ATTITUDE - FF by Kiwiii

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2017
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Da 17-årige Grace flytter til en lille by, langt væk fra sine vante omgivelser og sit selvsikre jeg, vendes hendes liv på hovedet. Hvordan er det at stå overfor en ny side af sig selv samtidig med, at man stifter bekendtskab med kærlighedens forunderlige og skræmmende ansigt. Hvordan tackler man fænomenet gruppepres når det indebærer, at man skal overskride grænser? Og hvad med ham den krølhårede fyr, der er noget så forvirrende? Får han lov til at fylde lidt mere i hendes liv, end hvad hendes intentioner egentlig var?

27Likes
22Kommentarer
12169Visninger
AA

11. Kapitel 10 - Just Let Them...

~ Kapitel 10 Grace’s POV ~

 

Alt det Noah havde fortalt mig i mandags havde været vildt overvældende. Udover det havde Harry ikke snakket til mig siden, ikke engang kigget på mig - nu var det altså fredag. Det havde været ulideligt anspændt og specielt som vi sad her rundt om bordet og spiste sammen i frokostpausen. 

“Okay stop så med at være så fucking sur,” udbrød jeg, efter endnu et mislykket forsøg på at fange Harrys blik. Endelig kiggede han op, men gnisten i hans øjne var væk, og han stirrede bare med et hårdt udtryk på mig. 

“Det er jo forhelvede ikke mig, der har gjort dig noget!” Sagde jeg og så gennemtrængende på ham. Noah og Nathan udvekslede nervøse blikke, mens Zayn sad med et ligeså hårdt blik som Harry. 

“Nej, men jeg er med på den liste,” hvislede han. Helt ærligt kunne jeg jo ikke gøre for det. 

“Og det er min skyld?” Spurgte jeg hårdt. Han trak sig tilbage i stolen. 

“Nej,” svarede han modvilligt. Zayn brød ind; “lad os få klaret din første udfordring til festen i aften.” Jeg kiggede forfærdet på ham. Jeg fik virkelig travlt på værkstedet imorgen så at drikke mig stang-bacardi i aften var ikke just det bedste jeg kunne forestille mig. På den anden side vidste jeg ikke lige helt, om jeg var klar til et one-night-stand. 

“Så er den da ude af verden,” sagde Harry sammenbidt. 

“Fint,” mumlede jeg. 

 

Så her stod jeg så. I et par jeans, en flaskegrøn t-shirt og min elskede læderjakke, klar til at køre over til Nathan. Min far kom gående forbi mig. 

“Smutter du igen?” Spurgte han med et smil. Jeg nikkede. 

“Ja,” sukkede jeg. Han opfattede hurtigt min modvilje og trak mig derfor ind i et kram. 

“Er der noget galt?” Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. 

“Jeg er bare træt,” svarede jeg og sendte ham et halvhjertet smil. Han kyssede mig på panden og sendte mig så ud af døren. Great.. Jeg steg op på min knallert og kørte afsted mod Nathan. 

Allerede da jeg drejede ned af vejen han boede på, kunne musikken høres tydeligt. Jeg drejede ind i hans indkørsel og stillede så min knallert et sted, hvor den ikke lige var den første, der blev stjålet. Da jeg trådte indenfor, blev jeg mødt af en forfærdelig lugt. Lugten af alkohol, røg og sved blandet sammen til en stor blanding. 

“Hey,” sagde Noah højt ind i mit øre for at overdøve musikken, og trak mig med hen til et hjørne hvor Nathan, Harry, Zayn og en pige jeg ikke kendte stod. Noah slap mig og kyssede pigen på kinden. Hans handling gav mig vished om, at det måtte være hans kæreste Tiffany. Jeg nikkede som hilsen til hende, og hun gav mig et elevatorblik for derefter at sende mig et fordømmende smil. Zayn trak mig til side, og jeg lugtede hurtigt, at hans ånde lugtede af alkohol. 

