When We Were Young

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2017
  • Opdateret: 16 jun. 2017
  • Status: Færdig
Jeg laver mine lektier, uden at værdige dem en tanke, som en robot. Dypper fjerpennen i blæk, tænker, at blækket har samme farve som Viktors hår. Tænker, at han øjne sådan set også er sorte, men på en varmere måde. Bidrag til Battle Of The Fandoms.

1Likes
0Kommentarer
108Visninger

1. .

 

Everybody loves the things you do
 
From the way you talk
to the way you move
Everybody here is watching you
'cause you feel like home
You're like a dream come true

 

 

Jeg slettede deres hukommelse. Jeg nulstillede dem indvendigt, mine egne forældre, jeg er blandt de få mennesker, som kan stoppe den krig, der er under opsejling, og nu bruger jeg mine tanker på noget så ligegyldigt som ham? Noget så barnligt og idiotisk som en gammel forelskelse. Han kommer her. Her! I morgen...
  Ginnys åndedræt bliver tungt i sengen ved siden af mig. Jeg hader, at jeg er så selvisk. Så smiler jeg ud i mørket.


"Krum, Krum, Krum, Krum..." Navnet genlyder fra tusindvis af munde hele stadium rundt. Ron deltager i heppekoret. Det gør Harry også, og Ginny, og alle de andre. Men ikke mig.
  Hvor er han ung. Har han overhovedet færdiggjort sin skole? Nej, jeg deltager ikke i råbene. Han er en lille, rød prik i luften, som ikke står stille et sekund af gangen. Fremmed for mig. Endnu.


Molly hundser kærligt rundt med os. Det var jeg taknemmelig for i starten. Troede, det ville stoppe tankerne. Det gjorde det ikke. Mon han er forandret? Er jeg forandret?
  Hvad spørger jeg for, hvad fanden tænker jeg på? Alt er forandret. Det ved jeg da. Intet er som dengang, og det er jo også tre hele år siden, tre hele år, der føles som en menneskealder. Vi er voksne nu. Alt er forandret alt for hurtigt.


Ron vil have hans autograf. Jeg kan ikke tro, at han virkelig havde tænkt sig at spørge, hvis ikke Harry og jeg havde stoppet ham. Barnligt. Krum er jo ung som alle os andre. Lidt ældre, ja, men fire år gør vel ikke den store forskel? Han har et talent, som han har opdaget i en tidlig alder, det er alt.
  Han hedder endda Viktor til fornavn. Hvor harmløst kan det blive? Jeg er i hvert fald ligeglad med ham. Og med at hans kappe duftede af vinterskov, da han gik forbi vores bord. Og med at han så direkte på mig. Fuldstændig ligeglad, det kunne ikke rage mig mindre. Slet ikke...


Molly får snart et hjerteslag over alle de gæster, hun skal lave mad til. "Og jeg synes altså også, at ham der Durmstrang-typen er ret skummel..."
  Det går op for mig, samtidig med de andre, at det er Viktor, hun taler om. Harry ser på Ron. Ron ser på Harry. Så ser de begge to på mig.
  Jeg ser ned i gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...