Trolden Lille Pus


0Likes
1Kommentarer
56Visninger
AA

1. Trolden Lille Pus

Trolden Lille Pus.

 

Kapitel 1

Sådan er trolden Lille Pus

 

Der var engang en lille trold, som hedder Lille Pus.

Han var en fræk lille trold, som altid drillede alle på sin vej ved at trylle med sin tryllestav.

Alle som Lille Pus drillede, synes ikke at det var morsomt på nogen måde, men Lille Pus morede sig rigtig meget med det.

Da han var lille, lå han inde i et trolde æg, og kom næsten ud af ægget, efter troldemor havde lagt ægget i reden.

Det lyder måske lidt fjollet at lægge æg, hvis man er en trold, men det var den måde, troldene fik troldeunger.

Når nyfødte troldeunger var 250 år gamle, skulle de lærer  at bruge magi.

Lille Pus havde lært det meget hurtigt, men skabte hele tiden kaos under træningen med sin prøvetryllestav.

Nu er han 10 tusind år, og er stadig ligesom han var, da han lærte at trylle.

10 tusind år virker måske ret overdrevet, men hvis man skulle regne ud, hvor gammel han var i menneskeår, så var Lille Pus kun 10 år gammel.

En dag da Lille Pus kravlede ud af troldehulen, var han igen i drillehumør, og ville gøre noget helt andet end at drille troldene med sin tryllestav.

Han havde nemlig besluttet sig for, at trylle sig ind i menneskenes verden, og drille dem med alt muligt fjollet han kunne finde på.

Trolden Lille Pus havde lært en remse man skulle sige for at komme rundt i skoven hvor han bor, men i stedet for sagde han “Hokus, Pokus, menneske by” og så kom han til en fremmed  landsby.

 

 

Kapitel 2

Lille Pus i Egypten

 

Da Lille Pus havde tryllet sig ud af skoven, kom han helt over til Egypten.

Og lige foran ham, var der et KÆMPE! stort kongeligt palads.

Lille Pus løb hurtigt frem til indgangen, men så stod der pludselig to egyptiske vagter og spærrede porten.

“Stop din lille sære eventyr ting!” råbte vagten på arabisk.

Lille Pus forstod ikke hvad vagten sagde, og grinede i mens han prøvede at gå ind i det kongelige palads.

Han nåede dog ikke særligt langt, og blev smidt ind i et lille bur.

Selvom Lille Pus var i buret, var han ikke bange fordi han synes det var sjovt at vælte frem og tilbage i buret imens vagten løb med buret.

Men den sjove tur blev dog ikke så lang efter han blev smidt ud af det lille bur og ind i et stort fængsel som lugtede meget grimt og var meget mørkt.

før porten til fængslet blev smækket i, grinede vagten af Lille Pus som jamrede af smerte efter det hårde slag på sit lille knæ.

Noget tid efter han blev i kastet fængslet, var Lille Pus meget sur og meget rasende på vagterne og sagde:

“Sikke et kæmpe hundehoved og hængerøv, det skal han have betalt!”

Selvom Lille Pus var sur over at være kastet ind i buret, hjalp det ham ikke særligt meget med at slippe fri.

Han havde dog stadig sin tryllestav i sin lomme, men den havde ikke kraft nok efter den lange rejse til Egypten, så chancen for at Lille Pus kunne slippe fri og komme hjem til skoven var ikke så let.

Så prøvede han at finde noget til at give tryllestaven mere kraft, og så fandt han en stor natpotte under en seng med gammelt tis fra den sidste fange som var sluppet fri.

Det gav Lille Pus en ide, for hvis det gamle tis var magisk kunne han komme hjem hvis der var nok til at give tryllestaven mere energi.

 

Kapitel 3

“Hold da lige op, det virker!”

 

Da Lille Pus dyppede tryllestaven i tisset, lyste den kraftigt op da han brugte den på samme måde som man gjorde med en grydeske.

Han var meget imponeret over at det virkede da han kiggede og sagde glædesfyldt:

“Hold da op, det virker!”

Da den egyptiske vagt som stod ved fængsels døren kiggede ind til Lille Pus, så han at det lyste op.

Han undrede sig over hvorfor der var så meget lys når der ikke var en lamper derinde.

Så åbnede han døren, og så var Lille Pus pludselig væk.

“Hvor er trolden nu henne?” tænkte vagten og kløede sig på sin turban.

Han kiggede under sengen, og kiggede efter om der var huller i væggene, og der var heller ikke huller i gulvet.

Det var meget underligt at den egyptiske vagt ikke kunne finde Lille Pus.

Men Lille Pus var jo en fræk lille trold, som kunne magi og trylleri.

Med den nye kraft som tryllestaven havde fået af tisset, kom han til et andet sted.

 

Kapitel 4

Et andet sted

 

Efter Lille pus havde tryllet sig ud af fængslet, kom han til en kæmpe by.

