Kniven

den er spændene, og du burde læse den hvis du er til krimmi

1Likes
0Kommentarer
72Visninger

1. Kniven

Kniven  

 

Jeg kan mærke, der er nogen, der tager fat om mig. Jeg ser han har noget i hånden, men jeg ser ikke hvad.

Jeg får noget ind i ryggen og det næste jeg mærker er at jeg falder og rammer jorden med et bump.

Jeg hører sirener. Der er en person, der spørger mig om noget, men jeg kan ikke høre, hvad han spørger mig om.

Hvad er det jeg kan se? Noget lys, hvad er der sket? Er jeg død? Sover jeg? Eller hvad.

 

 

Jeg er død, jeg lever ikke mere.

Nu er jeg kommet til Nangijala, her er mega flot.

Græsset er grønt, himlen er blå og luften er varm, men der mangler noget. Jeg er helt alene, jeg er jo død.

 

Gad vide om de andre er kede af det? Savner de mig? Jeg tror lægerne prøver at få liv i mig.

Hvorfor dræbte manden mig? hvad havde jeg gjort ham?

 

Lige pludselig får jeg et stød gennem hele kroppen, jeg begynder at svæve og jeg forsvinder. Har lægerne fået liv i mig, det håber jeg.

 

Ja det har de Nu kan jeg se min mor og far, jeg lever.

Der er mange læger hos mig, politiet er også kommet, de har fanget manden, der dræbte mig.

Jeg ser, at en af politimændene har en kniv i hånden. Jeg ved godt hvem den tilhører. Den tilhører manden, der dræbte mig.

     Jeg skal blive på hospitalet i et par dage, jeg har et stort sår på ryggen, det gør meget ondt. I dag kommer min klasse og besøger mig. Min kæreste kommer også, hun hedder Josefine, hun er virkelig glad for, at jeg lever.

Nu er de her, jeg fortæller om det hele hvordan det var at være i nangijala og alt det har oplevet.Josefine har købt en gave til mig. Det er en halskæde med et korsvedhæng. den er jeg meget glad for.

 

Forresten hedder jeg Laurits, jeg er 13 år gammel og ELSKER at svømme.Jeg går på det anden bedste hold, der hedder K2. Jeg svømmer 4 gange om ugen, men nu siger lægen at jeg ikke må svømme i 1 måned, fordi jeg skal sidde i kørestol og træne så jeg kan blive klar til at svømme igen.Josefine går på samme hold som mig.

 

Jeg er lykkelig over jeg lever, jeg er meget sur på manden der dræbte mig.

Nu forsætter dagligdagen, som den gjorde før, bortset fra at jeg skal sidde i kørestol.

 

 

 

I dag skal klassen hen og se manden der dræbte mig. Vi har fået lov, han har en lille celle i fængslet og en lille blå madras og mere har han ikke.

Politiet har fundet, ud af at manden der dræbte mig var narkoman, så det er sikket grunden til, at han dræbte mig.

De siger manden bliver løsladt efter 2,5 år.

 

Det er historien om min genfødsel.

Jeg har været død. Det er sygt og tænke på, men jeg er taknemmelig over, at jeg lever.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...