Englenes Fald

to engle bliver sat ned på jorden, for at rede Dean skolens konge.
Men det er ikke så nemt Dean har mange fjender, og det har de to engle åbenbart også. Dæmoner, englejagere, ex kærester, og ukendte skolekammerater.

110 prøver at finde ud af sandheden om sin fortid og 222 prøver at rette op på sine gamle fejl.

Kan de klare det?
Vil de flyve vil de falde?

Englenes Fald

ps. De to første kapitler kan ikke læses, på ipad eller mobil. Vi ved ikke hvorfor, men der er et problem.

6Likes
7Kommentarer
2902Visninger
AA

7. Kapitel 6. Eftersidnings Klubben.

 

Kapitel 6.
Eftersidnings Klubben.

Synsvinkel Engel 222/Emma

 

 Støvet står op bag hende, jeg mærker slaget af den kolde vind, da hun løber forbi mig. Hun er færdig langtid før de andre. Jeg læner mod en pæl, mine arme er krydset hen over mit bryst. Da alle er færdige med løbet, trækker jeg Cat væk fra banen, jeg vender mit blik ud mod banen ”har de slet ikke lært dig noget deroppe, har du glemt alt om hvad der står i regelbogen?!” jeg burde ikke være sur Cat er så ny hun har ikke haft rigtig træning men min stemme syder af vrede. Løberne har sat sig midt på græsset, og er ved at strække ud. Ham læren er hurtigt henne og hjælpe en af pigerne i korte shorts, med at lave de rigtige øvelser, måske er det bare min fantasi, men jeg synes han sender nogle blikke til Cat, burde jeg være bekymret.? Hun kigger også mod banen, og det virker som om hun er klar over mandens blikke, i hjørnet af mit syn kan jeg se hende ryste hans blik af sig. ”hvilken regelbog?” hun lyder forvirret, jeg mærker alt farve forsvinde fra mit ansigt. Den regelbog jeg nægtede at tage med, som ligger under min seng i himlen. Jeg børster det af, og lader mit ansigt falde ind i en rolig maske. ”lære de jer ingen ting når i kommer til himlen, der er nogle grund regler for engle, for eksempel må man ikke bruge sine engle kræfter på jorden, med mindre det er nødvendigt for missionen.” Cat skal til at sige noget, men vi bliver afbrudt af Lily og Kelly der kommer lundene hen til os. ”wow Catelinn, det var fantastisk” Lilys ansigt lyser op, mens hun beundrende kigger op på Cat. ”du burde melde dig til løbe holdet, selvfølgelig skal du sætte din nye cheerleader stilling højst, men det ville ikke skade hvis du også trænede løb, ved siden af.” siger Kelly med en nonchalant stemme, hurtigt kommer Speedy også hen til os. ”Caty det var fantastisk, du kunne nemt vinde top scoren for skolens løber.” hele hans krop sitre, og sveden er begyndt af vaske tuschen af. ”hvem har da top scoren nu?” Cat lader sin hånd glide op og ned af hendes nakke, jeg kender hende hun er et konkurrence menneske. Så hun vil ikke lade denne mulighed gå til spilde. Jeg har det fint med det, så længe hun ikke bruger sine kræfter, er der intet problem. Så er spørgsmålet bare, hvordan hun reagere når hun finder ud af hvem det er hun skal slå for at vinde. ”tro mig Cate, det bliver nemt.” Kelly selvom hun virker selvsikker i hendes ord, er det tydeligt at hun undgår spørgsmålet. Jeg lader mine øjne glide over den lille flok, Lilys øjne er blanke hun gemmer sig bag Kelly, der stadigvæk står rank, men hendes hånd ryster utrolig meget. Speddy står for engang skyld stille, ”Cat” hun vender sit blik mod mig. ”din modstander, er en død pige”.


