When lies come first

Ens liv kan ændre sig hurtigt. Hvis man har en kæreste har man så ret til at skifte ham ud? Og hvad hvis man ellers holder det hemmeligt?

Cassandra har en dejlig kæreste som hun har haft i lang tid. Men da sommeren starter og hun er på sommerlejr, kommer der nye muligheder på bordet. Hun bliver hurtigt interesseret i drengen med de krystalklare øjne. Men hun er jo egentlig optaget. Eller hvad?

Cassandra roder sig ud i noget være møg og må lyve over for begge drenge. Det bliver dog en stor udfordring da den smukke dreng starter på deres skole. Er det overhovedet muligt at kunne lyve for dem begge?

/////
Valgmulighed 3 i skrivekonkurrencen Pretty Little Liars. En historie bygget op omkring en løgn

2Likes
9Kommentarer
571Visninger
AA

9. Facebook

Mit hoved dunker da jeg kommer i skole dagen efter. Jeg ser ikke specielt godt ud idag. Bare det tøj som jeg lige kunne finde. Joggingtøj med et twist af noget smart.

Da jeg træder ind i klasseværelset stopper alle med at snakke, og alt bliver ubehagelig stille. Alles øjne følger mig da jeg sætter mig ned. Først tænker jeg at jeg måske er blødt igennem mine bukser, eller at jeg har tværet min mascara ud i hele ansigtet, men da jeg tjekker min mobil forstår jeg hvorfor alle glor. Emma har skrevet en besked til mig.

Der står Tjek Cornelius' Facebook. 

Det gibber i hele min krop. Jeg havde helt glemt at det kunne være en mulighed at ligge noget op på de sociale medier. Jeg skynder mig ind på Facebook, og tjekker hans profil. Det første jeg støder på er et billede i sort, og hvid af mig. På billedet læner jeg hovedet tilbage, og der stiger røg op af min mund. Jeg anede ikke at han tog det billede igår. Han har skrevet noget til billedet.

Der står Søde Cassandra med røg og øl i halsen. Jeg må indrømme at jeg ser virkelig godt ud. Desværre lige lidt for godt.

Jeg kigger over på Daniel som sidder på bordet overfor mig. Han kigger mig bestemt lige i øjnene. Jeg kan se hvor såret han ser ud. Jeg prøver at sende ham et undskyldende blik, men han laver bare en bevægelse af at jeg skal scrolle op. Jeg bliver vildt forvirret. Men jeg scroller op og ser endnu et opslag.

Denne gang står der Cornelius Skovholm er nu i et forhold med Cassandra Nielsen.

Jeg får lyst til at kaste op. Ikke fordi der er noget galt med Cornelius. Han ved jo ingenting om Daniel, men mere hvor dum jeg egentlig var. Jeg skulle have sagt fra fra starten af. Jeg kigger igen på Daniel og ser ham holde tårerne inde.

"Hvad har populære Cassandra til sit forsvar?" siger Viola udfordrende.

Jeg kigger forvirret over på hende. Hvorfor går hun imod mig? Men pludselig for jeg ekstremt lyst til at gå imod Daniel. Jeg har en stor trang til Cornelius og alt det nye jeg oplevede igår.

"Jeg troede aldrig at han ville starte på den her skole" svarer jeg bare.

Jeg kan se vreden boble inde i Daniel. Han rejser sig, og det samme gør jeg.

"Jeg kan ikke være kærester med dig mere Cass. Eller skal jeg hellere sige Cassandra Nielsen?" svarer han spydigt.

Det giver mig kuldegysninger at høre mit fulde navn. En tåre løber ned af hans kind. Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at det samme sker for mig.

"Det havde jeg nu godt regnet med" svarer jeg. Så ligeglad jeg overhovedet kan.

"Hvad er det du gør Cassandra? Øl og cigaretter" spørger han.

