Børnehjemmet


0Likes
0Kommentarer
39Visninger

1. Børnehjemmet

Børnehjem

Det var bare en rådden fødselsdag. Jeg havde tåre i mine øjne og kiggede ud af vinduet. Jeg savnede min mor. Maddie lagde sine armene over mine skuldre.  “Hvad så med din far?” spurgte hun. Jeg vidste ikke rigtigt hvem han var.

Jeg gik ned mod køkkenet.  Da jeg åbnede døren, sprang hele børnehjemmet frem og råbte “Tillykke Lea!” Jeg tørrede tårerne væk. Maddie rakte sin hånd frem med en gave. “Den er fra os alle - åbn den”  Jeg rev det pæne blå papir af. Det var en lille æske. Forsigtigt åbnede jeg den. Det var en sølvkæde med et lille hjerte fra en butik inde i byen. “Tak” sagde jeg og smilede.

 

Maddie, Laurits og jeg gik en tur inde i byen. Det var dog kun fordi jeg havde fødselsdag. Den var en lidt bedre fødselsdag end jeg havde forventet. Jeg tog mobilen op af lommen “13.04. D. 13 Feb” Jeg låste den op og fik en kort besked fra Anna, om at vi skulle komme hjem snart.

 

Jeg listede ind på Anna’s kontor. Døren lukkede i med et smæk og en mappe fløj ned på gulvet foran mig. JESPER LARSEN stod der. Det var mit efternavn? Var det min far? Jeg tog mappen op og åbnede den. Der var et billed af mig og min far ved min mors grav. Og der stod også min fars Adresse. HJØRRING. AKSELHOLM VEJ 39. Jeg pakkede mine ting og gik ned. Jeg listede stille ud af døren. Alarmen gik i gang. Jeg løb så hurtigt jeg kunne.  Jeg gik ud til det nærmeste busstoppested. Chaufføren lignede en der tog stoffer. Jeg satte mig ind i bussen som kørte til Hjørring. Tankerne fløj igennem mit lille hoved. Hvordan ser han ud? Har han en ny Familie? Jeg var både glad, bange og spændt. Kan han huske mig? Hvor gammel er han? Har han flere børn? Jeg trykkede på knappen STOP. Jeg steg af bussen og fandt gps’en frem på mobilen. Det var lige rundt om hjørnet og til venstre.

Jeg bankede på døren. En dame kom frem. Jeg spurgte om Jesper Larsen var hjemme. Damen sagde, at Jesper var hjemme, men han hed ikke Larsen. Jesper kom ud til døren. Han kiggede underligt på mig, Som om han aldrig havde set et menneske før. Jeg spurgte ham om han kendte Lea Larsen. Han rystede på hovedet og sagde. Er det virkelig dig? Mit barn? Jeg nikkede og smilede. Han inviterede mig indenfor. Tiden fløj afsted.  Klokken var 9. Jeg sagde at jeg havde fødselsdag i dag. Jesper, min far, sagde meget hurtigt Tillykke. Han spurgte om jeg havde spist aftensmad. Det havde jeg selvfølgeligt ikke. Jeg svarede ham, at jeg ikke havde fået noget at spise. Han hentede nogle rester fra aftensmaden og varmede det i ovnen. Damen som hed Line kom ind af døren med sine to børn. Christian og Lilje. Min far ringede til Anna og sagde at han beholdte mig. Han var glad for at jeg kom.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...