Vølvens lærling

“Jeg kan stadig huske da jeg skulle prøve at forklare, hvad der var sket den forfærdelige nat. Min mor, Trud, elskede min far meget højt, at det var en hjerteskærende oplevelse. Hun troede heller ikke på, at jeg var blevet reddet af havguden Ægir. Hun troede heller ikke mere på guderne, da de ikke reddede far. Og selvom hendes navn betyder styrke så var hun ikke spor stærk i tiden efter fars død og jeg var nødt til at være den modne. Til sidst tog hun til England som viking for at brødføde mig og min tvillingesøster Frigg” Fjørgyn kigger ned med et bedrøvet blik. “Guderne dræbte din far for at gøre dig klar til at blive vølv” opsummerede Fjørgyn.

3Likes
0Kommentarer
354Visninger
AA

3. Uventet besøg

Under middagen begynder Frigg og Hermod at snakke ivrigt om den talentfulde vølve Fjørgyn, der er ankommet til Trelleborg for at spå om indbyggernes og byens fremtid.

- Jeg synes vi skal få spået om vores ægteskab, siger Frigg.

- Og frugtbarhed, tilføjer Hermod.

Frigg rødmer og Hermod kysser hende på kinden. Jeg er lige ved at få min mad galt i halsen.

 

Mine lidelser er endelig slut og middagen er ovre. Jeg tager min kappe på og går hjem til det langhus, hvor Frigg og jeg arbejder, mens Frigg bliver og hjælper Hermod med at rydde op.

Jeg når lige at gå ind ad døren, da husfruen løber mig i møde med sit skrigende barn på armen.

- Det var da på tide Frigg! Har du ikke hørt, at vølven kommer på besøg, jeg er i gang med at lave maden.

Jeg er lige ved at sige, at det er Freja og ikke Frigg, da hun siger:

- Kom i sving, vi har ikke tid til at vente på hende den dove Freja. Jeg vil ikke se et eneste plet, når du er færdig!

 

Jeg er lige gået i gang med at feje af da det banker på døren, og da jeg formoder, det er Frigg råber jeg højlydt

- Døren er åben, bare kom ind.

Døren knager, da den åbner sig, og jeg hører en dyb kvindestemme sige

- Jeg leder efter en Freja.

Jeg vender mig om og kigger direkte ind i Fjørgyns vise øjne. Jeg er helt mundlam, så husfruen må løbe fra den ene ende af langhuset til den anden og hen til den magtfulde Fjørgyn. Husfruen rækker hånden ud til en hilsen. Fjørgyn kigger skeptiskt på den snavsende og sodede hånd, og efter en lang stilhed trækker den pinligt berørte husfrue hånden til sig. Indeni er jeg ved at flække af grin, og jeg kan næsten ikke vente med at fortælle det til Frigg. Husfruen kigger vredt på mit smilende ansigt og rømmer sig

- Var det Freja, du sagde, spørger hun, da hun vender sig mod Fjørgyn igen.

- Ja, hvor kan jeg finde hende, spørger Fjørgyn selvsikkert og tydelig berørt af min reaktion.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...