Pinligt!

Historien handler om drengen, William, på 15 der bor i storbyen.
Fra den ene dag til den anden, går det fuldstændig op af bakke.
= En typisk teenager dag.

Med svedpletter, lyserøde skyer osv.



1Likes
2Kommentarer
78Visninger

1. Pinligt! KP 1.

Pinligt!

 

Storbyen. Det værste sted at bo, når man IKKE passer ind.

Især når ALLE folk kender en og man ender med at gøre noget, der er TOTAL CRINGE.

Som at sende en forkert Emoji eller en besked til den forkerte person. Falde over sit største crush. Bogstavelig talt falde. Købe en fin dame taske til sin søster og folk tror det er din. Alt det har jeg været igennem. Plus meget mere.

 

Mit navn er William, 15 år, går i 8 klasse og er TOTAL nørd, svede abe, sved mongol og klam. Eller det er hvad folk kalder mig. Nu tror du nok at jeg er en af de personer der bliver mobbet og ikke har nogen venner. Jamen, så tror du rigtigt. For jeg er en af de personer der bliver mobbet og ikke har nogen venner. Men sådan har det ikke altid været. Sidste år var jeg den mest populære dreng i klassen, måske på hele skolen.

“Den perfekte fyr” kaldte alle mig, og pigerne var vilde med mig. Så ja, jeg har ikke altid været en “TOTAL nørd”.

 

Men jeg har dog denne ene ven, som altid vil være der for mig. Min mor. Hun er den bedsteste ven man kunne ønske sig, og så laver hun også rigtig god mad.

 

Min mor hedder Anica, 36 år og er single. Så man kan altid finde hende på dating.dk, single.dk, måske også på Tinder og andre dating sider. Det er ikke kun noget jeg siger for sjov. Min far forlod os for 3 år siden. Men jeg er kommet over det, fordi han er en kæmpe nar. Han har en kone, 2 børn og så vælger han at date en eller anden ko nede fra gaden. Som også er sin mand utro. Men min mor er ikke kommet over det, hun sidder næsten hver aften og ser romantiske drama film, hvor kvinder bliver udsat for utroskab. Men sådan er livet nogle gange, der sker de dummeste ting igennem ens liv. Det kender jeg alt til.

 

Sidste sommer var min klasse og jeg ude og gå i storbyen. Så ved man bare at der sker noget pinligt. Først blev vi inddelt to og to. Jeg skulle gå med Julia fra klassen. Den eneste pige jeg faktisk har et crush på. Hun havde en “messy hair bun” runde solbriller og en DAY taske fra DAY, hullede bukser og en sød t-shirt hvor der stod “Babe you got this” fra H&M.

 

Yeah, jeg er en total stalker når det gælder dame tøj.

 

Efter vi var blevet inddelt skulle vi gå, vi skulle i teater. Vi skulle se et eller andet åndsvagt stykke, som gamle mennesker havde brugt deres tid på at lave. Da vi var på vej derind gik det fint, solen skinnede og der var varmt. Måske for varmt, jeg havde en stor sweatshirt på med hætte og jeg endte med at svede så meget at der kom svedpletter under armene på mig. Seriøst det var bare for nederen, mest fordi jeg ikke vidste det.

 

Noget tid efter råbte vores lærer at vi skulle stoppe. Vi stoppede lige ved siden af en af de der maleri forretninginger og så spurgte hun “Er der nogen der kan fortælle mig hvem der malede hende?” Hun pegede på et billede af Mona Lisa som hang i vinduet i forretningen. Jeg rakte min hånd op i luften men der gik noget tid før hun så mig, for jeg var en af de bagerste. Så jeg stod der. Med min arm oppe i luften, og svedpletter under armene. Lige i hovedet på Julia. “For helved mand, flyt lige din svedige trøje fra mit ansigt.” Sagde hun så, men jeg vidste ikke at det var til mig så jeg blev bare stående.

 

“Ja, William?” Sagde min lærer så endelig. “Det var Leonardo da vinci der malede hende” Sagde jeg så og tog min hånd ned. Af en eller anden grund så Julia ud som en der skulle til at kaste op. Jeg spurgte hende om der var noget galt og så svarede hun med den mest flabede stemme, jeg nogensinde har hørt hende tale med. “Ja, for helvede mand. Jeg fik din klamme, svedige trøje lige i fjæset”  

 

Det var så pinligt og alle hørte det. De grinte, så højt at folk der gik rundt om os også begyndte at grine. Selv min lærer grinte. I noget tid. Indtil hun sagde at de skulle holde deres mund og at det ikke var pænt at grine af folk. Total dobbeltmoralsk.

 

Vi begyndte at gå igen og folk puffede til mig og kaldte mig øgenavne som “Din klamme svede abe” eller “Svedmongol” Eller sagde ting som “Hold da op William, måske du skulle købe dig en deodorant på vejen hvis du altså ikke vil have Julia til at besvime”

 

Det var så pinligt...

