When lies come first

Ens liv kan ændre sig hurtigt. Hvis man har en kæreste har man så ret til at skifte ham ud? Og hvad hvis man ellers holder det hemmeligt?

Cassandra har en dejlig kæreste som hun har haft i lang tid. Men da sommeren starter og hun er på sommerlejr, kommer der nye muligheder på bordet. Hun bliver hurtigt interesseret i drengen med de krystalklare øjne. Men hun er jo egentlig optaget. Eller hvad?

Cassandra roder sig ud i noget være møg og må lyve over for begge drenge. Det bliver dog en stor udfordring da den smukke dreng starter på deres skole. Er det overhovedet muligt at kunne lyve for dem begge?

/////
Valgmulighed 3 i skrivekonkurrencen Pretty Little Liars. En historie bygget op omkring en løgn

2Likes
9Kommentarer
513Visninger
AA

8. Date

Jeg banker på den lille brune trædør. Her lugter af cigaret, og alkohol. På døren er der et gammelt slidt skilt som siger Conelius, Susanne, Martin, og Johan Skovholm. På Martin er der streget hårdt ud med noget skarpt. Det undrer mig. Hvorfor strege ham ud? Men før jeg når at tænke videre, åbner døren sig, og jeg ser ind i Cornelius' smukke blå øjne. Der kommer en bølge af en skrap lugt af øl. 

"Hej," siger han med et kæmpe smil.

"Hej," svarer jeg, og gengælder smilet.

"Skal vi gå?" spørger han.

"Gå?".

"Ja, vi skal ikke være i min lejlighed," siger han som om det er det mest naturlige. En dame kommer ud i døråbningen.

"Jamen det må være Cassandra," udbryder hun.

"Ja det er mig," nikker jeg.

"Hyggeligt at møde dig" siger hun, og giver mig hånden. En dreng kommer bagfra og smugkigger ud bag moren. Han står og laver hjerter bag Cornelius. Han må have opdaget at jeg kiggede om bag ham for Cornelius kigger bestemt bagud. Drengen bag Cornelius griner.

"Lad mig præsentere mig selv. Jeg hedder Johan, og jeg er Cornelius' storebror. Du må vel være Cassandra?" siger han.

Jeg nikker, og han giver mig et ubehageligt blik hele vejen ned af min krop.

"Lad os se at komme afsted" skynder Cornelius sig at sige. Jeg nikker lettet. Men inden han lukker døren skynder Johan sig at råbe "JEG TROR IKKE PÅ JER". Cornelius ser forvirret ud.

"Hvad mener du?" svarer han.

"Jeg tror ikke på at i er kærester" svarer Johan.

"I bliver nødt til at kysse. Ellers tror jeg ikke på det" tilføjer han.

Inden jeg for set mig om står jeg, og rå-kysser med Cornelius. Ligesom første dag i skolen. Det føles fortryllende. Hans læber er varme, og omfavner mine på en dejlig måde. Hans kys er lette men samtidig bestemte. Mit indre skriger efter mere hver gang. Jeg savner det hver dag, og jeg har på ingen måde lyst til at stoppe da han gør. Han griner, og jeg griner med ham. Johan klapper.

"Tror du stadig ikke på det?" spørger Cornelius.

"Jojo" svarer han bare og lukker døren. Vi fræser ned af trapperne hånd i hånd. 

 

Hans hænder er varme om mine øjne. Han har blokeret al udsyn med sine hænder, og jeg venter spændt på at han fjerner dem igen. Da de endelig forsvinder kommer hele byen til syne. Dog oppefra. Jeg kigger mig omkring, og ser at vi står på toppen af en kæmpe bakke for enden af en skov, med udsyn over hele byen. Foran mig ligger et tæppe med en picnickurv på. Mit ansigt fyldes med et kæmpe smil. Han har virkelig gjort sig umage, og står ved siden af mig, og smiler.

"Vi skal da fejre at vi er så tæt på hinanden nu" siger han glad.

Mit smil falmer lidt. Jeg ville så gerne kunne sige at jeg er kærester med Cornelius, men det kan jeg ikke. Han tror alt er godt. At jeg er så lykkelig over at vi nu går på samme skole, og kan se hinanden hver dag. Det er jeg vel også, bare lidt chokeret, og fuld af løgn.

"Tak Cornelius" svarer jeg. "Det er virkelig sødt af dig" tilføjer jeg.

Han smiler bare og fører mig over til tæppet, og begynder at fiske mad, og drikke op. En hel masse. Jeg betragter ham hver gang han forklarer hvad hver madvare er. Han er jo fantastisk. 

Vi spiser i tavshed. Jeg skal lige fordøje at han rent faktisk har gidet gøre så meget ud af det. Han trækker en vin op af picnickurven. Jeg rynker på panden. Han griner let. Jeg har aldrig drukket vin før. Men jeg kan på ingen måde takke nej. Det ville være uhøfligt. Så jeg lader ham skænke et glas. Han fylder det, og vi skåler. Jeg føler mig ikke klar til at drikke vin endnu. Lige med et savner jeg Daniel. Den sikre velkendte kærlighed. Men jeg bunder langsomt vinen. Skærer en grimasse da jeg sænker glasset. Cornelius griner højt. Han trækker denne gang 2 øl op af tasken. Dem med fancy indpakning, og lyserøde bogstaver. Jeg spærrer øjnene op. Hvordan har han fået fat i alt det her? Men så slår det mig at hans lejlighed lugtede helt ekstremt meget af øl. Så selvfølgelig ligger det også ham naturligt at drikke. Jeg åbner øllen. Jeg har kun drukket en smule til fester, og sådan, men aldrig sådan her. Ganske vist bliver jeg fuld efter den første øl. Cornelius griner igen. Jeg er helt forvirret, og en smule fraværrende. Han læner sig over til mig, og presser sine læber mod mine. Jeg kysser ham tilbage. Inden jeg får set mig om ligger vi ned på tæppet. Vi kysser i lang tid. Da det endelig slutter beslutter vi os for at gå hjem. 

På vej hjem trækker Cornelius en pakke med cigaretter op af sin lomme. Jeg bliver pludselig nervøs. Men samtidig hjælper alkoholen med at fjerne al nervøsitet.

"Want one?" spørger han med en cigaret mellem 2 fingre.

Jeg kan mærke usikkerheden, men jeg takker ja. Og da der kommer ild i får jeg lyst til at flå den ud af munden, og råbe af Cornelius. Men jeg beholder den, og ryger den. Røgen kommer ned i mine lunger, og jeg hoster kraftigt. Sådan bliver jeg ved. Jeg ved slet ikke hvordan man gør, og Cornelius prøver at forklare mig hvordan man gør. Jeg hoster videre men til sidst lykkedes det mig. Jeg forstår ikke hvordan nogle har lyst til at gøre det hver dag. Måske flere gange om dagen. Det sidste jeg husker er Cornelius der presser sine læber mod mine. De smager kraftigt af røg, og øl. Sikkert ligesom mine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...