Valentines Pil

Jace Morgenstern er født som Valentines ultimative kriger. Hans slutning har altid skulle være ved sin fars side, indtil han møder Alec Lightwood i sin søgen efter Blodets Bæger. For det stærke parabatai bånd skaber noget Jace aldrig har kendt før, følelsen af at holde af et andet menneske. Alt han har kæmpet for bliver splittet da valget står mellem loyalitet og venskab. For kan Valentines stærkeste våben forlade ham, uden konsekvenser? // Deltager i Battle of the Fandoms, kategorien • Mortal Instruments • en AU af bogserien

7Likes
6Kommentarer
1706Visninger
AA

8. • Kapitel VII •

 

Hans krop syntes at falde selv efter at han havde ramt jorden.

Jace kunne ikke bedømme hvad der var op eller ned, verdenen hvirvlede omkring ham i glimt af lys og mørke. Det gjorde så forbandet ondt i hans krop, og han kunne ikke så meget som løfte en finger. Blodet i hans årer var som ild, og alt smerten kolliderede i hans skulderblad. Det lammede ham og han kunne knap se op, da en skikkelse kastede skygger på hans ansigt. Der stod nogen omkring ham, men i øjeblikket kunne han ikke være mere ligeglad med, om han havde nået sin destination. Han ville bare have smerten til at stoppe.

Som om Englen havde hørt hans bøn, begyndte den flammende ild at fortage sig. Jace var ikke sikker på, om det betød at han var på randen af døden, eller om nogen healede ham, men det var en lettelse uanset hvad. Med en sidste gnist af smerte der fik ham til at stønne, forsvandt branden i ham.

Jace forsøgte at fokusere, og langsomt fik de mørke silhuetter et ansigt. Magnus Bane stod bøjet over ham, Warlockens katte blik var orange og gulligt, med de sorte pupiller opspilede i lettelse. ”Velkommen tilbage til de levende. ”

Bane trådte et skridt tilbage, og bag ham kom andre skikkelser frem. Alec stod i mørket med armene over kors. Han betragtede Jace med et blik der var svært at gennemskue, men Isabelle ved hans side, havde derimod et roligt, letgenkendeligt udtryk. Hun var rasende.

”Du gav ham bægeret, ” næsten råbte hun, da det var tydeligt Jace ville overleve. Hendes pisk slog rasende svirp i luften, men han blev ikke just nervøs af hendes truende bevægelser. Hvis pigen ville slå ham ihjel, ville han allerede have været død.

”Valentine ville have vristet det ud af dine døde hænder, ” gav han igen. Isabelle åbnede munden igen, men han afbrød hende.

”Tak, Warlock, for at redde mit liv, ” sagde han formelt, og ignorerede Isabelles rasende øjne.

De befandt sig ikke på instituttet, selvom det var hvor han havde ønsket sig hen i portalen. I stedet var han i en lejlighed dækket af smarte sofaer og neon farvede puder, der alt sammen virkede for livligt til Jaces smag. Han kastede et blik på Warlockens farvestrålende tøj, de befandt sig sandsynligvis i hans hjem.  

”Tak Clarissa, hun reddede dig, ”svarede Magnus. Jace kastede et hurtigt blik på Clary, hun stod i hjørnet med Alec, hendes slanke finger var lukket om en stele der glimtede blåligt i den dunkle belysning. Han kneb øjnene sammen.

”Ingen rune kan virke hurtigt nok til at heale sådan et sår. ”

”Du har dine hemmeligheder, jeg har mine, ” svarede Clary blot, og det røde hår syntes at bevæge sig faretruende. Men hun havde ret, og han lod det lægge.

”Hvad så nu? Udleverer i mig til klanen? ” spurgte han udtryksløst. Han betragtede Alec, der så tilbage med et ubrydelige panser for hans blik, det var umuligt at aflæse hans følelser. Eller det ville det have været, hvis ikke det var for den underlige parabatai forbindelse. Han kunne tydeligt mærke Alecs nervøsitet, vrede og lettelse over at Jace ikke var død.

”Nej, ” svarede Alec, kort for hovedet. Isabelle lignede en der mest havde lyst til at slæbe ham tilbage til undersøgelsesdommeren, men forholdt sig roligt ved siden af sin bror. Jace smilede.

”Godt, for jeg ved hvad Valentines mål er. ”

”Det er vel blodets bæger, som han nu har, ” mindede Clary ham om, men han rystede på hovedet.

”Min far er besat af dødens instrumenter. En legende fortæller om et ritual du kan udføre med alle instrumenterne, du kan påkalde dig Englen Raziel og få ét ønske opfyldt, ” forklarede han hurtigt. ”Valentine ved hvor spejlet befinder sig, og han vil ønske død over alle de underjordiske og skyggejægere der ikke følger i hans fodspor. ”

De stirrede alle måbende på ham. ”Kan han det? ” spurgte Alec tøvende.

