Vølvens lærling

“Jeg kan stadig huske da jeg skulle prøve at forklare, hvad der var sket den forfærdelige nat. Min mor, Trud, elskede min far meget højt, at det var en hjerteskærende oplevelse. Hun troede heller ikke på, at jeg var blevet reddet af havguden Ægir. Hun troede heller ikke mere på guderne, da de ikke reddede far. Og selvom hendes navn betyder styrke så var hun ikke spor stærk i tiden efter fars død og jeg var nødt til at være den modne. Til sidst tog hun til England som viking for at brødføde mig og min tvillingesøster Frigg” Fjørgyn kigger ned med et bedrøvet blik. “Guderne dræbte din far for at gøre dig klar til at blive vølv” opsummerede Fjørgyn.

3Likes
0Kommentarer
421Visninger
AA

5. Vølvens lærling

- Vi tager straks afsted til teltet, udbryder Fjørgyn pludseligt og smider træskeen fra sig.

Da vi kommer frem, er teltet helt fyldt med mennesker og min mave fyldes op til randen af sommerfugle. Fjørgyn går ind i teltet og hen mod højstolen. Alle rykker sig til siden og kigger forventende, da den mægtige vølve går gennem mængden. Der er næsten helt stille i teltet nu. Fjørgyn sætter sig i den flot udskårne træstol. Folk begynder at snakke, da de ser mig stå ved siden af vølven og hun banker i jorden med sin stav og siger vredt

- Stilhed!

Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal gøre af mig selv, så jeg sætter mig ved siden af Fjørgyn i græsset. Sommerfuglene i min mave begynder at bide i mig indefra, af at så mange mennesker stirrer på mig. Jeg kigger rundt i lokalet og prøver at finde Frigg. Der sidder hun og kigger forvirret på mig sammen med Hermod. Mit blik  bliver hurtigt ført væk fra Frigg, da jeg hører slag på trommer. Et par unge kvinder på min alder sidder ved hver deres tromme og slår. De begynder langsomt at synge til rytmen og jeg kan mærke mine øjenlåg blive tunge. Sangen er forfærdeligt smuk, og den har åbenbart en hypnotiserende effekt på mig. Jeg lukker øjnene og nyder den smukke sang. I det jeg lukker øjnene helt får jeg et chok, da jeg ser en hel verden åbne sig op under mine øjenlåg.

 

Freja står over for mig med hendes to sorte katte, der gnider sig op ad hendes ben. Jeg falder straks ned på jorden for at vise respekt, men Freja giver tegn på, at jeg skal rejse mig op.

- Så mødes vi endelig Freja, og i øvrigt sikke flot navn du har.

Frejas hvide smil breder sig da hun ser mig prøve at formulere nogle ord, men bare ender med at stå med en åben mund.

- Bare rolig vi skal nok komme på talefod du og jeg en dag, men nu skal du høre godt efter.

Gudindens ansigt bliver meget seriøst.

Jeg lukker munden i og nikker.

- Godt. En du elsker meget højt vil snart dø, så du er nødt til at nyde den sidste tid med hende, inden det er for sent. Mine syn er meget uklare ,så vær klar på alt.

 

Jeg åbner øjnene med et sæt. Jeg er tilbage i teltet og alle stirrer forbavset på mig. Jeg kigger op på højstolen og der sidder Fjørgyn, hun er stadig i trance. Der står et ægtepar og får svaret spørgsmål af en stemme, som ikke lyder som den vølve, jeg kender, men nærmere tusinde stemmer, der snakker i kor. Alle kigger stadig på mig, så de sommerfugle, der før havde fyldt min mave, begynder at spise mig indefra. Jeg løber ud af det store telt og ud i natten. Der står jeg og trækker vejret dybt. Frigg kommer ud af teltet kort tid efter mig.

- Hvad laver du sammen med vølven?

Jeg sukker.

- Jeg er blevet valgt af guderne til at blive vølve.

- Skal du så tage afsted? spørger Frigg nervøst.

- Ja, i dag, men du kan bare tage med mig, foreslår jeg og prøver at undgå emnet om hvad jeg havde fået at vide under trancen.

- Er du tosset? Jeg har lige fået mig et liv her, svarer Frigg fornærmet.

- Du er nødt til at tage med mig, så jeg kan passe på dig!

Friggs ansigt fortrækker sig i en grimasse, jeg aldrig har set før, hun er vred.

- Jeg kan skam sagtens klare mig selv, at du ved det!

Frigg vender sig om og går med hastige skridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...