Sådan er livet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2017
  • Opdateret: 1 jun. 2017
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
51Visninger
AA

1. Sådan er livet

Sådan er livet

 

Av, jeg slog mit hoved ned i bordet. Det var ,som om alt var så mærkeligt i dag. Far og mor skulle tale med en mand i dag ,som de sagde var deres ven.

Ja, jeg kommer egentlig fra Syrien ,men nu sidder jeg på en stol og laver matematik i Danmark.  Det hele var lidt mærkeligt i dag. Da jeg stod ved min cykel fik jeg øje på min far og mor, de stod og skændes foran skoleinspektørens dør, men jeg tænkte ikke så meget på det. Jeg cyklede bare hjem og satte mig i sofaen og så en film, men mine tanker var et helt andet sted. Jeg tænkte på ,hvad far og mor skulle med skoleinspektøren. Først tænkte jeg at skoleinspektøren skulle sige noget om mig. Men nej, det vil jo være min lærer, der skulle sige det. Pludselig hørte jeg en lyd udefra. Det var mor og far, de skændtes stadigvæk men pludselig så jeg at mor var ked af det. Lige indtil de så mig. Så begyndte de at snakke uden om, det var lidt mærkeligt. Jeg gik hen for at spørge ,hvad de lavede på skolen, far sagde at de ville hente mig, men det lød ikke rigtigt.

Det var sent og jeg skulle i seng, men jeg kunne ikke falde i søvn fordi mine tanker var hos mor og far.

Jeg listede mig nedenunder for at høre mor og far snakke. Jeg kunne høre de talte om skolen og noget om rejse. Pludselig skulle mor hente sin kaffe inde i køkkenet så jeg skyndte mig oven på, men vores trapper knirker rigtig meget, så mor har selvfølgelig opdaget mig. Da hun kom op på mit værelse sagde jeg, at jeg lige var på toilettet, og så sagde mor god nat og gik.Tirsdag, det var i dag jeg skulle have idræt, som er mit yndlings fag. Klokken ringede og jeg skulle til idræt nu. Da jeg gik forbi skoleinspektørens dør fik jeg øje på mor og far igen men denne gang skændtes de ikke de var kede af det.

Inden jeg nåede at løbe min vej fik mor øje på mig, mor åbnede døren og kaldte, så jeg standsede op og gik hen for at høre hvad hun ville sige. Da jeg kom hen kunne jeg se at mor var trist. Jeg. spurgte far hvad der var sket far sagde ikke noget til at starte med ,men lige pludselig fløj det ud af hans mund vi har ikke fået lov til at få et asyl det vidste jeg med det samme hvad det var, så sagde mor at jeg skulle tage mine ting og så skulle vi flyve hjem med det sammen. Mine tårer trillede ned af kinderne. Da vi stod i lufthavnen med alle vores ting sagde far at det var der for de havde været så mange gange oppe på skolen.

Far, kommer jeg tilbage til mine venner og min skole?

Det ved jeg ikke endnu...svarede far.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...