Dagen hvor jeg forsvandt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2017
  • Opdateret: 29 maj 2017
  • Status: Færdig
I historien høre I om en pige som er blevet til en ånd

0Likes
0Kommentarer
62Visninger
AA

1. Dagen hvor jeg forsvandt

Min mor og jeg bagte jødekager. Jeg huskede tydeligt den dejlige duft af kanel. Min mors latter, da vi legede melkrig, ih hvor var det sjovt.

 

Det blev juleaften, og jeg huskede tydeligt duften af gås, and, brunede kartofler og rødkål. Min sure moster og rare onkel kom, vi fik alle sammen dejlige gaver. De lå under det dejlige store fyldige juletræ. Glæden spredte sig, rundt i lokalet.

 

Det blev fredag den 13, vi var ude at køre mig og min sure moster, og jeg var optaget af nogle balloner. Min moster spurgte om noget, men jeg hørte det, ikke så hun satte mig af. Jeg vidste heller ikke, hvor jeg var, eller hvor jeg skulle hen. Jeg begyndte at høre en stemme,

der råbte:,, Hjælp, kom og hjælp mig”. Jeg fulgte efter stemmen.

 

Stemmen førte mig til en sø. Jeg så et mærkeligt væsen et blåt lille barn. Barnet kom nærmere, tættere. Jeg blev bange.

 

Det blå genfærd sagde:,, Du skal ikke være bange, jeg vil ikke gøre dig fortræd, jeg vil hjælpe”. Jeg vidste, ikke hvad jeg skulle gøre, så hvortil

jeg spurgte genfærdet:,, Hvad laver du herude?”.

 

Dertil genfærdet svarede:,, Jeg bor her , jeg blev efterladt af min mor, i søen og jeg druknede, og min mor gjorde det, fordi hun var psykisk syg, ellers boede jeg oppe på slottet”

 

Jeg blev overvældet af tårer, tænk at ens egen mor kunne gøre sådan noget!

 

Genfærdet og jeg sad i nogen timer, vi havde lavet et bål, det knitrede, bladene raslede og luften susede os om ørerne. Vi sad og fortalte om vores liv og historier, som vore moder eller fader havde fortalt os.

 

Indtil at genfærdet fortalte at hendes fader havde gemt nogle magiske papirer oppe på slottet.

Men hun vidste ikke hvor.

Jeg foreslog at vi skulle gå op på slottet. Og finde dem. Genfærdet synes ikke at det var en god idé, fordi hendes mor gik rundt på slottet og tjekkede hvert et rum. Genfærdet og jeg, tog op på slottet. Vi gik rundt og rundt. Og ledte, men vi fandt ikke noget. Pludselig var der et genfærd mere som ikke skulle være der.

 

Det var hendes moder, hun bar et sort korset som snørede hendes talje helt ind, med en rød lang underdel og med sort opsat hår, hun så skrap ud.  Genfærdet og jeg gemte os bag nogle  hvide silke gardiner. Heldigvis gik hun lige ,forbi os. Vi gik og gik. I lang tid. Derhjemme var min mor hunderæd. For om der var sket noget med mig. Genfærdet og jeg  gik rundt på slottets lange gange. Jeg synes at det var et meget fornemt slot. Pludselig puslede det over fra hjørnet.

 

Det var hendes lillebroder. Han var lige meget, vi skulle finde de papirer. Jeg fandt et hemmeligt rum. Det var mørkt, skummelt  og ulækkert. Jeg stod der vidste ikke hvad ,jeg skulle gøre. Så  genfærdet og jeg, gik derned. Vi fandt alt andet end papirerne. Vi fandt døde mennesker. Krøllede sammen i ligposer. Os begge to skyndte os op. Vi skulle ikke nyde mere af det.

Da vi kom op stod hendes moder lige foran os.

Med en syle skarp kniv og sagde:” Så blev det din tur”

Vi løb ud af slottet.

Væk.

Væk fra alt.

 

Vi gik derind næste dag. Den dag var mere uhyggelig, det var som om genfærdet ikke var helt til stede. Som om det var et ondskabsfuldt genfærd?

Men det kunne det ikke være genfærdet havde jo hjulpet mig. Så det kunne ikke være rigtigt. 

Genfærdet sagde:,, Skal vi gå ind på min faders kontor?”

Jeg svarede:,, Ja, det kan vi godt”

Vi gik derind. Der hang spindelvæv ned fra alle vægge.

Genfærdet nærmede sig skuffen. Der lå de blanke hvide sider, lige foran os.

Men overskriften sagde:,, Sådan dræber man et menneske”.

Jeg blev bange.

Døren blev låst.

Genfærdet trak en kniv, jog mig op i et hjørne.

Stak mig flere gange med kniven i brystet, i halsen og på ryggen.

Jeg var død.

Helt død.

Væk.

Stendød.

Himlen var et skønt sted.

Man kunne føle sig tryg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...