapitel 11 - Was I Your First Kiss?

~ Kapitel 11 Grace’s POV ~

 

Et blidt strøg over min ryg fik mig til at forlade drømmeland. Langsomt åbnede jeg mine øjne og så rundt i rummet, jeg befandt mig i. Jeg lå i en stor seng - ved siden af mig lå Harry. Underligt nok havde jeg intet imod det, for jeg vidste, at der ikke lå noget i det. Det forholder sig nemlig sådan, at her i livet er der visse ting, som umuligt kan gå ubemærket hen uden at personerne, der har været involveret skaber en form for relation. Og en af de ting er at komme i slåskamp. Det var, hvad der var sket for Harry og jeg efter gårsdagens hændelser. Harry og jeg var blevet venner. Ikke bare som det havde været førhen, fordi vi havde haft vores gang i den samme klike, men vi havde ligesom accepteret hinanden. Det føltes rart. 

“Ved du godt, hvor meget du fylder?” Lød Harrys hæse morgenstemme. Jeg gabte og drejede så hovedet mod ham. Han kløede sig i øjnene og forsøgte at holde dem åbne. 

“Det er ikke mit problem,” svarede jeg. Han fnyste kort. 

“Nej præcis! Det er mit,” brummede han. Jeg smilte flabet op mod loftet. Godt nok var vi venner, men vores attituder overfor hinanden havde ikke ændret sig. Nu var det bare ikke for at være decideret onde mod hinanden - men derimod venskabelige drillerier. Harry rullede lidt rundt i sengen og endte med at ligge med dynen kun halvt dækkende over hans krop. Kun et par boxershorts var at se. Pludselig slog det mig - hvad havde jeg på? Jeg kiggede kort under dynen og så mig selv i en stor t-shirt og mine trusser fra dagen forinden. Godt nok var vi venner, men jeg havde ingen intentioner om at vise mig uden alt for meget tøj på foran Harry. 

“Harry?” Sagde jeg tøvende.

Prinsesse,” svarede han flabet. Jeg slog ud efter ham, men ramte kun dynen. 

“Tog du.. Jeg mener.. Hvem.. Hvordan fik jeg mit tøj af igår?” Spurgte jeg forsigtigt. Jeg kunne kun svagt huske at have tørret Harrys ansigt rent for blod, men derefter var der blankt. 

“Vi hjalp vidst hinanden,” sagde han og rømmede sig. Jeg sank en klump.

“Men du så ikke noget, du ikke skulle se vel?” Spurgte jeg. Et lille grin forlod hans læber. 

“Desværre tror jeg ikke, det var tilfældet,” sagde han kækt. Jeg åndede lettet op. 

“Godt, jeg må vidst også hellere se at komme hjem,” mumlede jeg. 

“Ej du kan da godt blive lidt - klokken er kun lidt over ni,” sagde han og sendte mig et forsigtigt smil. Jeg trak på skuldrene og rejste mig så fra sengen. 

“Går du?” 

“Jeg er sulten,” konstaterede jeg bare og gik mod køkkenet. 

 

Dagen idag havde faktisk været super hyggelig i Harrys selskab. Jeg havde snakket med far og fortalt ham, hvor jeg var. Opmuntrende havde han fortalt, at en fyr inde fra byen havde tilbudt sin hjælp i værkstedet, hvilket gav mig bedre muligheder for at lave noget med mine venner. Derfor sad Harry og jeg nu foran fjernsynet med en skål popcorn imellem os. 

“Hey, jeg ved jo faktisk ikke så meget om dig,” sagde han og skovlede en håndfuld popcorn i sig. Jeg trak lidt på skuldrene. 

“Jeg ved da heller ikke ret meget om dig - andet end at du er lidt af en slåshane,” sagde jeg med et skævt smil. Han kastede en popcorn i hovedet på mig, og jeg skulede ondt tilbage på ham.

“Well..” sagde han og slog ud med armen. 

“Vi kan skiftes til at stille hinanden et spørgsmål?” Foreslog jeg. Han tyggede lidt på idéen. Et sjovt glimt lyste op i hans øjne. 

“Det er for kedeligt,” 

“Hvad foreslår du så?” Spurgte jeg dumt og snuppede en håndfuld popcorn fra skålen. 

“Okay man skal svare sandt - hvis man ikke ønsker at svare eller ikke kan svare, får man en udfordring af den anden. Det kan fx. være at drikke et eller andet,” sagde han. Denne gang var det min tur til at overveje idéen for derefter at nikke godkendende til ham. 

“Jeg starter,” sagde han, jeg trak på skuldrene. 

“Hvor er din mor?” Spurgte han. Jeg sukkede tungt. 

“Hun fandt en ny fyr,” svarede jeg. Han nikkede.  

“Hvor mange piger har du været sammen med?” Spurgte jeg lidt forsigtigt. Spørgsmålet kom faktisk også lidt bag på mig selv. Han trak lidt på smilebåndet. 

“Mange,” sagde han. Jeg slog ham på skulderen. 

“Hey det der gælder ikke som et svar!” Sagde jeg utilfreds. 

“Så giv mig en udfordring.” Jeg tænkte mig godt om. 

“Fyld dine underbukser med isterninger og sid med det resten af tiden,” sagde jeg. Han kiggede måbende på mig. 

“Så svinder den jo ind til ingenting,” sagde han forfærdet og lagde sin hånd på skridtet. 

