Valentines Pil

Jace Morgenstern er født som Valentines ultimative kriger. Hans slutning har altid skulle være ved sin fars side, indtil han møder Alec Lightwood i sin søgen efter Blodets Bæger. For det stærke parabatai bånd skaber noget Jace aldrig har kendt før, følelsen af at elske et andet menneske. Alt han har kæmpet for bliver splittet da valget står mellem loyalitet og venskab. For kan Valentines stærkeste våben forlade ham, uden konsekvenser? // Deltager i Battle of the Fandoms, kategorien • Mortal Instruments • en AU af bogserien

7Likes
4Kommentarer
605Visninger
AA

4. • Kapitel III •

 

Han var tilbage ved biblioteket.

Katten var tilstede sammen med resten af Instituttets beboer, bortset fra Max Lightwood, der tydeligvis blev betragtet for ung til dette. Imogen sad foran ham i den samme lænestol som Hodge havde siddet i, og i stedet stod Hodge langs venstre side af Jace, sammen med resten af forhørende. Det var på en måde beroligende at de stod ved hans kamp side, det ville gøre det lettere at gribe et våben og forsvare sig, hvis noget skulle gå galt under forhøret.

Undersøgelsesdommeren sad skødesløst lænet tilbage i sin stol, med de blå øjne rettet mod Jace så det føltes som om de spiddede hans indre. Han følte sig utålmodig og urolig. Hvis dette ikke lykkedes, ville han aldrig få fat i Blodets bæger, hans eneste mål med dette. Valentine skulle bruge det til at skabe flere skyggejægere, de havde brug for det i deres krig. At tale om de andre instrumenter var blot en afledning, selvom sjælesværdet ville være en behændig del af samlingen. Jace var ikke engang sikker på at Englens spejl eksisterede, og han forventede hellere ikke at Klanen troede på dette fænomen. Han behøvede blot overbevise dem om at Valentine gjorde. De troede i forvejen at hans far var skør, det ville ikke blive svært at bygge videre på den løgn.

”Hvad kan du fortælle os om Valentine, der vil give mig grund til at stole på dig? ” Imogen lænede sig ind over bordet, og foldede sine knoglede hænder mod træet. Hun hævede det ene øjenbryn, med et triumferende udtryk i de kolde øjne. Hun troede tydeligvis ikke at han havde et svar parat. Hun ville blive skuffet. ”For jeg tvivler stærkt på dig, det er ingen hemmelighed. ”

”Jeg kan fortælle dig hvor han opholder sig, ” Jace sagde ordene som diskuterede de vejret, men resten af samling gispede chokeret. Imogens øjenbryn skød om muligt endnu højere op i panden. Hun nåede ikke at skjule sit chok før hun lagde ansigtet i rolige folder igen.

”Du kunne lede os i en fælde, ” konstaterede hun tørt. Det var rigtigt, Jace havde selv forslået det for sin far. Men planen var at vinde deres tillid, og det måtte fungere på en anden måde.

”Tag mig med, hvis det er en fælde får du muligheden for at slå mig ihjel, ” svarede han koldt. Imogen nikkede tænksomt, det virkede, hun overvejede stærkt muligheden. Han kunne se det i hendes flakkende øjne.

”Okay, ” sagde hun endelig, og rejste sig fra skrivebordet. ”Maryse, tilkald flere fra Idris så vi vil kunne kæmpe mod hvad vi end møder. Vi andre tager afsted med de samme. Idris må indhente os. ”

”Men Imogen, ” begyndte Maryse chokeret, men man diskuterede ikke med en undersøgelsesdommer. Specielt ikke en type som Imogen Herondale. ”Alle gør sig klar til afgang. ”

De var alle klædt i sort og det sædvanlige kamptøj, så det blev et spørgsmål om at skaffe våben. Imens Imogen åbnede dørene til en portal, forsvandt Alec, Isabelle og Clary til våbenrummet, for at skaffe så meget som muligt til kamp. Jace vidste de ikke ville møde modstand, stedet ville være forladt når de kom, men der ville selvfølgelig være beviser for hans sag.

Imogen betragtede ham, han kunne mærke det som de små nakkehår rejste sig ved hendes blik. Det var ikke til at sige hvad hun tænkte, sikkert hvordan hun kunne slå ham ihjel hvis hun fik muligheden. Hvis hun vidste hvem han var, ville det sikkert blive en smertefuld død.

