Brændte Hjerter

Thomas Holm er i gang med et at opklare et mord. et mord med en stor krise. det viser sig, at der er mange hjerter på spil... nogen der ikke en gang høre til. men af lige vel er der nogen der vil sætte en brand...

0Likes
2Kommentarer
189Visninger
AA

6. Gylnde Kniv

~~Så besluttede de at de igen skulle splitte sig. Ben tog denne gang Sørensen, og Holm selv tog Caleb. Da han satte sig ind i sin bil kom han i tanke om noget. Måske var Caleb ikke hjemme men i træningscenteret. Så han tog af sted hen til deres hus, i håb om at kunne få lov også at snakke med Mina. Da han igen steg ud af bilen, stod Mina ved døren med en lille taske over skulderen, og i træningstøj.
”Hvor skal du hen?” spurte Holm.
”Over til noget træning. Jeg skal faktisk møde Caleb, om ca. ti minutter…” Minas hånd kom ned i lommen og fiskede hendes mobil op af lommen. ”Jo, ca. ti min.”.
”Du har vel ikke noget imod at jeg måske kan komme senere, og spørge jer om nogen spørgsmål?”. Holm tog sin notesblok ud af inderlommen. Mina kiggede op.
”Jeg tror at jeg bliver der lidt længere… men Caleb tager måske hjem om en time.” Hun smilede, og gik over til sin bil. Bilen var helt sort og havde mørke vinduer, så man ikke kunne se ind. Diskret skrev han nummerpladen ind i blokken. Det var AG34567.
”Så tror jeg at jeg vil spise frokost imens.” Sagde Holm.
”Holm! Holm!”. Han vendte sig langsomt om. Og der kom Sofia gående. Faktisk var det første gang at han så hende uden handsker, dragt og hårnet. Hun havde en flot grøn langarmet trøje på, og hendes sko var et par fine højhælede, det var måske for at ingen skulle se hvor lille hun rigtigt var.
”Er der noget galt?” Holm som sad og ventede på sin mad, kunne lige så godt tage en snak om mordet.
”Jo… det fordi at vi har fundet noget meget interessant. Det er omkring kniven. Da jeg prøvede at kigge nærmere, den ligesom åbnede sig. Den havde en slags ekstra skaft. Som var helt gyldent.” hun kiggede hen på Holm, som faktisk var helt inde i sin egen verden.
”Men hvem kunne så havde tilgang til sådanne en?”. Holm undrede sig meget. ”Jeg tror vi bliver nødt til at fine ud af hvor den kommer fra!”.
Holm kunne regne ud at hvis der var en forretning omkring det var det helt klart Sørensens værk. Men man kunne jo ikke være sikker. Der er mange mennesker her i byen, der måske kendte hende. Så da han ringede til Ben, og fortalte hele historien, sagde Ben at han ville kigge efter mærket når han kom på politistationen. Han skulle jo også tale færdigt med Sørensen, og lige inden han skulle fortælle om det, så gik Caleb forbi ovre på den anden side af gaden. Holm lagde på og betalte for maden, hvor han derefter gik ud i den kolde våde regn, for at vende og dreje hele verden med Caleb.
”Hvordan går det? Jeg tænkte vi kunne få os en lille snak. Hvad med ovre på kroen?” Holm syntes det var en god idé at gå over et sted hvor der ikke var stille. Det ville heller ikke stresse ham så meget, tænkte Holm. Caleb nikkede, og de gik om beg hjørnet og ind i kroen.
”De har vel ikke imod at drikke en enkelt øl, vel?” Holm tilbudte gerne en øl.
”Nej, jeg kommer ikke så tit og for øl, så hvorfor ikke…” hans ord svandt ud i rummet, sammen med mange andre larmende samtaler.
”Du ved vel ikke om din mor havde nogen fjender? Det kunne give meget hjælp.”
Caleb trak på skuldrene. ”Det er jo ikke noget man går og tænker på… ud over. Jeg tror at mors chef hadet hende. Han gav hende aldrig noget for alt hendes slid, og han skældte altid ud på hende. Men ellers ikke…” Han kiggede sig over skulderen, og rykkede lidt tættere på. ”Min mor var vel heller ikke vild med Mina. Hun sagde jeg havde fundet mig en ulykke. Jeg har faktisk aldrig helt forstået det.”
”Du ved vel at alt hvad hun ejer går til dig, ikke?” Holm kiggede direkte på ham.
”Jeg ved ikke helt… jeg tror hellere jeg vil donere halvdelen. Så andre kan få glæde af det også. Så bliver det jo en smugle mindre trist.” Nu var Holm sikker på at der kun var en mistænkt. Mina ville ikke kunne finde ud af det, og Caleb er for rolig.
”Tak for snakken. jeg lovede at kunne nå over på stationen udenfor myldre tid!”. Holm lagde penge på bordet, og vinkede farvel.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...