“Synd for dig,” sagde jeg med et grin. 

“Fint. 22,” svarede han så. 

“Hvad?” 

“Jeg har haft sex med 22 piger,” sagde han. Jeg stirrede måbende på ham. Og så sad jeg her som jomfru - pludselig følte jeg mig utrolig lille. 

“Wow..”

“Du er jo jomfru,” sagde han med et blink i øjet, “så det behøver jeg ikke spørge dig om.”

“Hvor mange fyre har du kysset - sådan rigtigt?” Endte hans spørgsmål med at blive. Lidt genert kiggede jeg væk. 

“Én,” sagde jeg lavt. 

“Er du seriøs? Så.. Det… Jeg… Jeg var dit første kys?” Stammede han. Jeg nikkede. 

“Ja, og nu har du fået to spørgsmål i træk,” sagde jeg og forsøgte at lede samtalen væk fra mit sexliv. 

“Hvor mange af pigerne droppede du efterfølgende, og hvor lange var dine forhold?” 

“Alle, undtagen en enkelt - hun droppede mig efter et par uger,” sagde han og bed sig nervøst i læben.

“Hvis du kunne kysse hvem som helst - hvem skulle det så være?” Spurgte han. Jeg kiggede mærkeligt på ham. Helt ærligt så vidste jeg det ikke. 

“Det ved jeg ikke,” sagde jeg ærligt. Han kiggede mistroisk på mig. 

“Den godtager jeg ikke - af med trøjen,” sagde han. Jeg kunne ikke give ham et svar. Derfor var der ingen anden mulighed end at hive min flaskegrønne t-shirt fra dagen før over hovedet og nu sidde i bh. Harrys øjne faldt direkte på mine bryster. 

“Dit perverse dyr,” sagde jeg og slog ham på armen. 

 

 

~ Harrys POV ~

 

“Hallo?” Sagde jeg spørgende efter at have taget telefonen. Et ukendt nummer lyste på skærmen. 

“I er bagud,” en alt for genkendelig dyb stemme lød gennem mobilen. 

Wayne,” hvislede jeg. Mine blå mærker og hævelser fra vores sidste møde var endnu ikke forsvundet.

“Jeg skylder dig vidst Styles,” sagde han spydigt. 

“Det tror jeg nu ikke Wayne,” svarede jeg ham hårdt. Han fnøs i den anden ende. Et bank på døren fik mig sukkende til at gå mod gangen. Jeg var alene hjemme, så jeg havde låst døren. Jeg ønskede ingen ubudne gæster. 

“Sikker?” Jeg åbnede døren og blev mødt af en knystnæve, der fløj direkte ind i mit ansigt. En handling jeg overhovedet ikke var forberedt på. Jeg fløj ned på knæ. Mit hovede blev sparket længere ind i gangen, og døren blev lukket. En stemme jeg havde hørt kort forinden lød tæt i mit øre. 

“Jeg bryder mig ikke om ydmygelse,” sydede Jack og tog et stramt greb om min trøje. Jeg lukkede øjnene og forsøgt at fortrænge smerterne fra de slag, der havde ramt oveni de gamle. Han skubbede mig brutalt ned på gulvet. 

“Modigt af dig at komme alene,” hvislede jeg og slog ham hårdt i hovedet med min ene knytnæve, så han mistede balancen, og jeg fik mulighed for at tage føringen. Han satte et ualmindeligt hårdt og præcist stød ind i siden på mig, og hvis jeg ikke tog meget fejl, havde jeg netop erhvervet mig et par brækkede ribben. Jeg hev kort efter vejret, men slog så direkte ind på hans - hvis ikke brækkede, så ihvertfald hårdt sårede - næse. Han stønnede i smerte, men fortsatte så. 

Jeg havde efterhånden mistet tidsfornemmelsen for hvor længe vi havde tumlet rundt på gulvet i min gang. Samt mistet fornemmelsen for hvad jeg havde brækket, forstuvet, smadret og fået af blå mærker. Men vi fortsatte. Tumlede rundt ovenpå hinanden - slog, sparkede, nikkede skaller og alt hvad vi kunne komme til - lige indtil jeg ramlede hovedet mod en kommode og alt blev sort. 

 

“Har han drukket?” 

“Ikke så vidt jeg ved.” 

“Bare der nu ikke er sket noget alvorligt.” 

“Han plejer at klare den.” 

Stemmerne fik mit hovede til at dunke, og jeg kneb mine øjne tæt sammen. Det hårde underlag gjorde ikke smerterne bedre. 

“Harry?” Nathans velkendte stemme skar igennem mine ører som sylespidse pile. Jeg stønnede smertefuldt som svar. 

“Forhelvede mand,” Noahs lød frustreret og stampede i gulvet. Pludselig mærkede jeg en lille forsigtig hånd stryge mit hår væk fra min pande. 

“Harry, hvad fanden har du lavet?” Hviskede en genkendelig stemme. Jeg åbnede mit ene øje - det andet var for medtaget af slagene - og kiggede lige op på Grace. 

 

**

OBS! Der er en rettelse i udfordringerne i kapitel 9 :)

 

Endnu et kapitel til de dejlige læsere der læser med! xx

Grace har altså klaret den første udfordring og glæd jer til næste kapitel - der sker ting og sager! Hvad synes I om historien indtil videre? 

Husk at kommenter, like og sæt på favorit! :D 

 

xx Kiwiii

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...