Two Ghosts - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2017
  • Opdateret: 13 aug. 2017
  • Status: Igang
10 individuelle historier bliver her skabt ud fra de 10 sange der er at finde på Harry Styles' nye selvbetitlede album: Harry Styles.

39Likes
54Kommentarer
3230Visninger
AA

5. Two Ghosts

T w o G h o s t s

We're not who we used to be
We're just two ghosts standing in the place of you and me

♬♬♬

Dedikeret til vores "Two Ghosts" Johannah Deakin & Robin Twist

     Hvordan kunne to mennesker, så forelsket i hinanden, forandre sig så dristigt? Alt han vidste var, at han ikke kendte svaret på spørgsmålet, blot at det netop var, hvad der var sket.

     Tidligere på dagen havde han valgt at sætte sig på en bænk i den store park. På denne bænk plejede de at sidde. Han sukkede dybt, da et par gik forbi ham.
Pigens læber var røde, øjnene var blå. Drengen var iført en hvid t-shirt og havde begge arme dækket af tatoveringer. Hvis ikke det var fordi, han sad på bænken, alene, kunne han godt narres til at tro, at han så syner. At parret var ham og hende. At de stadig var sammen.

     Øjnene lukkede han i. Han sukkede endnu en gang. Minderne strømmede tilbage til ham. Hendes røde læber, han så tit havde fået muligheden for at kysse, og de drømmende krystalblå øjne hun havde, fyldte hans tanker. Foran hende stod han - stadig iklædt en af de mange hvide t-shirts han havde. Hun havde altid fortalt ham, at han så godt ud i hvid. Derfor gik han næsten han altid i den farve når de var sammen. Tatoveringerne fyldte stadig hans arme. Forskellen var dog, at der nu var blevet tilføjet lidt flere, end da de var sammen.

     Da han igen åbnede øjnene, var parret væk. Det gav ham også muligheden for, at vende tilbage til virkeligheden. Han måtte snart indse, at forholdet mellem dem var ovre.

     Forholdet var blevet indledt, da de begge var smaskforelskede i hinanden. Han havde aldrig elsket en så højt, som han havde elsket hende. Som han stadig elskede hende. Men med et længere varigt forhold, havde de ændret sig. De var ikke længere dem de plejede at være, da de forelskede sig.

     Alt de før i tiden havde behøvet, var hinanden. Bare de var sammen, side om side, kunne de klare sig gennem ild og vand.

     Øjnene lukkede han igen i. Hun lå nu ved hans side i sengen. Månen oplyste hende, og fik hende nærmest til at ligne en gudinde, som hun lå der og sov. Et smil plantede sig om hans læber, i det han kørte en hånd over hendes kind.

     Natten forinden havde de ikke kunnet holde sig fra hinanden. Deres munde havde været som limet sammen, og de var endt i sengen. Stadig uden at bryde læbernes kontakt. Senere havde de snakket. De havde vendt emner, som de allerede havde snakket om før. Alligevel havde deres snak syntes at være interessant.

     Alt dette var dog kun svage minder nu. Han elskede hende stadig. Det gjorde han, og måske ville det aldrig ændre sig. Hun elskede også ham. Det havde hun fortalt ham.
Men at elske hinanden var ikke altid nok.

     De havde engang været den bedste kombination, man kunne ønske sig. Tiderne havde så ændret sig, i takt med at årene var gået. Begge var de blevet ældre, og var gået fra at være unge voksne, til nu pludseligt at træde ordentligt ind i de voksnes rækker.

     Og den årgang havde været, hvad der havde ændret dem. De var vokset fra hinanden. I stedet havde to andre taget deres pladser. Parret i parken havde overtaget deres forhold.

     Nu var minderne alt han havde tilbage. De var som to spøgelser. To spøgelser der nu, hver for sig, prøvede at huske på, hvordan det føltes at elske nogen så højt, som de havde elsket hinanden. To spøgelser der prøvede at huske, hvordan det havde følt at have et bankende hjerte. Alt de var, var en illustration af fortiden.

     Harry ville dog altid elske hende. Hun var det eneste der fik hans hjerte til at slå.  

 

 

 

 

GLÆD JER TIL NÆSTE KAPITEL DER ER "SWEET CREATURE" - DET BLIVER ET SØDT KAPITEL! BARE VENT

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...