When lies come first

Ens liv kan ændre sig hurtigt. Hvis man har en kæreste har man så ret til at skifte ham ud? Og hvad hvis man ellers holder det hemmeligt?

Cassandra har en dejlig kæreste som hun har haft i lang tid. Men da sommeren starter og hun er på sommerlejr, kommer der nye muligheder på bordet. Hun bliver hurtigt interesseret i drengen med de krystalklare øjne. Men hun er jo egentlig optaget. Eller hvad?

Cassandra roder sig ud i noget være møg og må lyve over for begge drenge. Det bliver dog en stor udfordring da den smukke dreng starter på deres skole. Er det overhovedet muligt at kunne lyve for dem begge?

/////
Valgmulighed 3 i skrivekonkurrencen Pretty Little Liars. En historie bygget op omkring en løgn

2Likes
9Kommentarer
358Visninger
AA

4. Et kys fuld af løgn

Dagene skrider frem, og mig og Cornelius snakker mere og mere sammen. Dagen før var det endda lykkedes mig at holde ham i hånden. Dog kun et kort øjeblik. For Kasper var kommet forbi og vi havde skyndt os at slippe. Men idag bager solen os alle, og de voksne bestemte sig for at alle skal bade hele dagen. Der er  en kæmpe klippe og en dejlig strand meget tæt på.

Jeg trasker dovent ind i vores hytte og fisker den nye bikini op af tasken. Den er blå, grøn og rød. Som et slags fiskeskælsmønster. Og imellem brysterne hænger en lille brun perle. Jeg sikrer mig at der ikke kommer nogle, og skynder mig at tage den på. Den sidder lige som den skal, og får endda mine bryster til at se en smule mere velskabte ud.

Jeg går usikkert ned mod stranden. Jeg har aldrig prøvet at have så lidt tøj på foran så mange på min egen alder. Og da jeg endelig når stranden kan jeg mærke de ubehagelige blikke på min krop. Jeg klager ikke over hvordan den ser ud. Overhovedet ikke. Den er tynd, har en flot numse, og forholdsvis store bryster. Men jeg bryder mig bare slet ikke om at have så lidt tøj på foran så mange. Men midt i den store menneskemængde er Cornelius. Han har ryggen til og jeg kan allerede se de store muskler på hans ryg. Han må virkelig have gjort sig umage. Hans røde halvlange badebukser hænger slapt på han hofte og de klæder ham rigtig godt. 

Jeg skal lige til at gå videre da han vender sig om og får øje på ham. Jeg får øjeblikligt lyst til at dække hele min krop og løbe væk. Men noget får mig til at blive stående, og vise det hele frem. Hans flotte gyldne mave og det pjuskede brune hår. Næsten for godt til at være sandt. Han kigger hele vejen fra top til tå på mig, og tager et skridt frem.

"Åh Cassandra," hvisker han med en rusten stemme. Jeg smiler da han siger mit navn. "Hej" siger jeg overraskende fuld af selvtillid. Han smiler til mig og tager mig i hånden. Jeg spærrer overrasket øjnene op, og han griner. Så begynder han at løbe, og han trækker i mig. Jeg skynder mig at smide mit håndklæde og løber med ham. Vi styrer direkte ud i det iskolde vand. Jeg skriger af kulde og han griner højt.

"3....2.....1.... DYK," råber han og vi dykker ned i vandet på samme tid. Det er først her han slipper min hånd. Jeg smiler ufattelig meget da vi kommer op til overfladen igen. Det er et af de øjeblik man gerne vil opleve i slowmotion. Et fuldkommen fortryllende øjeblik. Jeg har lyst til at kysse ham. Jeg holder mig tilbage. Overrasket over at det overhovedet er muligt. 

Øjeblikket slutter alt for hurtigt da vi begge fryser helt vildt. Vi svømmer hurtigt op af vandet sammen. Hånd i hånd indtil vi når strandkanten. Så slipper vi hinanden og går hver til sit. Men han trækker mig hurtigt helt hen til mig og hvisker noget i mit øre.

"Klippen klokken 13.00". Jeg nikker og går hen til de andre piger som om intet var sket.

Tiden snegler sig afsted, og jeg ligger bare og soler mig. Ingen af pigerne har intentioner om at bade så jeg holder mig selvfølgelig også bare oppe på stranden.

"Nå. Lad os lege S, P eller K," siger Samantha. Hun giver mig et overraskende udfordrende blik. Men jeg nikker bare. Som om jeg ikke ved hvad hun tænker. Mig, og Cornelius. 

"S, P eller K," spørger Juliana mig efter nogle lange og kedelige runder. Jeg tænker over mulighederne.

"S," svarer jeg bare upåvirket. Hun griner som om jeg er den dummemeste.

