Efterår

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2017
  • Opdateret: 1 jun. 2017
  • Status: Færdig
Det er

når farven på træernes blade skifter.
når jeg mærker kulden i luften.
når jeg ubevidst bliver bevidst
om livet,
og glider med livet.
det er tåget, på andre måder klart.

en melankolsk ensomhed.
forfaldet, mørket,

begyndelsen på slutningen.
lige ved,
og så alligevel ikke.
til stede,
og så alligevel ikke
længere.
det smukke
ved det forgængelige.

øjeblikket,
hvor bladene hænger svævende i luften,
fri fra træernes omklamrende greb
stadig uden berøring med jorden.

før øjeblikket er væk.
en påmindelse om livet.

men det er
også simpelt,
trygt.

det er
de små finurligheder.
varm kaffe, uldne sokker, vandpytter,
og forventningsglæden,
jeg som barn havde til den kommende jul.

men det er
ikke kun et forspil
til julen,
til vinteren,
til begyndelsen på starten.

det er,
og det er, i sig selv,
sig selv

det er
EFTERÅR

1Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

6. Barn af fuglen

Hun vidste ikke, præcist hvornår det var sket. Hvornår hun havde taget skridtet ud på den tynde sytråd under hende. Men pludselig stod hun der. På en spinkel, lille sytråd med hvad der føltes som den hule afgrund under sig. Og nu måtte hun balancere på den spinkle lille tråd, for ikke at falde ned i det mørke, det ukendte. Balancerende på livets knivsæg.

Hun havde glemt tid og sted. Det var som om intet var vigtigt længere. Og snart, det vidste hun, ville hun glemme, hvem hun selv var.

Hun vidste ikke, hvad der var på den anden side. Hun vidste ikke, om der var en anden side. Når hun nåede frem, ville hun så blive lykkelig? Ville hun nogensinde nå frem? Måske skulle hun bare blive ved med at famle sig frem i mørket i al sin tid.

Der var to ting i hendes verden: Den fine, silketynde tråd der syntes endeløs, og den farveløse kløft under hende. Luften, hun indåndede, var ikke luft, men som bly der for hver indånding gjorde dig tungere.

         Pludselig kom den velkendte, men forbudte, Tanke til hende igen. Hvorfor går du? sagde Tanken. Hun stoppede midt i et skridt. Hun skulle lige til at forklare Tanken: Det gør jeg fordi

Men hun kunne ikke komme på én god grund. Hun gik, for hvad skulle hun ellers? Det var det eneste, der var i hendes liv. Hun fulgte bare med tråden, og så hvor hun endte.

Tanken fristede hende. Skulle hun lytte? Skulle hun springe? Væk fra den trygge, men dog så forhadte, tråd og ud i det ukendte, det utrygge, det nye…

 

Den lille fugleunge ved ikke, om den kan flyve, før den hopper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...