“Jack har øjne overalt ,så du kan ikke sno dig udenom,” sagde han med et tomt blik. Jeg nikkede. 

“Det ved jeg,” sukkede jeg. Han gav mig et venskabeligt klap på skulderen og gik så over til nogle fyre, der stod et stykke væk. 

 

Det snurrede for mine øjne, og jeg kunne mærke blodet pumpe rundt i mine årer. Jeg var blevet efterladt alene i baren af Noah og Tiffany - de havde noget, de skulle have ordnet. Udmattet lukkede jeg mine øjne i og forsøgte at tænke klart. Alkoholen havde haft svært ved at få sat sit præg på mig i starten, så Noah og Nathan havde ikke holdt tilbage med at fylde på mig, derfor var jeg nu godt beruset - for ikke at sige stangstiv. En arm blev lagt om mine skuldre, og noget hår kilede mig ved mit øre. 

“Må jeg byde på noget at drikke?” lød Harrys stemme i mit øre. Jeg sukkede tungt. Jeg magtede ikke at drikke mere, men ifølge den udfordring jeg ufrivilligt havde fået trukket ned over hovedet, var jeg nødt til at fortsætte. 

“Så lad gå da,” sagde jeg snøvlende. Harry fik bartenderen til at blande noget til mig og satte sig så på barstolen overfor mig. Bartenderen satte fem shots foran os. Jeg sukkede irriteret og kiggede opgivende på glassene. Det var næsten sikkert, at de shots ikke ville blive i mig, hvis jeg fik dem hældt ned, men istedet ville ende som en ulækker klat maveindhold på gulvet foran mig. 

“Det mener du ikke?” Klynkede jeg. Harry sendte mig et lumsk smil. 

“Se hvad jeg sagde, du er en svagdrikker,” sagde han og tog selv et shot. Jeg fnyste og hældte så hurtigt resten ned. Jeg lagde en hånd for min mund og forsøgte at stoppe dem i at komme op igen. Det lykkedes mig. Harry kiggede forundret på mig. 

“Well…” Sagde han. Han rejste sig op.

“Kom lad os danse,” sagde han og tog min hånd. Svimlende og noget usikkert på benene fulgte jeg efter ham. Under normale omstændigheder dansede jeg aldrig. Men eftersom jeg havde indtaget ualmindeligt meget alkohol, havde jeg ikke rigtig længere styr over mine handlinger. Harry stoppede op mit på dansegulvet og lagde en hånd om livet på mig. Et surt opstød nåede vej op igennem mig, og jeg rystede frastødende på hovedet. Harry syntes ikke at have bemærket det. Han lagde sit hovede ned mod mit og kyssede mig blidt bag øret. Jeg gjorde intet. Lod ham bare fortsætte sine handlinger, mens alkoholen styrrede min krop. 

“Har jeg fortalt dig, hvor godt du ser ud idag?” Hviskede Harry i mit øre. Jeg rødmede en smule. Alkoholen havde fuldstændig overskygget den selvsikre, flabede og afvisende Grace. Jeg rystede på hovedet af Harrys tidligere spørgsmål. Hans ene hånd lagde sig bag min nakke, mens den anden udforskede mine hofter og fortsatte ned til min røv. Jeg gispede lavt, men stoppede ikke hans handlinger. Han kyssede mig igen bag øret, og jeg førte min hånd op i hans hår. Jeg rodede lidt rundt i de vilde krøller. Pludselig ramte hans bløde læber mine. Et kort øjeblik tøvede jeg, men kyssede så med. Intenst lod han sine læber køre mod mine, og han trak mig en smule tættere mod ham. Jeg rodede i de krøllede lokker og hev en smule. Hans tunge kunne mærkes mod mine læber, og jeg gav den adgang til min mund. Sådan stod vi et stykke tid, indtil jeg forsigtigt trak mig væk fra ham. Jeg kiggede sky rundt for at se, om nogen mon havde bemærket vores handlinger. De fleste syntes dog at have travlt med deres egen handlinger. Da jeg drejede mit hovede mod Harry igen ramte hans læber mine i endnu et kys. Harrys hånd røg op under min bluse og udforskede min ryg og mave. Han nåede mine bryster og jeg stønnede ganske blidt og næsten lydløst mod hans læber. 

