Trællen fra Trelleborg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2017
  • Opdateret: 29 maj 2017
  • Status: Igang
Matthew, eller Matti som vikingerne kalder ham blev taget på et vikingetogt til England som femårig. hans liv som træl har ikke været andet end den rene elendighed, der er dog én der gør det udholdeligt, den smukke Yrsa datter af storbonden Ødger. Yrsa er den eneste ven og familie han har, hun har altid været venlig imod ham, men så skete det der ikke måtte ske, Matti blev forelsket i sin bedsteven.
en sen aften ser han Yrsa blive kidnappet. Hvad sker der når Matti følger efter og beslutter at lave en redningsaktion helt på egen hånd?
Find ud af det ved at læse min historie.

("Trællen fra Trelleborg" er med i konkurrencen "skriv dig gennem historien")

2Likes
1Kommentarer
70Visninger
AA

1. Trællen fra Trelleborg

~Trællen fra Trelleborg

 


”Så det op Matti!!!” råbte husfruen med en skrap tone i hendes skinger stemme, hun havde kastet en kold spand vand i hovedet på den sovende Matti, og han var vågnet med et sæt. Den halm, som de kaldte en seng, hvor den stakkels dreng havde ligget i hidtil og drømt søde drømme om en lysere fremtid, var blevet gennemblødt, og det samme var hans mørke lange hår, der nu klistrede til hans våde ansigt og de bare skuldre.
    Man skulle tro, at han snart var vant til det, selvom det kun var en gang hver anden uge, fruen kastede vand på ham som en slags bad og de andre gange, hvor hun bare nøjedes med at sparke ham lidt i ryggen, at han havde lært at stå op til tiden. Han syntes åbenbart, at de ti små ekstra minutter, han får af en drømmeverden, hvor han selv er herre i, er værd at blive sparket i ryggen for. Fruen var gået ind i huset igen, og Matti skulle i gang med dagens arbejde
   Det ville blive endnu en helvedesdag, hvor folk, der er det tætteste på en familie, han ville komme til at få, ville skynde og skælde på ham hele dag, som sagt en helvedes dag for kære Matti - især med et par drivvåde bukser.
 Matti sov altid ude i gårdspladsens nordøstlige hjørne om sommeren. Der var tilbygget et lille halvtag til folk som ham. Manden, der ejede ham, var storbonden Ødger og hans familie, selvom han lige nu arbejdede for en af hans bønder, hvilket ikke gjorde det meget bedre.
     Det var sommer, hvilket betød, at Mattis daglige arbejde for tiden havde forgået i marken. Det var hårdt fysisk arbejde, og han hadede at arbejde i marken, han kunne aldrig få okserne, der trak ploven til at samarbejde, sidste år var det næsten gået galt, den ene okse var gået fri og havde nær trampet ham ned, men heldigvis fik han fanget den igen, og der var ingen større skade sket, på nær den lussing han fik Der var en af de små drenge, der havde set hele balden, og han havde sladret, hans kind var rød i en uge.
     Okserne stod i stalden, og stalden lå i forborgen. De femten huse, der lå mellem syd - og øst portene uden for ringvolden var bygget til værksteder og stalde, undtagen de to, der lå afsides med mindst 30 meter afstand fra de andre og lå lige uden for øst porten. Disse huse blev også benyttet til boliger. Nogle meter foran de to afsidesliggende huse lå gravpladsen. En adskillelse mindre ydrevold beskyttede forborgen. Der var to ting, der adskilte inderborgen for forborgen, og det var en 7 meter tyk vold og en 4 meter dyb voldgrav. Der var kun en overgang over voldgraven, nemlig en træbro, der lå mellem syd- og øst portene. Ringvolden havde fire porte - en i hvert verdenshjørne. Hver port var en lille tunnel på længde med voldens tykkelse, et tårn skabt af træ var blevet placeret oven på de små tunneler, der blev benyttet som udkigspost. Inderborgen var indrettet sådan, at mellem hver port var der en kvadratisk kreds på fire langhuse, der delte gårdspladsen, Mattis foster familie boede i den huskreds mellem nord - og øst porten. Hele denne mægtige borg lå mellem de to åer Tude og Vårby å.
      Den hurtigste vej til stalden med okserne var gennem øst porten og gå mod højre, til man nåede gangbroen over voldgraven. Matti kendte vejen som sin egen bukselomme, han havde gået den hundred gange før. I dag var dog anderledes, han havde tænkt sig at gå en omvej. Han ville gå mod nordporten og så fortsætte rundt, til han nåede syd porten, så han skulle gå mod venstre for at nå gangbroen. Grunden var forståelig nok, en dreng på omkring 15 år, ja omkring 15 år, han kendte nemlig ikke sin rigtige fødselsdag.
   Når drenge kommer til en vis alder begynder de at interessere sig mere for det modsatte køn. Det samme skete for Matti, den stakkels dreng har altid haft et svagt punkt for Yrsa.
