En Rejse I Sjælens Indre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2017
  • Opdateret: 29 maj 2017
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
195Visninger
AA

1. En Rejse I Sjælens Indre

Jeg hørte et højt bank. “Luk så op og kom ned og få aftensmad!” Jeg lå i min seng. Ikke en lyd kom udefra. “Jeg har spist nok! Gå nu bare, far! Hellere sulte end at se på dig!” Han knurrede, og gik. Jeg satte mig op med et set. “Kom… Kom til os… Det er gladere her… Væk fra ham”  Det var ukendte stemmer. Jeg stillede mig foran mit lille spejl. “Arias! Kom nu!” råbte han igen. Jeg hørte ham forlade huset. Jeg begyndte at pakke en taske. Da jeg have mad, drikkevare,  penge osv. tog jeg min jakke og gik. Jeg gik bare. Efter to timer kom jeg til en togstation. Jeg så på de penge jeg havde, lige nok. Jeg stod på et tog til en skov. Træerne stod ikke tæt, de var bare…. Samlet. Jeg stod af og gik ind. Skoven var lys og varmet af sommerens sol. Igen gik jeg bare. Indad… Et par timer efter solnedgang satte jeg mig op af et træ og så op. Jeg kunne se Mælkevejen på himlen. Jeg sov lidt men gik efter kun 1 times søvn. Lidt efter kom jeg til havet. Der var et par palmer, så jeg tog nogle af bladene og viklede dem om mine arme, men så… Der kom ´torne´ og de satte sig ind i mine arme. Det var så smertefuldt jeg besvimede. 

Da jeg vågnede lå jeg på skovbunden med en bue og pile rundt om mig. Nogle havde beskyttet mig, og forladt mig. Jeg vidste jeg var ret god til bue og pil, og da jeg prøvede at skyde noget ramte jeg præcist. Jeg hørte noget bagfra.. Jeg så det var nogle andre som mig… Palmeblade siddende i armene som stof og en bue. De truede mig med buen, og jeg gjorde klar til at skyde dem, da de pludselig bare sagde “Kom. Jeg må give dig noget.” Jeg sænkede buen og så på dem. De gik, og jeg gik efter. Senere kom vi til en træstub med et sværd i. “A´ hva´ skal jeg bruge den-” “Tag det.” Jeg tog fat i sværd skaftet og træk det ud. De løb før jeg kunne gøre noget. Jeg skød efter dem, og hørte et råb, et fald… Jeg ramte noget jeg ikke kunne se? Men, de var døde… Og jeg var ligeglad...??? Igen gik jeg. Hjemad. Da jeg kom hjem til min far strammede jeg mit greb om sværdet… Et sving, et skrig, et fald, blod, og så tavshed. Jeg forlod huset, og tog tilbage til skoven igen. Men der var brand. Det halve af mit ansigt blev brændt. Et par dage senere  fik jeg en maske. En halv en. Jeg satte mit hår for den halve maske der dækkede mit halve brændte ansigt, og forlod menneskers syn. Alle dem der så mig enten skreg eller råbte om hjælp fordi jeg viste masken. Men hvorfor? Jeg tog masken af i skoven.. Men den blev hvor den sad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...