“Kom vi tager hjem til mig,” hviskede han. Jeg nikkede og fulgte efter ham. Ikke en eneste rationel tanke fik lov til at fylde. Alt hvad der hed fornuft og normale følelser i forbindelse med Harry var fuldstændig væk i dette øjeblik og kun de følelser han formåede at plante i min krop fik lov til at fylde. Pludselig stoppede Harry brat op. Jeg fulgte hans eksempel. 

Styles,” lød det spydig fra en alt for genkendelig stemme. 

“Hvad laver du her?” Sydede Harry og trak mig væk bag hans ryg. Jack trådte faretruende et skridt frem mod Harry. 

“Jeg ser, du kommer godt ud af det med vores lille veninde her,” sagde han med et sleskt blik på mig og undlod at besvare Harrys spørgsmål. 

“Du gør klogest i at forsvinde Wayne,” hvislede Harry - hvis blikke kunne dræbe…

“Det er vidst noget du tror,” smirkede han og plantede derefter en knytnæve direkte over Harrys højre øje, hvor blodet begyndte at løbe. Jeg gispede og så forskrækket på Harry, der fladt ned på knæ med begge hænder for hans øje. Jack hev ham op i kraven af hans trøje og satte en knytnæve ind i siden af hovedet på Harry. Han skar en grimasse inden han selv slyngede en knytnæve ind midt i Jacks ansigt. Hans næse gav et mærkeligt knæk. Han ømmede sig, men kiggede så olmt på Harry og slog ham i maven. Harry mistede kort pusten, men sendte så et stød ind på munden af Jack og blodet fossede ud. 

“Harry så stop dog,” råbte jeg forfærdet, men kunne intet gøre. Jeg sukkede irriteret og med ét var det som om alkoholen havde forladt min krop og jeg atter var tæt på ædru tilstand. Zayn. Jeg måtte have fat i Zayn. Harry fik sat et hårdt og præcist slag ind på Jack og han tumlede sammen på gulvet. Harry så sit snit og satte sig ovenpå ham. Jeg forsøgte at holde tankerne væk fra hvad der skete og spejdede istedet efter Zayn. Jeg spottede hans sorte hår ovre ved et af borene. Hurtigt gik jeg derover og hev ham i armen. 

“Hvad skal det til for?” Vrissede han surt og forsøgte at finde fodfæste, alt imens jeg trak ham med over mod Harry og Jack, der nu tumlede rundt nede på gulvet. 

“Det der er, hvad der sker,” sagde jeg og nikkede mod de to. Zayn sukkede og trak på skuldrene. 

“Bare lad dem,” sagde han opgivende. 

“Hvad?! Vi er da nødt til at gøre et eller andet,” sagde jeg febrilsk.

“Prøv du bare at læg dig imellem de to,” sagde han med et fnys. Han vendte om og gik igen mod bordet hvor han før havde siddet. Jeg kunne ikke holde ud at kigge på, hvad der foregik foran mig, så jeg besluttede mig for at forsøge at stoppe det. 

“Stop så I to!” Råbte jeg, men fik ingen reaktion. Derfor besluttede jeg mig for at gøre noget andet. 

Da jeg så mit snit til det sparkede jeg med fuld kraft med retning mod Jacks skridt. Og jeg ramte. Pletskud, hvis jeg skulle tolke ud fra hans forpinte ansigt. Harry satte et sidste slag ind mod Jacks kæbe inden han kiggede forundret på mig. 

“Sorry,” hviskede jeg. Han vendte sit blik mod Jack der lå under ham og klynkede. Han slog endnu en knytnæve mod hans næse, men fik med det samme et slag igen mod hans allerede blodige og massakrerede ansigt. Jeg kiggede forfærdet på dem. 