 

Men da jeg så tog mig sammen til at mærke hvor meget jeg faktisk svedte, var det bare for klamt. Jeg svedte ned langs ryggen, under armene og mit hår var helt vildt svedigt. Noget tid efter gik jeg bare og kiggede ned i jorden. Indtil at Julia sagde undskyld og at det ikke var meningen at alle skulle hører det. Men jeg tænkte bare “Ja, det er godt med dig, diva. Først taler du flabet til mig men det at du får alle til at grine og kalde mig øgenavne…”

 

Men jeg sagde bare at det ikke gjorde noget, for ellers ville hun ikke kunne lide mig mere. Hvis hun altså stadig kunne lide mig.

 

Da vi var færdige med at se teatre stykket og var på vej hjem, var det endnu mere akavet fordi alle var helt stille. Selv dem der gik bag os, som normalt plejer at snakke løs om alt muligt unødvendigt lort. Og Julia, ja hun sagde ikke noget hele vejen. Så jeg kiggede ned i jorden hele vejen hjem.

 

Indtil at jeg slog mit hoved i en lygtepæl.

“Fuck” Råbte jeg. Pludselig stoppede hele klassen op og så på mig. Det gjorde så ondt at jeg fik tåre i øjnene, men det var ikke fordi jeg græd. Jeg kom bare til at prikke mig i øjet, da jeg ville mærke og jeg blødte. Det gjorde jeg så, det løb ned af panden på mig. Selvfølgelig var der nogen der skulle kommentere det “Tudefjæs med ble på, gider vi ikke se på” sang de nede bag i. Læreren spurgte om jeg var okay, og vi fortsatte med at gå.

 

Da vi var tilbage på skolen, fik vi fri. Jeg tog min taske og skyndte mig hjem.

Jeg løb hjem. Det var bare for pinligt og jeg ville bare gerne hjem.

 

Da jeg var nået hjem, gik jeg direkte ind på mit værelse. Selvfølgelig tog jeg mine sko og jakke af først. Så smed jeg mig på sengen, kiggede op i loftet og tænkte over hvor pinligt det var og hvor dum jeg havde været. Men for at tænke på noget andet tog jeg min computer fra tasken og lagde noget youtube på. Bare for at tænke på noget andet.

 

Nogle timer efter kom min mor hjem fra arbejde, jeg fortalte hende alt hvad der var sket og hun begyndte at grine.

“Seriøst mor?” Spurgte jeg, og gav hende et blik som om hele min verden, bare var ødelagt.

“Undskyld skat, er dit hoved okay?” Spurgte hun.

“Ja, jeg har det fint. Det blødte bare så meget, at det løb ned af panden på mig”

Sagde jeg.

“Kom, så finder vi et plaster” Sagde hun og gik hen til skuffen på badeværelset for at finde et plaster.

Det var et Elsa plaster. Fra filmen Frost/Frozen.

 

Næste dag havde jeg det fint, jeg havde ikke ondt i hovedet længere. Jeg tog i skole med et Elsa plaster  i panden, fordi jeg havde glemt alt om det. Da jeg var nået ned til skolen og ind i klassen, begyndte folk at grine af mig. Jeg reagerede ikke, fordi jeg troede at de grinte pga. Det der skete i går. Men de grinede af mit Elsa plaster…

“Hej Anna, jeg tror Olaf venter udenfor sammen med Kristoffer” Grinede pigerne i kor.

Jeg reagerede heller ikke der, fordi jeg troede ikke at de talte til mig. Men så kom jeg i tanke om at jeg havde et Frost/Frozen plaster i hovedet. Så jeg løb ud, på toilettet og tog mit plaster af.

 

Seriøst? Jeg var løbet ind på pigetoilettet. Jeg håbede på at ingen så det men det gjorde Camilla fra parallelklassen. Men hun grinte ikke, hun smilede bare. Fordi at der var også en dag hvor hun skulle så meget på toilet at hun gik ind på drengetoilettet fordi der var optaget på pigetoilettet. Det må have været pinligt for hende. Så der var jeg bare lidt heldig at det ikke var Julia eller nogle af drengene.

 

Jeg skyndte mig ud og satte mig på min plads, ind til timen begyndte. Heldigt for mig skete der ikke flere pinlige ting af løbet af dagen, men folk kalder mig stadig “svede abe, sved mongol” eller “Anna”. Elsa’s søster fra Frost/Frozen.


Det var historien om mig, William, der kvajede mig totalt og ødelagde resten af mit skoleår. Folk taler stadig om det i år. (2017) Derfor er jeg en af de personer der bliver mobbet og ikke har nogle venner. Men intet vare evigt, de kan jo heller ikke blive ved med at drille mig for evigt, det bliver nok kedeligt på et tidspunkt… Håber jeg.

 

Skrevet af: Sanja Feratovic

Ps. Sorry, hvis der er stavefejl!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...