Jeg spidser læberne udfordrende. Han griner. Jeg er udemærket godt klar over at det ikke er fordi han er vild med situationen. Han syntes jeg er en idiot, og han vil aldrig snakke med mig igen. Det er forståeligt. Jeg vender mig om på hælen, og sætter mig ned på stolen. Jeg ser bare Emma ryste på hovedet inden jeg sætter høretelefoner i mine ører, og lukker mig inde i min egen verden. 

Skoledagen snegler sig afsted. Jeg prøver desperat ikke at tænke på Daniel. Jeg kan hele tiden mærke alle andres blikke i min nakke. Jeg kigger ned i mine telefon, og tænker ikke på andet end når jeg skal se Cornelius igen. Og det er i gymnastisktimen. Hele vores overgang har idræt sammen. Lige så snart jeg får klædt om skynder jeg mig ud af omklædningsrummet. Der blev alligevel ikke talt om andet end mig. Men lige da jeg forlader rummet kan jeg høre alle samtalerne begynde. Det som man ikke kan snakke om når personen selv er i rummet. Jeg ignorerer dem, og går ud i gården. Jeg kan se at næsten alle drengene og pigerne står, og venter på at timen begynder. Og næsten lige i midten står Cornelius. Jeg smiler stort da jeg ser ham. Det samme gør han da det går op for ham at det er ham jeg smiler til. Jeg kan se Daniel sammen med Emma, og Viola ud af øjenkrogen. Og med ét løber jeg imod Cornelius. Da jeg når ham springer jeg op i hans arme, og sidder som et lille barn om hans hofte. Han tager rundt om mig, og jeg presser mine læber mod hans. Alt føles som et kæmpe vivar af følelser. Det her kys føles på ingen måde ægte. Det er kun for at gøre Daniel jaloux, og vise hvor sej jeg er. Men sandheden er jo at jeg slet ikke er sej. Jeg kan mærke en tåre presse på. Jeg føler at hele min verden er ved at bryde sammen. En af de mange tårer jeg har holdt inde hele dagen glider langsomt ned af min kind. Fuck. Jeg trækker mig væk fra kysset. Han ser at jeg græder. Hans varme hånd strejfer min kind og tørrer den væk.

"Hvad sker der Cass?" spørger han blidt. Jeg kigger over på Daniel, og ser at han ikke engang syntes at det er sjovt at jeg græder. Han kunne aldrig finde på at gøre sådan noget som jeg lige gjorde mod ham. Jeg retter Cornelius' sætning til Cassandra. Jeg kan ikke lide at han kalder mig det kælenavn som alle mine tætte venner, og specielt Daniel kalder mig. Han virker pludselig helt fremmed. Jeg slipper mit tag om ham og stiller mig på jorden.

"Cassandra. Hvad er der galt?" bliver han ved. Endnu en tåre løber ned af min kind. Jeg kan mærke at min krop snart ikke kan holde mere inde. Som om den skal til at sprænge i luften. Men jeg føler mig samtidig også klar til at fortælle ham sandheden.

"Cornelius" begynder jeg. Han nikker. Jeg føler mig pludselig usikker på om jeg alligevel er klar.

"Jeg har virkelig dummet mig. Og du kommer til at hade mig" får jeg igen fremstammet. "Cassandra fortæl mig hvad det" siger han bekymret.

"Jeg har været kærester med Daniel" siger jeg. Han løfter øjenbrynene. "Imens vi var kærester" tilføjer jeg.

"Vent lidt. Alt den tid vi to har været sammen har du i virkeligheden også været kærester med Daniel?" spørger han forvirret.

Jeg nikker.

"Undskyld Cornelius. Jeg mener det virkelig" tilføjer jeg.

Han kigger ned i jorden og tager en dyb undskyldning. Han ryster på hovedet. Jeg græder meget nu.

"Jeg må hellere gå" siger jeg undskyldende og vender mig om, og sætter kursen hjemad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...