Wall Street

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2017
  • Opdateret: 7 jun. 2017
  • Status: Igang
Velkommen til Wall Street - stedet hvor du ingenting er uden penge. Her er det forretningsmanden Robert Willington, der styrer. Men hans imperium er truet af den unge iværksætter, William Bloomer, der langsomt, men sikkert stiger i forretningssverdenen. Dette er Willington ikke tilfreds med, og han ser sig derfor nødsaget til at sende sin datter, Elizabeth, ind på fjendens territorium. Men da Elizabeth møder William Bloomer, sker der ting, som ikke engang Robert kunne forestille sig...

1Likes
0Kommentarer
292Visninger

2. Prolog

New York's underjordiske jernbane fungerer ikke særlig godt i sommervarmen. Ikke kun fordi her mindst er 35 grader i vognen, men også på grund af manglen på siddepladser. Jeg er dermed tvunget til at stå oprejst mellem fornemme mænd med mapper og dyre Armani suits, som sikkert alligevel bare er blevet lejet nede på hjørnet af Madison Avenue. Så fornemme kan de jo heller ikke være, kan man sige; hvorfor ville de så vælge at køre med metro?

 

”Næste stop, Wall Street,” annoncerer den elektroniske kvindestemme i højtaleren. Det er mit clue. Heldigvis er det lykkes mig at placere mig tæt ved udgangen, så det går mig let med at komme ud, da dørene åbnes. Hvis man liger ser bort fra de utålmodige pendlere, der alle forsøger at mase sig ind i vognen, idet jeg går ud, naturligvis. Velkommen til New York, mine damer og herre! Stedet hvor jeg lever og ånder.

 

Mine sko klinger mod jorden, idet jeg bevæger mig ned af verdens mest magtfulde gade; Wall Street. Jeg forestiller mig, at jeg ser ret elegant ud, da jeg bevæger mig op ad trapperne, der fører ind til Willington Inc. Virkeligheden er desværre nok en anden.

 

Vejret er dejligt i dag. Solen står højt på himlen, og trafikken buldrer derudaf. På hvert gadehjørne bliver turister samlet op af slidte taxaer. Alle ser ud til at være i godt humør. Inklusiv mig. Jeg er nemlig blevet inviteret ind på min fars kontor, og jeg håber virkelig, vi skal have noget lækkert mad – det har jeg nemlig virkelig, virkelig, virkelig brug for!
 

Man kan måske undre sig over, hvorfor en ung pige som mig befinder sig på Wall Street, når vejret er så godt. Mit navn er desuden Elizabeth Willington, jeg er en 20-årig pige, der til daglig studerer design. Jeres næste tanke er måske: Willington? Det har jeg da hørt før. Ja, det tror jeg også du har. Willington Inc. Amerikas største børsmæglerfirma, som min far styrer til daglig.

 

”Hej Elizabeth, nyder du vejret?” spørger en velkendt stemme. Jeg drejer hovedet og får øje på Normann, min yndlings-dørmand.

”Ja, det er så lækkert!” svarer jeg og lader min blik glide ned over hans beklædning; en tyk blazer, lange bukser og butterfly. Godt det ikke er mig.

”Ja,” siger Normann, ”hvis du støder på din far, må du meget gerne sige til ham, at vi har brug for en sommer-uniform.” Han blinker til mig og åbner døren. Jeg gengælder hans smil og træder indenfor til lyden af hidsige sælgere, der ihærdigt forsøger at sælge deres aktier for at få profit.

 

”Hej Elizabeth,” siger en stemme bag mig. Jeg vender blikket og møder en af receptionisterne, Penelope, som har været her siden den dag, jeg blev født. Jeg er nærmest vokset op her. Når jeg var sammen med far som lille, havde han altid arbejde, der skulle klares, og så tog vi herind. Penelope sørgerede altid for, at jeg havde det godt. Mor måtte naturligvis ikke vide noget. Jeg elskede at være med far på arbejde. Han er en rigtig spiller, når det kom til forretning – en egenskab, jeg altid har beundret. Dengang drømmede jeg om at overtage hele firmaet, når han engang var for gammel. Den idé opgav jeg, da min storebror, Simon, meddelte, at han var blevet optaget hos London Business School, og at han havde i sinde at uddanne sig således, at han kunne føre vores arv videre. Nu er det i stedet design, der trækker i mig. I hvert fald lige nu. Sidste år var det arkitektur. Og sidste år igen var det film. Jeg har altid haft svært ved at beslutte mig.

 

Min mor interesserer sig også for design og har skabt en levevej igennem det. Eller det vil sige, at hun har skabt en levevej igennem det faktum, at hun er velklædt takket være alle de penge, min far betaler hende efter skilsmissen. Ja, de er desuden skilt, min mor og far. Da det skete, delte de også Manhatten med sig. Mor har Upper East Side, og far har Lower. Jeg kan til gengæld færde mig, hvor end jeg lyster.