"Okay Cassandra. Er dig og Cornelius kærester," spørger hun med en utrolig udfordrende stemme. Ja gid vi var.

"Nej," svarer jeg bare. Jeg ligger mig ned igen og kigger op i skyerne.

"Det tror jeg ikke på," vrisser Samantha. Jeg giver hende en thumps up og spiller helt ligeglad. Det er utrolig rart at kunne være en helt anden person her hvor ingen kender mig. Derhjemme ville jeg have forsikret alle om at vi bare er venner og at jeg jo har en kæreste. Men det er der jo ingen der har brug for at vide her. 

Klokken slår 13.00, og jeg skynder mig op til klippen. Jeg siger bare til pigerne at jeg skal hente noget mere solcreme. Samantha er alligevel gået på toilettet så det er ikke så svært at bilde dem noget ind. Men selvfølgelig skal jeg ikke hente noget mere solcreme. Jeg skal da møde Cornelius.

Klippen er varm, og solen står lige på. Ude på spidsen står 2 personer. Det er Cornelius og Samantha! Det giver et hårdt stik i maven indtil jeg hører Cornelius råbe af hende. "HOLD SÅ OP SAMANTHA". Hun vender sig vredt om og går hurtigt og bestemt forbi mig og sender mig et hold-dig-væk-blik. Jeg smiler da jeg nok godt ved hvad hun er ude på. 

Da hun er ude af syne går jeg hurtigt over til Cornelius, og efterligner Samantha. Han griner og begynder at undskylde. Jeg har lyst til at spørge om hvad det gik ud på, men jeg er bange for at det vil blive for akavet. I stedet for tager han min hånd og bevæger sig ud mod kanten af klippen. Jeg griner for jeg er helt sindsygt bange. Han knuger min hånd da han mærker min nervøsitet.

"Bare rolig. Der sker ikke noget," hvisker han til mig.

"Nej nej. Jeg kan slet ikke falde ned og dø," siger jeg for sjov. Han griner igen.

"Så, så," trøster han mig. Som om jeg er en lille baby. Jeg spiller med, og siger en masse babylyde. 

Vi ligger i lidt tid, -hånd i hånd-, og soler os oppe på klippen. Jeg ligger min hånd på hans bryst. Det er helt varmt. Han spænder i hele kroppen da jeg rør ham. Jeg bliver pludselig bange for at jeg er gået over stregen. Men heldigvis kan jeg se ham smile og han slapper af. Jeg bevæger hånden lidt rundt for at mærke hans bryst. Han griner lavt, og kort. Han vender hovedet og stirrer ind i mine øjne med hans klare blå øjne. Jeg smiler skævt. Han ser sød ud som han ligger der. Helt afslappet, og doven.

Vi står der, og overvejer at springe. Der er helt vildt langt ned. Han træder et skridt tilbage. Jeg vil gerne se længere ud over klippen. Så jeg tager hans hånd som støtte. Jeg når helt hen til kanten, og læner mig ud over. Det giver et sus i maven ved fornemmelsen af at hoppe. Men jeg hopper ikke. Jeg træder tilbage og vender mig om. Jeg for ikke set mig om, fordi jeg bumper lige ind i Cornelius' bare overkrop.

"Hov," mumler jeg. Han kigger mig dybt ind i øjnene. Jeg overvejer at gå lidt tilbage, men jeg holder mig helt tæt på ham. Han sænker sit hoved ned i min højde. Jeg kan se hans ansigtstræk helt tydeligt. Han læner sig helt ind mod mig og presser sine læber mod mine. Det sitrer i hele min krop, og jeg gengælder kysset. Hans læber er lidt ru. Ligesom hans hænder. Men det når jeg knap at registrere. Jeg ligger slapt armene om hans hals. Hans læber smager af salt, og de er dejlig varme. Det føles som det mest betydningsfulde øjeblik i mit liv. Men samtidig rammer et stik af dårlig fornemelse mig i maven. For jeg burde virkelig ikke stå at kysse med Cornelius. Men det er simpelthen så dejligt. Det er på ingen måde vådt eller klistret. Bare helt tilpas. Og det er nok det dejligeste kys længe.

"Det har jeg haft lyst til lige siden jeg så dig," hvisker han i mit øre. Jeg smiler. Alt i mit krop sitrer dejligt som om den har fået elektrisk stød.

"Også mig," hvisker jeg. Han knuger min krop helt tæt på sin. Alt i dette øjeblik er fantastisk. Bortset fra at jeg har en kæreste. En kæreste som jeg har kysset en million gange derhjemme. Men det føles fuldstændig ligemeget her. Jeg kommer aldrig til at se Cornelius igen. Så hvorfor overhovedet tænke på at fortælle ham sandheden?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...