Yrsa, datteren af storbonden Ødger, var den smukkeste pige, der nogensinde havde eksisteret, i hvert fald ifølge Matti. Hun havde været den eneste, der havde været venlig imod ham. Da han først kom her for ca. ti år siden, havde han været rædselsslagen, selv om han fik sværere ved at huske den dag, hang noget af den stadig fast på hukommelsen. Hun havde som den eneste taget sig af ham, og trøstede ham den dag.
  Han huskede tydeligt den gang, hvor han tabte alle kartoffelskrællerne, som han skulle give til grisene. Han havde fået en kind så rød som ildebrand, den var blevet givet så hårdt, at det begynde at bløde, da showet var forbi, havde alle forladt gårdspladsen, og tilbage sad han der med tårer i sine øjne helt alene, eller det troede han, for da han kiggede op, sad der en ”smuk lyshåret engel”, der tørrede hans tårer væk. Hun havde altid været der for ham og han for hende, men så skete det, der ikke måtte ske, han blev forelsket i sin bedsteven. I hans drømme var de sammen, Yrsa og Matti imod hele verden, ingen til at bestemme over ham, han kunne gøre, hvad han ville, en fri mand som alle andre. Ærgerligt var det, at det kun var i drømme, og for resten var hun lovet væk til en eller anden høvdingesøn i Svigrige. Det ville aldrig være gået alligevel, en fattig træl med en fortid, han har glemt og en lovende fremtid, han ikke havde sammen med den ”smukkeste lyshårede engel” med de mest tiltalende blå øjne, der for resten også er datter af storbonden Ødger, nej hvad tænkte han dog på.
      Matti var løbet forbi huskredsen, Yrsa boede i, i håbet om at støde ind i hende, men heldet var ikke på hans side i dag, hvilket ikke var overraskende, for det var det aldrig. Efter hans kæmpe omvej var han endelig nået til staldene. Her var ploven og dyrene, der skulle trække den stod i stald nr. otte set fra syd til øst. Matti fik hurtigst muligt gjort ploven klar, og skynde sig af sted, han var nemlig allerede for sent på den, på grund af hans lille løb rundt om borgen.
      Det var endelig blevet fyraften, og Matti var på vej over i stalden for at gøre klar til i morgen, dyrene skulle nå at få noget at spise, så de kunne blive klar til i morgen tidlig. Det var sommer, så selvom det var mørkt, kunne man nemt se i tusmørket. De fleste folk var gået i seng, så de var frisk udhvilet til i morgenens arbejde, det betød at der var bum stile, dog undtaget græshopperne de var begyndt at spille på deres violiner. Matti kunne godt lide stilheden, især når den ikke er hel stille, men blev brudt af græshopperne. Det fik ham til at tænke på en tid, han troede, han havde glemt, den havde en snert af hjem, hvor end det så er. Man undrede sig nok over, hvorfor han stadig var her, hvorfor ikke bare flygtede, ingen ville opdage det. Matti var en god dreng, han har en forestilling om, at han kom fra noget større og bedre, og en dag hvor han mindst ventede det, ville han vende hjem til, det han kom fra.
     Matti stod stadig i stalden og var i gang med at vaske sig truget, da han blev afbrudt af nogle lyde uden for stalden. Da han gik udenfor for at tjekke, hvor lydene kom fra, så han en lys håret pige. Det kunne da ikke være Yrsa, vel? Han besluttede sig for at følge efter pigen, bare for en sikkerheds skyld, og hvis det virkelig var hende, måtte han jo sørge for, at der ikke skete hende noget. Matti listede sig rundt om hjørnet af stalden og fulgte pigen om på den anden side af ydrevolden. Hun løb ned mod åen, Matti fulgte straks efter. Matti kom til at træde på en gren, så den brækkede, aldrig havde noget lydt så højt. Pigen vendte sig om, Matti havde hurtigt gemt sig i skyggen af et træ. Hun kiggede direkte ind i Mattis øjne, men lod ikke til at se andet end mørke.
    Matti fik bekræftet, at pigen var Yrsa, da hun havde vendt sig om. Han vidste godt, at Yrsa var vild og en fri ånd, men hvad lavede hun dog hernede ved åen en sen aften? Matti nåede ikke at tænke tanken færdig, da Yrsa pludselig gav et skrig fra sig, det blev dog afbrudt af en stor og grov mande hånd. Tre mænd tog fat rundt om Yrsas spinkle krop, der sprællede og vred sig som en sindssyg. Hun prøvede at sparke ud efter mændene, men det lykkedes ikke. Matti kunne ikke alene slå de tre mænd, han var nødt til at hente hjælp, men alle sov jo, og det ville tage for lang tid. Hvis han først skulle hente hjælp, ville hun være langt væk, når han kom tilbage igen, nej han blev nødt til at gøre det selv. Han løb alt, hvad han kunne, aldrig i sit liv havde han løbet så hurtigt. Han løb ind i stalden og tog den første hest, han kunne få. Han havde allerede lagt en plan, han ville følge efter dem, og på det rette tidspunkt ville han befri Yrsa. Han ville gøre alt for sin bedsteven.              

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...