”Han kan og han vil fuldføre det, ” konstaterede Jace hårdt.

”Hvordan stopper vi ham så? ” Jace satte sig på hug i rummet, han kunne se kniven der stadig havde hans blod på sit blad. Valentines kniv. ”Vi sporer ham med en rune. ”

 

Alec havde slynget et pilekogger over skulderen, Isabelles pisk sad løst om hendes håndled klar til angreb, og Clary stod med et Seraph blad i sin hånd, med et dødeligt udtryk i sine grønne øjne.

Jace stod i baggrunden og ventede, mens Magnus åbnede portalen til Idris, skyggejægernes hellige by og åbenbart Valentines destination. ”Er du okay? ” han vendte sig overrasket mod den mørkhårede dreng. Alec betragtede ham med ægte bekymring, og Jace opgav at stikke ham en løgn. Drengen kunne sikkert allerede mærke hans modstridende følelser.

”Jeg skal slå ham ihjel, ” Jace så ikke på Alec mens han talte. ”Og jeg er ikke sikker på at jeg kan. ”

Han forventede at Alec ville nævne alle de grunde til at Valentine Morgenstern skulle dø, men det gjorde han ikke. ”Han er din far, selvfølgelig kan du ikke slå ham ihjel, ” han så længe på Jace. ”Måske du skulle blive tilbage, Idris er farligt for en af Valentines tidligere sammensvoren. ”

”Og Valentine er dødelig for alle der står i foran hans mål, ” svarede Jace blot. ”Der er ikke flere der skal dø for hans sag. ”

Alec nikkede og vendte opmærksomheden mod Magnus, der havde færdiggjort portalen. De blå lys gav dem alle en uhyggelig farve, idet de stod foran det pulserende magi. Jace var den første til at træde igennem.

Igen mærkede han alt forsvinde omkring sig, og blev kastet rundt inden han knælende ramte en græsplæne under blå himmel.

Han så sig omkring og betragtede Idris der tårnede sig op i horisonten. Han lukkede øjnene et kort øjeblik, og nød følelsen af hjem, indtil de andre dumpede ned ved hans side.

”Denne vej, ” Clary havde tegnet sporings runen på sig, og han kunne se hvordan hun blev trukket mod udkanten af Idris’ område. De nærmede sig en sø der glimtede blankt mod himlen over sig. Jace havde besøgt den som barn, men kunne ikke forstå hvad i alverden hans far skulle gøre her.

Små træer omkransede området, og Alec lagde en pil på sin bue som de nærmede sig. Valentine og hans tilhængere kunne gemme sig hvor det skulle være. De kom tættere på, og der, midt foran søen, kunne Jace se sin far.

Han stod med blodets bæger i sin hånd og sjælesværdet ved sin side, men der var intet spejl. Et kort øjeblik følte han sig lettet, så fik han øje på Valentines spejlblanke silhuet i søen. Kunne det være? Han spærrede øjnene op ved runerne der var tegnet omkring søen. Dette var spejlet.

Han trak sig om bag et træ, og de andre fulgte hans eksempel. Han holdt vejret og balancerede en kastekniv i sin hånd. Det var nu, hvis han ville stoppe sin far, var det nu.

Med et vip med sit håndled, sprang han frem fra sit skjul og slyngede kniven mod Valentines skikkelse. Den fløj mod manden, og fortsatte lige gennem hans silhuet, der langsomt falmede. Jace stirrede, det var en hallucination skabt af runer, Valentine stod ikke ved søbredden. Han skulle til at råbe en advarsel til de andre, da et skrig, og en dulm smerte i hans hjerte, fik ham til at snurre rundt.

Isabelle kastede sin pisk mod en skikkelse i mørket, men blev ramt af noget voldsomt i hovedet der sendte hende i jorden som en sæk kartofler. Hendes skrig lød stadig i hans hoved, og smerten blev voldsommere og voldsomme i hans bryst.

Han vendte sig og alt i ham frøs til is.

Valentine stod med Alec Lightwood låst i et greb, hans dolk havde gennemboret drengens bryst. Med en hurtig bevægelse trak hans far bladet ud af Alecs hjerte, og drengen sank om på jorden, død på stedet.

Clary skreg og kastede sig mod Valentine der ramte hende med et voldsomt slag på siden af hovedet, der væltede hende omkuld med et gisp. Jace stod som lammet, han stirrede på Alecs øjne, der var opspærret i overraskelse, men ellers blanke, forladt af sjæl.

Han følte sig lige så død som Alec, og reagerede ikke da hans fars knytnæve kolliderede med hans tinding og slog ham bevidstløs i et hug.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...