 

Hermed byder jeg jer velkommen til mit forunderlige liv med en far, der kaster penge rundt omkring sig og en mor, der kun går op i social status og at klæde sig pænt på – og så er der mig, som bare er mig. Jeg ved ikke rigtig, hvem jeg er, sådan set.

 

Jeg tager elevatoren op til min fars kontor. Turen er ikke ligefrem behagelig, må jeg erkende. Det er fordi, at jeg naturligvis skal køre sammen med Chloé, min fars sekretær. Tingene har bare været en smule akavet mellem os, siden dengang jeg bustede hende og en af min fars tætteste medarbejdere sammen i rummet for kontorartikler. Ja, der sker mange ting hos Willington Inc. Lad mig bare sige det sådan.

 

Jeg banker ikke på døren, da jeg når min fars kontor. Jeg hiver bare i håndtaget og beder til, at han ikke sidder i et vigtigt møde. Dette er heldigvis ikke tilfældet, og jeg sætter mig på kanten af hans skrivebord.

”Hej Elizabeth,” siger han og giver mig et ømt kram, ”der er lige nogle vigtige sager, jeg skal diskutere med dig.” Jeg kan ikke lade være med at blive en smule nervøs. Vigtige sager? Hvad med mad? Jeg er sulten.

 

”Du ved godt, at det går rigtig godt for Willington lige for tiden. Men der er én ting, der irriterer mig, og det er knægten på den anden side af gaden.” Far rejser sig op fra sin stol og begynder at cirkulere i rummet. ”William Bloomer. Ham der har Bloomers Inc. Knægten er 22 år, og han er ved at indhente os på markedet. Det irriterer mig, at sådan en knægt, der kun lige har færdiggjort sin uddannelse kan spille med de store kanoner som mig. Vi må eliminere fjenden, Elizabeth. Og det skal du hjælpe mig med.” Far standser og peger på mig. ”Okay...” siger jeg tvivlende, ”hvad kan jeg gøre for at hjælpe?” Far kradser sig i nakken. ”Du skal i praktik. Jeg har allerede fikset alt det praktiske. Jeg har fået dig meldt ind på en falsk uddannelse, således det ser ud som om, at du er ved at studere økonomi, og derfor har brug for en praktikplads. Det er jo rigtig smart for os, for så kan du se, hvad der foregår derovre og melde det tilbage til mig.”

 

”Så du vil have, at jeg skal udspionere?” spørger jeg.

 

”Nej, ikke spionage. Du skal bare... tjekke ud, hvordan de spiller spillet”

 

”Så spionage?” Jeg rynker næsen og forsøger at dræbe det smil, der vokser på mine læber.

 

Far sukker. ”Kald det hvad du vil. Men det vil virkelig hjælpe mig, hvis du gør det. Jeg tror også, at det ville være godt for dig at komme ud for at se, hvordan tingene fungerer nogle andre steder end her. Plus du får lov til at være en de første til at se William Bloomers ansigtsudtryk, når det går ned ad bakke for ham.” Far sender mig et drillende smil. Måske har han ret. Det har han jo som regel, så denne gang er nok ingen undtagelse. Jeg tøver kort. Måske ville det ligefrem være sjovt, at komme lidt ud og ikke længere at have min far som overhoved. Måske ville det være sjovt at lære nogle nye mennesker at kende. Måske ville der endda være nogle lækre mænd i jakkesæt, som ikke ville være bange for, at min far ville fyre dem, hvis blot de udvekslede et ord med mig. Det ville være lækkert. Rigtig lækkert.

 

”Men kommer han ikke til at gennemskue, at jeg ikke studerer økonomi? Jeg ved jo ingenting.” Far klør sig i nakken. ”Du har lært mere, end du aner ved at kigge på, når jeg tryller med tal. Du kan sagtens klare det her. Desuden, hvis du gør det godt, kan det være, at der falder en belønning af i sidste ende.” Far smiler mystisk, hvilket får mig til at sukke opgivende.

”Okay,” siger jeg så, ”jeg skal nok tage en for holdet.”

 

”Ej, hvor godt, Elizabeth!” udbryder og krammer mig. ”Når du kommer ind hos Bloomers skal du ikke længere kalde dig selv for Elizabeth Willington. Du hedder bare Elizabeth Smith i stedet for. Jeg ved godt, at det kræver lidt tilvænning, men bare prøv så godt du nu kan."

 

”Du er så lusket, far,” mumler jeg og fniser. ”Jeg har allerede arrangeret et møde om ansættelse i koncernen i morgen formiddag.” Far lukker sin skuffe utvivlsomt.

 

”Hvordan vidste du, at jeg ville sige ja til det her?” spørger jeg forundret. ”Du er en Willington. Du elsker udfordringer.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...