Lille Pus var totalt op og ringe, men der gik ikke langt tid før at nogle ældre teenagere kom ræsende forbi ham på deres løbehjul og skateboards.

Lille Pus sprang hastigt ned i en bunke af store papkasser, og da teenagerne var ræset forbi Lille pus skjulested tittede han frem igen:

“Sikke nogle racer bøller!” sagde Lille pus irriteret og prustede.

Da Lille Pus kravlede op af papkassen han gemte sig i, sikrede han sig at der ikke var flere motorbøller ude på gågaden.

Det var ikke morsomt at de vilde teenagere kom ræsende som raketter, så Lille Pus prøvede at tænke på noget andet.

Lille Pus begyndte at savne sin mor en lille smule, og kiggede sig omkring

 

 

 

Kapitel 5.

Tid til en pause.

 

Lille pus havde gået i meget langt tid, og havde meget ømme ben og fødder.

Derfor prøvede han at finde et sted hvor han kunne slappe af.

Efter at have gået nogle få km. fandt han en bænk hvor han kunne kravle op og sidde.

Han var ligeglad med at den var lidt hård at sidde på, han skulle bare blive siddende til han kunne gå igen.

Pludselig begyndte hans lille diamantring at lyse op, og den fungerede lidt som en telefon.

“Hallo, hvem er det?” spurgte Lille Pus.

“Det er din troldemor, hvor er du henne?” spurgte Lille Pus troldemor.

“Jeg er i menneskenes verden, og de er lidt nogle underlige og skræmmende væsner” svarede Lille Pus.

Troldemor blev overrasket, og vil have at han skulle komme hjem til skoven med det samme.

 

Kapitel 6.

Drengen og hans mor.

 

Da Lille Pus prøvede at finde en måde at komme hjem til skoven, kom en kvinde forbi med sin lille dreng hånd i hånd.

Drengen kiggede og pegede på Lille Pus, som ikke vidste hvad han skulle gøre, andet end og spekulere på hvordan han kom hjem igen imens han gik rundt om sig selv.

“Mor, Mor!” sagde drengen og trak i sin mors arm.

“Hvad er der min skat?” spurgte drengens mor og stoppede op.

“Der går en lille bitte trold derovre” svarede drengen.

Moren lo og sagde:

“der findes altså ikke trolde min skat, det må være din fantasi”.

drengen rystede på hovedet og sagde at det var rigtigt nok at han så en trold, men hans mor troede stadig ikke på det.

Da drengen og hans mor var gået igen, hoppede Lille Pus ned ad bænkken og fulgte efter dem.

Han var meget forsigtig imens han fulgte med på lang afstand, for hvis de opdagede ham, så ville der sikker være store problemer.

 

 

Kapitel 7.

Lille Pus følger efter drengen og hans mor.

 

Lille Pus var meget forsigtig imens han fulgte efter drengen og hans mor.

Han gemte sig bag alle mulige ting han kunne finde, og kiggede samtidig efter hvor de gik hen.

Pludselig gik de ind mellem nogle boligblokke, så det gjorde Lille Pus også.

da han stod midt imellem de høje bygninger, kiggede han så langt op han kunne bøje nakken.

Boligblokken så enorm ud, og var fyldt med altaner og døre.

Lille Pus blev ret svimmel af at kigge op så længe, så han var nødt til at kigge ligeud igen.

Det snurrede lidt i ham da han kiggede lige ud, men det gik hurtigt væk.

Så tænkte han at det måtte være muligt at snige sig ind til dem om natten, hvis han kunne finde ud af hvor de boede.

Men han måtte vente til det blev mørkt, så man ikke kunne se ham.

Men det var bestemt ikke let at vente, fordi tiden gik ikke så stærkt som han troede.

 

Kapitel 8.

Den lange ventetid.

 

Lille Pus synes at ventetiden var meget lang, men han måtte være tålmodig, og finde en måde at få tiden til at gå endnu stærkere.

Så kiggede Lille Pus efter noget spændende i de store papkasser, og fandt en kattemor som lige havde født nogle små killinger.

Lille Pus blev helt forelsket i de små killinger da han så dem, men tænkte samtidig at det var lidt for farligt at være udenfor i den bidende kulde denne aften.

Derfor prøvede han forsigtigt at tage dem op af kassen hvor de lå.

Han nåede dog ikke at få en eneste kattekilling op af kassen fordi at moren slog efter Lille Pus med poten og hvæsede af ham.

Så vidste Lille Pus at det var en dårligt ide og lod hende være i fred.

Så prøvede Lille Pus at finde på noget andet, men der var ikke et eneste syn af nogle han kunne drille.   

Pludselig ringede Lille Pus mor igen gennem ringen.

“Hej mor, hvad ville du?” spurgte Lille Pus.

Lille Pus mor var bekymret fordi hun ikke havde set sit lille troldebarn i 3 uger.

Lille Pus var også bekymret for hvad der kunne ske, men han ville prøve at finde en løsning på at komme hjem til skoven.

