Brændte Hjerter

Thomas Holm er i gang med et at opklare et mord. et mord med en stor krise. det viser sig, at der er mange hjerter på spil... nogen der ikke en gang høre til. men af lige vel er der nogen der vil sætte en brand...

0Likes
2Kommentarer
86Visninger
AA

1. Mordet

~~Han gik i rask trav hen over gårdspladsen. Politistationen lå næsten lige midt i byen- eller snare var det efterforsknings bygningen, men det var der ikke nogen der tog sig af længere, der var snart så meget rod i det hele så selv deres skilt i indgangen viste ”Politistationen”. Nå men Thomas holm, var chef for alle mordsagerne, han var i gang med at introducere hans vikarierende hjælper. Thomas svedte lidt, og jo nærmere han kom på bygningen, jo vådere blev hans håndflader. Heldigvis var det ikke første gang han skulle have nye rekrutter. Der kommer næsten altid nye, når hans assistent tager på ferie. Det var selvfølgelig ikke altid at der var mordsager. nogen gange var han nødt til at gå over til andre sager, som han kunne hjælpe til med.
Han gik langsomt ind gennem deres svingdør, og hørte automatisk aircondition. Det var jo også en varm dag, lige midt i juni. Når man kom ind, var der ca. fire store skridt hen til disken. Bag den står frøken Andersen. Hun er faktisk også medlem af storsagerne (det er de politimedlemmer der har ekstra tid, til at hjælpe med mere), men ellers er det hendes ”job”. Hun hedder faktisk ikke fr. Andersen men det var det eneste der var plads til på uniformen, ellers skulle hun have en større størrelse. Hun er meget lille, nærmest en lille spidsmus, hun har aldrig fået rettet sine tænder og det ville bare se mærkeligt ud.
”Hej fr. Andersen. Hvordan går det”. Hans stemme fik en mærkelig klang begrund af rummet.
”Det kunne vel altid blive bedre men… ja”. Et stort smil kom frem. I en hurtig forandring kom et mærkeligt udtryk frem, de rynkede bryn afslørede andre mærkelige rynker.
”Jeg tror hellere de må gå ud til damen der ude! Jeg tror det haster” Sagde Andersen hurtigt. Holm vendte sig om, og ganske rigtigt stod der en dame. Hun stod fremoverbøjet. Hun havde sikkert løbet.  Han hastede ud af svingdøren, men huskede straks noget vigtigt, og løb så hurtigt han kunne ind igen.
”Fr. Andersen… kan du sige til min vikarierende at jeg kommer lidt for sendt!”, han kiggede hurtigt på hende og vendte sig hastigt om.
”Men du er allerede…”. Mere nåede han ikke for han var allerede på vej ud af døren igen. Han løb den sidste vej. På en eller anden måde følte han, at det var vigtigt, men man ved aldrig.
 Damen så meget stramtandet ud, med både fine sorte bukser, og en helt hvid skjorte med en mere mørk og dyster frakke ovenpå, mere sørgelig end bukserne. Hendes hår var lyst og havde sikkert været sat op i en lige så stramtandet knold, som resten af hendes kantede look.
”Kan jeg hjælpe dem med noget…?”. Holm blev lidt usikker i sin kludrede uniform. Det så mærkeligt ud i forhold til hende.
Hun rejste sig op- eller prøvede hendes fine sko svigtede lidt- og først nu så han hendes ansigt. Det var rødt og hevet lidt op, det tydede helt klart at hun havde grædt. Selv Mascaraen var løbet.
”Er der noget galt?”. Thomas vidste ikke hvad han skulle gøre ad sig selv.
”… Jeg… det-det er b-bare…”. Hun stammede kort og holdt sig for munden. Derefter begyndte hun at græde.
”Vil de med ind og snakke om det?”, damen rystede på hovedet, det var klart hun ikke ville det. Hun lukkede og åbnede munden mange gange.
”Hun er død”. Hviskede hun.
”Hvem er død?... var det et uheld… eller var det…”, han blev jo nødt til at få hende på talefod. Hun kiggede Holm lige ind i øjnene. Hendes pupiller gjorde de blå øjne verdiløse.
”nogen har myrdet hende! Min bedste ven!”. Hun spyttede nærmest ordene ud, næsten som om de var giftige. Holm var ikke i tvivl nu… de skulle gå ind. De skulle gå ind nu!
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...