Love by chance

Det er august, og et nyt år er startet. Alle sommerens magiske stunder, må blive lagt bag sig, for et nyt skoleår er startet.

Serena har kæmpet hele sommeren for at tilfredsstille sig selv, og ikke mindst andre. Det her år vender hun tilbage med selvsikkerhed. Hun er ikke længere den usikre overvægtige pige hun plejede at være. Men hun vil stadigvæk ikke hjælpes. Hun og brug for hjælp, men Emil kan ikke være der for hende, han har nemlig selv gang i noget.

Emil er ikke sprunget ud. Han har altid vidst det, men han er bange for at skuffe nogle. Og når jeg siger nogle mener jeg hans far. Han far har altid været hår imod ham, og han kan ikke klare at skuffe ham igen. Han dater derfor nu Queen Bee.

Queen Bee føler sig truet af den hotte pige, som hun ikke har lagt mærke til før. Hende og hendes minions vil gøre alt for at ødelægge hende. Hun får følelser for en dreng, som måske ikke har følelser for hende.

En ny dreng ankommer til skolen. Han er anderledes, han er lækker, og han vil ændre alt på skolen dette år.

Et kapitel er slut, og et nyt er startet.

1Likes
1Kommentarer
566Visninger
AA

2. kapitel 2

Emil's synsvinkel

Biologi. Jeg hader det fag. Det er sådan totalt svært, og Mr. Smith kigger altid så mærkeligt på mig. Som om han ved hvad der forgår. Jeg sætter mig i en Tom stol hvor ingen er i nærheden, indtil Ashley kommer og sætter sig ved siden af mig. Det er ikke fordi jeg er forelsket i hende eller noget, tværtimod. Hvis jeg var den sidste fyr på jorden, og jeg SKULLE vælge en pige, ville Ashley være den sidste. Men hun er den mest populære pige på skolen, og hun er cheerleader. Alle drenge på hele skolen må være jaloux på mig. Ashley er bare den eneste mulighed for, at jeg kan få et almindeligt senior år. Hun er den eneste person, der kan få mig til at passe ind. Jeg skal bare passe på hvad jeg gør. For hvis jeg gør noget mistænkeligt, opdager hun det.

Serena kommer nu ind i lokalet. Hun elsker biologi. Hun er også bare så forbandet god til det hele. Det er en af de grunde til, at jeg elsker hende. Men hvis jeg vil forblive sammen med Ashley, bliver jeg nød til at holde mig væk fra hende. Ashley føler sig truet af hende. Og jeg forstår hende godt. Altså, hun er jo totalt lækker. Jeg er bare ked af at jeg ikke har fået snakket med hende. Der er så mange ting jeg har brug for at fortælle hende, som kun hun vil forstå, og der er sikkert også nået hun vil fortælle mig. Mr. Smith træder ind af døren. Kun nogle få registrerer at han er kommet, og de andre fortsætter med at larme, og kaste med papir og hvad de ellers normalt gør. Han beder om ro, og snakker om ligegyldige ting, som han altid starter med. Men så fortæller han noget om en ny dreng. At han starter på skolen. Normalt er jeg ikke så interreseret i nye elever, men de ting han fortalte om ham gjorde mig spændt på at møde ham. Klokken ringer, og vi skal til næste time. Med Mr. Smith. Fysik og kemi. Nogle gange sjovt, andre gange røvsygt. Alle har fået en labmakker, undtagen mig. Vi er et tal for lidt, så der er altid en der skal arbejde alene. Guess who? Ja, mig. Jeg forstår virkelig ikke hvad han har imod mig. Døren bliver flået op, og ind kommer et ukendt ansigt. 1.80 høj, mørkt langt hår, hvid t-shirt og sorte jeans. Det kan kun være ham den nye. Han kommer selvsikkert frem og præsenterer sig selv.

"Hey, jeg hedder Lukas, jeg er 17 år og kommer fra Chicago."

Alle pigerne begynder at hvine. Han kigger på dem, men ser ikke ud som om han er interreseret. Måske er der et håb. Mr. Smith fortæller ham, at han skal sætte sig i en tom stol, og det er tilfældigvis ved siden af mig. Han kigger på mig med sine mørkebrune øjne, og giver et skævt smiler. Jeg smiler tilbage og kigger væk. Jeg kunne ikke koncentrere mig i hele timen, fordi jeg vidste, at en af de lækreste drenge jeg nogensinde har set, sidder ved siden af mig, og vi skal arbejde sammen resten af året.

"I den her hat har jeg alle pigernes navne. Alle drenge skal trække et navn, og hende som i trækker vil være jeres labpartnere i det her år."

Pis, lige når alting går godt for mig, skal Mr. Smith altid ødelægge det. Jeg trækker Sophie. Hun er fin nok, men jeg ville nok hellere have trukket Serena. Hun er meget bedre, og så havde jeg også en god undskyldning for at snakke med hende. Men det er desværre ikke mig der får fornøjelsen af at trække Serena, for det gør Lukas.

"Serena" siger han og kigger lidt omkring. Hun vender sig om, og kigger på ham. Han smiler til hende, og hun smiler til ham. Falsk. Hun smilte falsk. Jeg kan kende hendes rigtige smil, og det er ikke sådan det ser ud. Jeg håber hun får nogle venner det her år. Nu når jeg ikke kan være der for hende.

"I skal lave en præsentation om vandets oprindelse, og hvad man bruger det til. I skal både have biologi, geografi og fysik og kemi med. Den skal være færdig om to uger, så i bliver nød til at lave noget af det derhjemme."

Fremlæggelse. Arhhh, det hader jeg. Især når det er om noget jeg ikke ved en skid om. Jeg håber godt nok, at Sophie ved noget om det. Efter timen går jeg hen til hende og aftaler at vi kan mødes ved en café nede i byen, og så går jeg enlig bare videre. Jeg når lige at se Serenas usikre ansigt, inden jeg går ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...