 

Kapitel 9.

Lille Pus og drengen.

 

Efter samtalen med Lille Pus mor, satte Lille Pus sig ned på rumpen med et ordentligt bump og tænkte med fingeren lige op i sin aflange næse.

Han tænkte på hvordan han skulle komme hjem til skoven, og midt i sine tanker, hørte han en stemme råbe:

“Hej lille trold, jeg er heroppe!”

Lille Pus kiggede derop hvor lyden kom fra, og fandt ud af at det var den lille dreng fra gaden som stod i vinduet på 3. sal.

Så kastede drengen et langt reb hele vejen ned til Lille Pus, og så kunne han kravle op til drengen.

Da de sad på gulvet i drengens værelse, var der helt musestille.

Så spurgte drengen:

“Hvad hedder du lille trold?”.

Lille Pus sad i sine egne tanker et øjeblik, og svarede:

“Jeg hedder Lille Pus, men du må gerne kalde mig Lille Trold, hvis det er nemmere for dig” svarede Lille Pus.

Så sludrede de lidt mere, men pludselig kom drengens mor hen mod hans værelse:

“Lille trold, du må gemme dig!” sagde drengen nervøst:

“Hvorfor det!” spurgte Lille Pus.

Drengen havde ikke tid til at svare, og skubbede Lille Pus ind i sit tøjskab og lukkede det.

“Lille trold, sig ikke en lyd” sagde drengen stille.

Lille Pus sagde ingenting, og var helt musestille.

Da drengens mor kom ind i værelset spurgte hun:

“Hvad er det for en larm, og hvem snakker du med?”

Drengen var meget nervøs, og var nødt til at stamme en løgn frem:

“Mig?, øh… jeg snakkede med mig selv, og mine action figurer” svarede drengen, og svingede rundt med nogle figurer i hænderne.

Drengens mor smilede, og lukkede døren uden at sige noget.

Så åndede drengen lettet ud, og lukkede Lille Pus ud af skabet.

Da Lille Pus kom væltende ud af skabet, kunne man se at hans kinder var helt røde af anstrengelse, fordi han havde holdt vejret lige indtil drengens mor var gået.

 

Kapitel 10.

En hyggelige leg.

 

Lille Pus, som fik kælenavnet Lille Trold, legede en sjov leg med drengen.

De legede at Lille Pus var et kæmpe monster, som trampede en landsby i  tusinder af stumper og stykker.

Landsbyen hedder Little Paper, fordi byen var lavet af papir, som Lille Pus kunne trampe på uden at komme til skade.

Da drengen skulle til at have aftensmad, trak han en ekstra stol frem til Lille Pus.

Så kiggede drengens Mor og Far undrende på deres søn, som snakkede med Lille Pus.

De kunne ikke se Lille Pus, fordi de ikke troede på at der fandtes trolde, men det kunne drengen, fordi han vidste at Lille Pus sad ved siden af ham.

“Hvem snakker du med min dreng?” spurgte faren med sin halvdybe stemme.

“Jeg snakker med min lille trolde ven, kan du ikke se ham?” svarede drengen.

Drengens far rejste sig op, og kiggede på den tomme stol.

Et øjeblik efter kløede han sig på panden, og satte sig ned igen og svarede:

“jeg tror du fantasere for meget, der findes ikke trolde i virkeligheden.”

Ligegyldigt hvad drengens Mor og Far sagde og tænkte, så var drengen lige glad, han vidste der fandtes trolde, og at Lille Pus var lige ved siden af ham.

 

Kapitel 11.

Lille Pus savner sin troldemor.

 

Efter aftensmaden, sagde drengen godnat til sine forældre, og gjorde sig klar til at gå i seng.

Og da han gik ind i værelset sad Lille Pus i et lille hjørne af værelset.

“Er der noget i vejen Lille trold?” spurgte drengen forsigtigt.

Lille Pus hulkede og tørrede sine øjne og næse:

“Jeg savner min Mor, vi har ikke set hinanden i flere dage.” svarede Lille Pus.

Da drengen forstod at Lille Pus savnede sin Mor rigtigt meget, satte han sig ved siden af Lille Pus.

“Har du behov for et kram?” spurgte drengen.

Lille Pus snøftede og gav et nik, og rakte armene ud.

Lille Pus nyd det dejlige kram han fik, og logrede taknemligt med sin hale.

 

Kapitel 12.

Lille Pus troldemor er meget bekymret.

 

Inde i troldehulen, gik Lille Pus mor bekymret rundt og vaskede tallerkener, bestik af som var lavet af træ, og lerkopper, som Lille Pus selv havde formet med sine poter:

“jeg kan ikke lide at mit lille barn er væk, kan vi ikke gøre noget skat?” spurgte Lille Pus troldemor.

Lille Pus troldefar var også bekymret, men ville ikke vise hvad han følte, fordi han kunne mærke at hans kone var bekrymret.

“Han skal nok komme hjem, jeg ved han altid finder på noget”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...