Så stod alle klar foran portalen, en skinnende flade af en flydende substans, der svævede i døråbningen og ventede på deres destination. Jace skulle netop til at forklare deres mål, da Imogen greb fat i hans håndled. Han ville med lethed kunne flå sin hånd til sig, måske endda brække hendes fingre, men han nåede at modstå trangen. Det ville helt sikkert ikke hjælpe ham tættere på at vinde sig over på deres side. Hun greb sin stele, og tegnede hurtigt og behændigt en rune mod hans hud. Sekunder senere dukkede to brændende cirkler op omkring hans håndled, og låste dem i deres krydsede position. Han kendte dette trick, og vidste udmærket at hvis han bevægede sig, ville de lysende ringe brænder sig gennem hans hud og knogler.

Han så overrasket på hende, men hun trak blot på skulderne. ”I tilfælde af at du lyver, ” sagde hun henkastet og vendte igen opmærksomheden mod portalen. Alle stod klar med deres Seraph dolke, da Jace fortalte adressen til det hul i jorden, Valentine og han havde skjult sig i de seneste par måneder.

”Du går først, ” Imogen skubbede ham hårdt i ryggen. Jace ventede ikke på endnu et skub, men trådte ind i massen foran ham. Et kort øjeblik var han omgivet af lys. Der var intet andet og det føltes som at flyve, eller snarere som at være vægtløs. Så skubbede jorden sig op under hans fødder, og han bøjede let i knæene da han stod på betongulvet i et gammelt varehus, syd for Instituttet.

Der lød bump bag ham som de andre ankom, og hekselys begyndte at oplyse rummet. Jace kunne se kort frem ved hjælp af sine brændende håndled, og han kneb øjnene let i for at gennemskue kaosset foran sig. Der befandt sig ganske rigtigt ingen i varehuset, til gengæld lå der sovepose og madaffald, samt et enkelt papir med en rune skrevet hen over sig. Alec gik langsomt hen mod den, og holdt det op mod de andre.

”Det er en ildbeskeds rune, ” sagde han, og drejede papiret. Han læste langsomt op for de andre, mens mørket syntes at lukke sig omkring dem. Jaces hænder rykkede let i sig af spænding, noget føltes forkert ved stedet. Han bandede da ilden ætsede sig mod hans hud, men der var stadig ingen at se i rummet, og det var ikke til at sige om de blev iagttaget eller ej.

Valentines pil, der står ikke andet, ” Alec slog opgivende ud med hænderne. Jace rynkede panden, han havde aldrig hørt udtrykket før. Det var endnu et tegn på at noget var i gære. Imogen trådte hen til Alec og flåede papiret ud af hånden på ham. Hun vendte og drejede det forgæves, uden der dukkede andre ord op.

”Hvad betyder det? ” spurgte Clary bag Jace. Der var ingen som svarede, for pludselig tændtes alt lys omkring dem. Med ét var skyggejægeren i forsvarsposition, de dannede cirkel omkring hinanden, og vendte sig mod den eneste skikkelse i rummet. Jace genkendte ham ikke med det samme, så indså han hvem der stod foran dem. Sebastian Verlac var en følger af Kredsen, men også en kriger med tørst for blod. Han var stærk og hurtig, de kunne kæmpe længe før det lykkedes Jace at vinde, og Sebastian havde altid hadet ham for dette. Muligheden var stor for at Sebastian afslørede hans sande identitet i sin blodtørst.

”Valentines pil vil ramme sit mål, ” sagde drengen foran dem, med et smørret smil om sine læber. Han havde en Seraph dolk i hånden, og det var tydeligt at han var klar til angreb. Jace forstod ikke hvad der foregik. Hvad var Valentines pil og hvad lavede Sebastian her? Det var ikke meningen at der skulle være nogen tilbage ved tilflugtsstedet.

”Jace, ” han rakte hånden frem. ”Velkommen tilbage. ”

Et grumt smil spredte sig over hans ansigt. Så kastede han dolken.

Tiden omkring dem gik i stå. Jace fulgte dolkens kurs med sit ravblik, som den svævede mod Alecs brystkasse i faretruende fart. Han tænkte ikke, det var snarer et bånd der flåede ham i denne retning. Men han fandt sig selv i bevægelse mod Alec. Hans hånd strakte sig frem, så flammerne skar igennem hans hud og efterlod en lugt af brændt kød. Så lukkede hans fingre sig om knivsbladet.

Smerten skød op gennem hans arm, da dolken skar sig ind i hans håndflade som var den smør. Den gled ud af hans greb, og blodet dryppede mod gulvet i en taktløs rytme mens hans hud syede. Et kort øjeblik var alle stille, så rettede Alec sin pilespids mod Sebastian. I ét hurtigt sus, fandt pilen sin plads i Sebastian lår. Drengen udstødte et brøl af smerte, og faldt på knæ som Clary og Isabelle cirklede mod ham. Alle rettede deres våben mod Sebastian, men Imogens stemme skar igennem.

