Efterår

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2017
  • Opdateret: 1 jun. 2017
  • Status: Færdig
Det er

når farven på træernes blade skifter.
når jeg mærker kulden i luften.
når jeg ubevidst bliver bevidst
om livet,
og glider med livet.
det er tåget, på andre måder klart.

en melankolsk ensomhed.
forfaldet, mørket,

begyndelsen på slutningen.
lige ved,
og så alligevel ikke.
til stede,
og så alligevel ikke
længere.
det smukke
ved det forgængelige.

øjeblikket,
hvor bladene hænger svævende i luften,
fri fra træernes omklamrende greb
stadig uden berøring med jorden.

før øjeblikket er væk.
en påmindelse om livet.

men det er
også simpelt,
trygt.

det er
de små finurligheder.
varm kaffe, uldne sokker, vandpytter,
og forventningsglæden,
jeg som barn havde til den kommende jul.

men det er
ikke kun et forspil
til julen,
til vinteren,
til begyndelsen på starten.

det er,
og det er, i sig selv,
sig selv

det er
EFTERÅR

1Likes
0Kommentarer
171Visninger
AA

4. Drømme

Den bløde, hvide sky er lun og let som flødeskum, da hun lander. Duften af kaffe sender et sus af velve igennem kroppen. Børnene ligger og sover i deres små senge, manden sidder på terrassen med et glas vin i hånden, og kigger ud mod den nedadgående sol. Duftende dampe stiger op fra kaffekoppen, der varmer hænderne. Hun sætter sig og trækker benene op under sig. Derefter læner hun sig ind til sin mands trygge, lune brystkasse.

Hun tager et skridt, et til. Blidt sætter hun af fra den bløde sky, flyver igennem luften og bliver modtaget af den næste sky med en duft af regn. Lyden af regn er det første, hun kan høre. Hun traver gennem det grønne vildnis. Langsomt og undersøgende. Hendes sko er mudrede og hendes hår er uglet. Hun øger sin hastighed gradvist. Snart er hun oppe i sit allerhurtigste tempo. Hun flyver gennem skoven. Glimt af grønt, hvidt, brunt, farer forbi hendes øjne. Snart når hun til det store træ. Det største. Hun griber en gren og svinger sig op ved hjælp af hendes stærke armmuskler. Hun griber den næste. Den er våd, mosset er fugtigt. Hun sætter fødderne godt fast og begynder derefter at klatre. Op, op, op. Højere. Til sidst bryder hun op gennem trækronen. Det smukke syn af grøn skov, så langt øjet rækker, og krystalblå himmel over hende.

Drømmen sidder stadig i hende, men hun går langsomt videre. En sky lidt længere oppe toner frem. Hun tager chancen, hopper, og lander blødt på en dunet seng. Der er lyst, hvide lagner. Hvide fjer der langsomt svæver rundt overalt. Det er, som om tiden er sat på pause. Han ligger på maven med lukkede øjne. Hendes fingre kærtegner hans bare ryg, og hun ligger sig ned for at indånde hans duft. Citron, salt, sved.

Hun sætter af igen og flyver ud i luften. Den næste drøm er allerede på vej mod hende. Glimt af karriere, succes og penge. Men hun ændrer retning. Det er heller ikke det, hun vil. Hun suser videre. Glimt fra en endnu en sky, der lover farverige fester. Hun falder. Flere drømmeskyer toner frem. Og falder. For kort efter at give plads til nye skyer. Hvor end hun kigger, er der hvide skyer. Men hun finder dem ikke længere så behagelige, som hun i starten havde syntes. Nu føles de nærmere som en tung, hvid dyne, der langsomt strammer grebet om hende. Trænger klaustrofobisk ind på hende med drømme og tanker om liv, der aldrig har været hendes. Der aldrig vil blive hendes. Hun gisper efter vejret. Hvad drømmer du om? Hvad vil du? De strammer grebet om hende.

Hun vågner med våde kinder, viklet ind i lagner og dyner.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...