All by myself

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2017
  • Opdateret: 16 jul. 2017
  • Status: Færdig
Bidrag til FANDOM-konkurrencen :)
Rachel Weatherill - kommer fra en fuldblodsfamilie, havde det hele & verden for hendes fødder. Men hun valgte at gå sine egne veje. Hvor har det før hende hen? & var det virkelig det hele værd, når det betød at hun stod alene? Uden nogen til at hjælpe hende?

3Likes
2Kommentarer
1376Visninger
AA

10. Kapitel 10

Et par dage senere tog jeg mod til mig og fik snakket med Mr. Mullins. Til trods for at han virkede ret travl, var der alligevel et tidspunkt hvor der var plads til at jeg kunne snakke med ham. Jeg havde sørget for at få lavet alle mine opgaver om formiddagen og havde på ingen måde forstyrret ham i flere dage, samtidig med ikke at lave andet end de opgaver jeg var blevet stillet.
Jeg måtte simpelthen ikke fejle denne gang. I første omgang sagde han nej, men efter en times overtalelse, endte han med at sige ja til at min nyeste ven kunne komme på prøve, som freelance fotograf.
Nu havde jeg i det mindste en ven på arbejdet, mens alle andre havde et horn i siden på mig af flere grunde, hvilket jeg prøvede at lave om på. Alle de ting jeg ikke ville have skulle gået galt og mine drømme var at leve af at skrive, hvilket ikke altid gik efter plane.
Ja, jeg havde udgivet en bog og arbejde på den næste. Men arbejdspladsen var et rod, privatlivet var et rod og netværket bestod nu kun af én person – én person mere end før. Ikke fordi jeg skulle klage, men jeg savnede på den anden side mine venner fra Hogwarts, samtidig med at jeg var blevet smidt ud fra The Leaky Cauldron, efter et skænderi med Hannah Abbot. 
Grunden var at jeg havde øver mig på forskellige besværgelser på mit værelse og havde ved et uheld ødelagt et par småting, hvilket hun meget hurtigt havde fået at vide af rengøringsdamen. Sikke en skid. Jeg havde dog lovet at jeg ville erstatte det, men Hannah Abbot var ikke til at hverken hugge eller stikke i. Simpelthen umulig at have med at gøre.
I stedet var jeg endt med midlertidigt at bo hos Quincy, imod lovningen om at jeg ville være ude hurtigst muligt. Jeg ledte med lys og lygte efter mit eget sted, men det var dælme ikke let. Aaron var derimod ikke ligefrem let at komme væk fra, da han havde de sødeste smilehuller og jeg elskede at lege med ham og i det hele taget passe ham. Quincy havde samtidig brug for en til at hjælpe ham med pasningen af Aaron – hvilket jeg nu kunne hjælpe med mens jeg var her.

”Så hvad skete der egentlig med dine forældre? Fik du overhovedet snakket med dem, før du blev smidt ud fra The Leaky Cauldron?” spurgte Quincy, da vi en aften havde sat os ned ved aftensmaden.
”Nej, jeg fik aldrig snakket med dem. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det på nogen måde.”
”Hvorfor? De er trods alt dine forældre, så hvorfor ikke kaste dig ud i det?”
”Det er sværere end som så. Jeg … øhh … afbrød på en måde forbindelsen med dem helt tilbage fra da jeg gik på Hogwarts, og de var ikke helt med på ideen om mig som forfatter. De ønskede at jeg skulle blive til noget andet og lade forfatter drømmen forblive en hobby, der ikke var andet end det.” Jeg sukkede.
”Fair nok. Min far ønskede også noget andet for mig, end hvad jeg selv gjorde. Selvom det nok ikke er helt det samme som med dine forældre, men alligevel. Jeg valgte selv at bryde med min far, der på den anden side ikke var helt så interesseret i mit bedste fra barnsben.”
Jeg nikkede og tog en bid mad. Det var dejligt med en der forstod det nogenlunde, selvom det var to forskellige. Jeg ønskede dog på en måde at komme tilbage til mine forældre, men alligevel ikke. Den eneste grund var at jeg ville vise dem at jeg havde opnået noget.

Diagonal Alley var propfyldt med magikere, der alle var ude at handle. Jeg var til gengæld på vej hen til forlaget, som jeg havde udgivet ved sidst, for at vise dem min seneste bog. Jeg var endelig blevet færdig med en historie om en ung pige der rejser verden rundt, og ledte efter magiske steder og stedernes historie. Jeg glædede mig til at vise dem arbejdet med bogen, og allerede nu lovede det godt. Indtil videre var det kun hendes redaktør der havde set det, men han havde elsket det.
Da jeg om derhen og ind af døren, var de allerede klar til at snakke med mig. så langt så godt. Jeg viste dem mit arbejde og svarede på alt hvad de spurgte om. Vi fik styr på alt hvad der nu skulle gøres i forhold til selve bogen og den senere udgivelses proces. Alting gik så hurtigt og jeg kunne kun glæde mig til at få den udgivet.
Den eneste ting der gik godt for mig var selve bøgerne og skriveriet. Den eneste ting jeg ville. Hvordan kunne man ikke elske den del? Nu manglede jeg kun at pengene rullede ind i banken, men den del lod vente på sig. Det var dog ikke derfor jeg skrev. Jeg skrev fordi jeg ikke kunne lade være.

Da jeg kom ud fra kontoret og hele vejen ud på gaden, blev jeg mere end overrasket. Det var lige før jeg mistede grebet om mig selv og væltede om på gaden. Mine forældre stod midt ude på gaden. Hvad lavede de her? Jeg troede de var smutte fra byen igen, efter et kort visit? Men åbenbart ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...