”Nej, vi skal bruge ham i live, ” Sebastian pressede sin hånd mod de åbne sår, da han rev pilen ud af sit kød med en gurglende lyd. Imogen stoppede papirlappen i lommen og kommanderede dem alle tilbage mod portalen. Endelig handlede hun taktisk, tænkte Jace, hele denne mission havde været en hovedløst hævntogt fra hendes side. Men han kunne stadig ikke tro det, hvorfor havde Valentine efterladt Sebastian? Ingen valg hans far traf var tilfældige, og at Sebastian befandt sig hos dem nu, var langt fra et tilfælde.

Jace sprang gennem portalen så det svævende øjeblik blev til en rutsjetur gennem dimensioner, hvor en kvalme spredte sig i hans krop. Da hans fødder fik fast grund under sig, skyllede svimmelheden over ham så verden et kort øjeblik tippede.

”Her, ” det gav et sæt i ham, da en hånd lagde sig på hans skulder. Alec trådte ind i hans synsfelt, og tegnede med kyndige bevægelser en åben rune mod de brændende håndjern. Så snart det forsvandt blev det tydeligt hvor meget skade de havde påført mod hans hud. Store vabler og gullig væske spredte sig omkring håndleddene, og blodklatter løb i tyk form ned ad hans arme. Alec sagde ingenting da han langsomt tegnede en iratze på venstre under arm, og sårene begyndte at heale. Håndfladen lukkede sig hurtigt, men brandsårene var i forvejen forsaget af rune magi, og det ville tage længere tid for dem at heale.

Sebastian dukkede op i portalen. En helbredende rune dannede også ar mod hans hud, som han humpede hen over gulvet ved Robert og Isabelles hjælp. Clary stod i baggrunden og forseglede portalen, hendes røde hår krusede let på grund af sved. Selvom der ikke havde været særlig kamp, måtte Jace indrømme han også havde svedt af spænding og nervøsitet.

”Før ham til træningssalen, ” kommanderede Imogen til Robert og Isabelle, der allerede havde forseglet Sebastians håndled med samme rune som Jace netop var fri for. Deres blikke mødtes, og hadet skinnede i Sebastian sorte iriser. Det var et spørgsmål om tid for drengen ville tage hævn, og det ville sandsynligvis være ved at fortælle sandheden om ham.

Men han kunne bekymre sig om Sebastian fra nu af og til sin død, der var stadig vigtigere ting. Han kunne ikke vide hvad Sebastian tænkte, og i øjeblikket var han mere interesseret i Valentines tanker. Hvad var planen? Slutspillet havde været at få fat i Blodets bæger og skabe flere skyggejægere, men det virkede til at Valentine havde endnu en dagsorden selv ikke Jace kendte.

”Jace, ” det var Clary. Hun trådte hen mod ham, så hendes blik så op i hans. ”Tak for at du redde Alecs liv. ”

Hun så på Alec med et skævt smil, og forlod dem uden et ord. Jace brød sig ikke om at forblive ved Imogen og Maryse, og fulgte i Clarys fodspor.

Han mærkede Alecs tilstedeværelse før han så den. Det var som en prikkende fornemmelse i nakken, sekunder inden Alec stod ved hans side. ”Du har gode reflekser, ” mumlede Alec. Jace trak på skulderen og fortsatte sin gang. Alec måtte have noget vigtigere at sige, end at konstatere Jaces mange talenter.

”Jeg, ” Alec tøvede kun kort. ”Tak. ”

Jace gentog sit skødesløse træk på skulderen. Han ville gerne fortælle sig selv og Alec at det ikke var noget særligt. Men sandheden var anderledes. For Jace ville under normale omstændigheder, faktisk ville han aldrig have handlet som han gjorde i en hver anden situationen. Den eneste mand han havde svoret at give sit liv for, var Valentine Morgenstern. Han skyldte ingen andre noget, og da slet ikke én han havde mødt for under en dag siden.

”Jeg vil gerne lærer dig at kende, ” Jace vendte sig chokeret mod Alec. Han så på ham med et par mørke øjne, der var umulige at læse. ”Jeg håber i hvert fald på at lærer dig at kende den dag du sænker dine parader. ”

Og med de ord drejede Alec rundt på hælen og forsvandt ned ad de mørke korridorer.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...