My destiny is...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2017
  • Opdateret: 26 nov. 2017
  • Status: Færdig
Abigail Johnson er en af de største Shadowshunters der findes, derfor bliver hun sendt ud på en speciel mission for at besejre en formskiftende demon. Hendes rejse vil blive lang fyldt med farer, kærlighed og dramaer, men vil det lykkes hende at fyldføre hendes mission eller ej? //Deltog i Fandoms Battle//

6Likes
2Kommentarer
1828Visninger
AA

9. //Kapitel 9//

 

//Should I tell her//

Harrys synsvinkel

Der var nu gået to dage siden min date eller øvedag med Abigail og mine følelser var kun blevet større for hende, at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv snart, jeg har bare lyst til at sige det til hende og holde om hende i onsdag, men hvad nu hvis hun ikke føler det samme for mig, det ville være akavet for os begge det ønsker jeg ikke at bringe hende i.

Mens jeg gik der frem og tilbage kom Simon pludselig gående i sit sædvanlige tøj bestående af et par mørke næsten sorte bukser en hvid skjorte og en blazer i samme farve som bukserne udover, måske jeg skulle snakke med Simon omkring mit problem han kan hjælpe med hvad jeg skal gøre, han har jo altid været der for mig og drengene siden starten af vores karriere, så jeg besluttede mig for at stoppe ham.

"Hey Simon, må jeg lige hurtigt snakke med dig om noget"

"Jo da selvfølgelig Harry men hvis du kan gøre det lidt hurtigt for jeg er faktisk på vej til et møde om liveshowet i aften"

"Det er bare omkring en pige som jeg har følelser for men jeg ved ikke om jeg skal sige det eller ej, da jeg ikke ved om hun føler det samme for mig jeg gør for hende og jeg ikke have at det bliver akavet i mellem os"

"Ja den er lidt svær det kan godt se Harry, men mit forslag ville at undersøge på en eller anden måde om hun også kan lide dig, uden at hun ved hvad du har gang i" 

"Tak Simon, men hvordan"

"Ja det er jo op til dig, men må jeg spørge hvem denne pige er"

"Okay så og pigen som har taget mit hjerte med storm er Abigail" jeg hviskede det sidste i frygt af hvis hun nu skulle være i nærheden det ville have været akavet også ved jeg ikke hvordan jeg havde reddet den.

"Javel ja der er vel også noget speciel over hende" svarede han og jeg nikkede mig straks enig, for ja det var der jeg vidste bare ikke hvad, men det havde jeg planer om at finde ud af.

 

***********

Det var nu blevet og showet var lige ved at starte og jeg kunne finde Abigail nogle steder, hvilke er virkelig skidt da hun er en af de første der skal på, så lige nu gik jeg og ledte efter hende. Der var 5 min til nu at showet skulle starte og alle skulle stille sig klar med sin deltager og jeg havde stadig ikke fundet hende, jeg var lige ved at give op da jeg svagt hørte et lille suk og jeg fuldte efter fra det sted jeg hørte sukket komme fra og der i et lille mørkt hjørne af backstage lokalet stod hun Abigail.

"Abi der er du jo jeg har ledt efter dig over alt, hvad laver du dog her" spurgte jeg om da jeg kom over til hende.

"Jeg havde bare lige brug et par minutter for mig selv, til at få styr på nerverne" svarede hun og kiggede op på mig med hendes smukke brune øjne.

"Okay så men er du klar nu så for vi skal hen og stille os klar til at gå på"

"Det tror jeg, men Harry hvad hvis jeg glemmer teksten eller noget oppe på scenen"

"Bare rolig Abigail det gør du ikke, bare tænkt på din mor når du synger sangen, så skal det nok gå jeg tror på dig" hun smilede til og tog min hånd og sammen gik vi hen til de andre som stod klar, lige inden vi gik ind kunne jeg mærke et klem i min hånd inden hun slap den og vi gik ind på scenen sammen som vi skulle. Det var blevet Abigails tur til at performe og hun satte sig ind på scenen så hun var til når musikken gik igang og lige ind hendes performencen gik igang fik vi hurtigt øjenkontakt og jeg gav. to tomle op og musikken gik derefter igang og hun kiggede ud på publikum.

Som jeg havde forudset gjorde hun det fantastisk og det tror også selv hun syntes for da hun færdig inde på scenen kom styrtende ud til mig og omfavnende mig.

"tusind tak Harry for din støtte og fordi du troede på mig det havde jeg virkelig på for" sagde hun stille imens vi stod og krammede.

"hey det var da så lidt og du gjorde det skide godt, præcis som jeg havde forudset" svarede jeg hende og trak hende lidt væk og gav hende mit berømte Harry smil og hun sendte mig et retur.

Heldigvis var der ingen eliminering i aften da det var første liveshow så nu gik jeg her med Abigail ved min side, da jeg havde fået lov til at følge hende hjem til værelse.

"Tak for selskabet og hjælpen Harry" sagde hun da vi ankom til hendes dør.

"Det var så lidt søde, skulle det være en anden gang" svarede jeg hende.

"måske, hvis du er heldig" svarede hun med et lille grin og lænende sig ind og kyssede min kind inden hun åbnende døren og gik og efterladte mig alene foran hende dør fuldstændig forstenet i glædesrus og turen hjem var den bedste nogensinde da jeg svævende på en lyserød sky og da jeg endelig kom hjem og lagde mig i min seng faldt jeg hurtigt i søvn men Abigail i mine tanker og drømme.

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^

SÅ KOM DER ENDELIGT ET NYT KAPITEL UD.

ÅH NEJ HARRY ER TVIVL HVAD HAN SKAL GØRE MED HANS FØLELSER!

HVAD SKAL FØLGES SIMONS RÅD ELLER FINDE PÅ SIN EGEN MÅDE KOM GERNE MED JERES TANKER OG IDÈER

MEN HÅBER SOM ALTID I KAN LIDE DET NYE KAPITEL

VI SES <3 <3 <3 <3

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...