“Harry stop nu,” sagde jeg og forsøgte at trække ham op og stå, men han blev ved med at sætte slag ind mod Jack. Pludselig ramlede Harry mod gulvet efter et slag, og det var nu Jack, der sad øverst. Han slog ubehersket løs på Harry, som var han en boksebold. Forfærdet kiggede jeg væk. Jeg havde ikke den fjerneste idé om, hvad jeg skule gøre for at få dette vanvid til at stoppe. Jeg tog en rask beslutning og hoppede på ryggen af Jack. Det uventede ‘angreb’ fik ham til at stoppe hans slag mod Harry og istedet vende sin vrede mod mig. Jeg sank en klump, men satte så en finger i hver af hans mundviger og hev så hårdt, jeg kunne. Han brølede i smerte, og jeg satte derefter et knæ i ryggen på ham. Jeg nåede kun lige at hoppe af ham inden han faldt i gulvet. Harry kiggede overrasket på mig. Jeg rakte en hånd mod ham, og han tog imod den. Med lidt besvær kom han på benene. 

“Du er sgu noget for dig selv,” mumlede han og hev sin mobil op af lommen. Hans dybe flænger i ansigtet, gjorde det besværligt for ham at snakke, og han skar en grimasse, hver gang et ord forlod hans læber. Jeg kiggede ned af mig selv og opdagede blod på mine hænder og min jakke. Pis også. Min far ville blive forfærdet, hvis han så mig sådan her. 

“Nathan tager sig af ham der,” fnyste han og nikkede mod Jack, der lå på gulvet og ømmede sig. 

“Er…Er du.. Okay?” Spurgte jeg. Han nikkede, men tog sig så til hovedet. 

“Skal jeg følge dig hjem?” Spurgte han og kiggede gennemtrængende på mig. Jeg rystede på hovedet. 

“Far flipper ud hvis han ser mig sådan her,” sagde jeg og viste Harry mine hænder og mit tøj, “og hvis han ser dig, vil han da gå helt i spåner.” Harry nikkede eftertænksomt. 

“Du kan tage med mig hjem?” 

 

Forsigtigt tørrede jeg den våde klud over Harrys ansigt og forsøgte at rense det størknede blod af ham. Han skar en grimasse, og jeg kiggede undskyldende på ham. 

“Hvad skete der egentlig?” Spurgte jeg forsigtigt. Harry svarede ikke, men koncentrerede sig kun om at udholde smerten, der fulgte med renselsen af hans ansigt. 

“Harry.. Noah har fortalt mig alt om dig og Jack,” tilstod jeg. Han kiggede mig i øjnene, men så hurtigt væk igen. 

“Jeg er ked af, at du skulle overvære det her. Jeg kan bare ikke styre det,” sagde han og så ned mod gulvet. 

“Bare der ikke er sket dig noget alvorligt,” sagde jeg. Ordene der forlod min mund var som så mange andre ord i løbet af denne aften ukendte for mig og passede slet ikke ind i sammenhæng med Harry. Jeg havde ikke andet at skyde skylden på end alkoholen, der stadig hærgede i min krop. Det var alt i alt en mærkelig situation at sidde her hjemme hos Harry og forsigtigt tørre hans ansigt for blod. 

“Tak,” lød det pludselig fra Harry. Jeg kiggede undrende på ham.

“For hvad?” Spurgte jeg forundret. 

“Fordi du stoppede mig og hjælper mig nu,” sagde han og sendte mig et lille, men ægte smil. 

 

 

**

*Kapitlet her er skrevet klokken møg om natten så jeg undskylder for eventuelle fejl ;)*

 

SÅ er der gang i historien - Harry og Grace kysser! Og Harry og Jack kommer op og slås.

Hvad synes I? Kommenter gerne - det betyder så meget! 

 

Glæd jer til de næste kapitler! 

 

xx Kiwiii

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...