When We Were Young

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2017
  • Opdateret: 16 jun. 2017
  • Status: Færdig
Jeg laver mine lektier, uden at værdige dem en tanke, som en robot. Dypper fjerpennen i blæk, tænker, at blækket har samme farve som Viktors hår. Tænker, at han øjne sådan set også er sorte, men på en varmere måde.

Bidrag til Battle Of The Fandoms.

2Likes
0Kommentarer
263Visninger

7. .


It was just like a movie
It was just like a song
When we were young

 


Musikken stopper, vi vågner. Viktor bukker for mig, kysser min hånd, Viktor, Viktor, Viktor, tusind ord, som aldrig nåede ham, fylder igen mit hoved.


Mit indre er to have, der mødes og sender kaskader af vand op i den salte luft. Jeg hader Ron. Hver en celle i min krop skriger efter at slå ham. Hårdt. Han fortjener det. Jeg hader ham.
  Men det gør jeg jo ikke. Det er det, der er problemet. Jeg synker sammen på trappen, jeg flår skoene af, de klemmer, det kan være ligegyldigt. Ron straffer mig for noget, jeg ikke kan styre, og nu smiler jeg, fordi tanken giver mig lyst til at smile. Jeg er så vildt forelsket i Viktor, at jeg ikke kan styre det.
  Dette her var den perfekte aften. Og nu er den slut. Hulk på hulk ryster mine skuldre, iskold væske får mine luftveje til at trække sig sammen.


Noget lyser, og det går op for mig, at alle er stille, hvorfor er alle stille? Det er en patronus, perlehvid, en los. Jeg fanger Rons skrækslagne blik. Selv er jeg bare kold. Det går al, al for hurtigt.
  Vi burde være børn!


Pulserende rytme i mine ører, som overdøver lydene fra Quiddichbanen, han kysser mig, jeg kysser ham, jeg er så lykkelig.
  Jeg er lykkelig, på trods af alt. Jeg elsker ham. "Jeg elsker dig."
  Hans hånd i mit hår, og jeg tænker, at han lige nu tænker, at mit hår er blødt. Det gør mig glad. Jeg smiler. Han fastholder mit blik, indtil Viktorlyden undslipper mine læber, og så hvisker han, at han også elsker mig. Jeg tænker, at hvis Viktor kan elske mig, så kan jeg også godt elske mig selv.
  Vi falder i søvn i græsset, indhyllet i sommervarmen og hinandens arme, mens de andre går til timer, og da jeg vågner, kigger han på mig, og jeg er skoldet i ansigtet, en permanent rødmen, som nok ville være der alligevel, for jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham, og der er ingen punktummer i min tankerække, for alt hvad jeg tænker om ham, får mig til at tænke på noget, nyt, jeg kan aldrig blive træt af at tænke på ham eller kigge på ham, eller snakke med ham, hans hænder hans hår hans øjne...


"De kommer."
  Det ved jeg godt. Jeg kan mærke det slutte. Alt er koldt, alting er helt forkert. Svedige hænder.
  Vi er væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...