Nøgler, papirer, frø knive, ingen ting jeg kan bruge til noget. Jeg roder stille vider i skuffen, men opgiver hurtigt. Der er tomt i klasseværelset, og jeg lukkede døren da jeg kom ind. Der er stadigvæk skrevet på tavlen, jeg vender mig mod det sorte lærred, med den hvide skrift fra tidligere timer. ”Domeniq Aim Anigimas” hvisker jeg stille, mens jeg lader mine fingre glide over det hvide kridt. ”skoledagen er ovre, hvad laver du her?” jeg lader mine fingre glide mod hinanden, ”hvad laver du her?.” hvem er det der blander sig i mine sager. ”jeg er lære her, jeg kom for at rydde mit klasseværelse af, så der er klar til undervisning i morgen.” han stemme er rolig, faktisk er der en munter undertone. jeg vender mig om mod personen, han er høj, sort håret med gyldne nej, blå øjne. Var det ikke ham fyren på gangen, han kyssede med hvad jeg går ud fra var Kelly. Og det var også ham der sendte Cat ubehagelige blikke tidligere. ”du må være Domeniq, må jeg kalde dig Dom?” jeg hopper op på kateteret, med benene let svingende ud fra kanten. I et kort sekundet forsvinder det blå i hans øjne, interessant. ”faktisk vil jeg råde dig til at kalde mig Domeniq, alt andet virker bare…. Forkert.” han retter roligt på hans slips, og træder så et par skridt tættere på mig. ”nah Dom, jeg har aldrig rigtig været personerne der gør det rigtige, jeg følger ikke reglerne det er bare ikke mig.” jeg trækker let på skuldrene. Jeg bemærker hans hånd, der bliver klemt hårdt sammen da jeg bruger hans nye kælenavn. Han rømmer sig, og trækker en hånd gennem hans sorte hår. ”reglerne, er også så kedelige.” griner han stille, og trækker så en stol hen foran mig, og sætter sig ned. ”hvad leder du efter?” han gør et kast med hovedet, hen mod de åbne skuffer hvis indhold er ud over det helle. ”nu skal du bare høre dom, jeg leder efter bevis, der er nogen der har gjort skade, på en af mine venner Kelly.” jeg svinger mine ben frem og tilbage, jeg holder min stemme normal så det lyder som et helt normalt samtale emne. Dom rykker sig utilpas i sin stol. ”hun har bide mærker over helle sin krop Dom, det er da ikke godt, men jeg har set ham der har beskadig gjort hende, så jeg har noget jeg kan gå efter.” jeg lægger mit hoved på skrå, ”ja så” han har genfundet kontrollen, og sidder helt fint og lyttende i hans sæde. ”ja ja ja, han har sort hår lidt ligesom dit, og han var meget høj ligesom dig. Faktisk har i også den samme krops bygning, der kan man bare se.” jeg rejser mig fra kateteret, og læner mig ind over min lære. ”hold dig væk fra mine venner Dom, Dom.” jeg klapper ham let på hovedet, og forlader så lokalet.
  jeg støder på Kelly, mens jeg spassere ned af gangen. ”Emma lige den person jeg ledte efter.” siger hun, mens hun tipper efter mig, hendes hæle giver genlyd i de tomme gange. ”hvad kan jeg hjælpe dig med, Kelly.” jeg stopper op, så hun ikke behøver at lunde efter mig. ”kan du hente Cate, og møde mig i omklædningsrummet?” ”okay” jeg er allerede vendt rundt på min hæl, og er på vej væk. ”skal du ikke spørge hvorfor?” jeg trækker på mine skuldre, ”nah” en dør går op, en vred Domeniq kommer ud. ”okay super duper, så ses vi senere ikke, ja okay? Så er jeg den der er så smutter. ”ordene falder ud af min mund, som et vandfald, og hurtigt er jeg løbet væk.

 
”CAT! Er du hjemme eller hvad?” jeg står i døråbningen, Cat kigger på mig ovre fra sofaen. ”du kunne bogstavelig talt se mig, det sekundet du åbnede døren.” hun rejser sig og lægger den bog hun var i gang med at læse, på sofaen. ”Kelly vil tale med os, vi skal mødes med hende i omklædningsrummet.” jeg bruger min fod til at holde døren åben, mens jeg strækker mig ind i rummet griber fat i Cats arm, og trækker hende med ud af døren og ned af trapperne. ”Em du gav mig ikke tid til at tage sko på” hun stopper op, jeg prøver at trække hende af sted, men hun bliver stående fast som en klippe. ”jeg går ikke ud uden sko, mine fødder bliver beskidte.” hun lægger armene i kors over hendes mave, jeg ruller med øjnene. ”fint hvis du skal være en fin prinsesse.” jeg bukker foran hende. Hun vender rundt for at løbe op og hente hendes sko, men jeg griber fat i hende, og smider hende over min skulder. ”jeg er ked af du ikke kan blive transporteret bedre, deres højhed, men vi har travlt.” hun hamre hendes knyttede hånd, ind i ryggen på mig. ”Em sæt mig ned ” hun prøver at lyde seriøs, men hun kan ikke undertrykke hendes latter. Jeg hopper ned af trinene og Cat griber fat i min trøje krave. ”pas på, hvis jeg kommer til skade er det din skyld.” da jeg er ved slutningen af trappen, springer jeg 3 trin ovre og hopper direkte ned foran døren. Og Cat udbryder et skrig ”tag det rolig, selv hvis jeg taber dig, så for jeg aldrig dårlig samvittighed.” jeg åbner døren med mine frie hånd, og skipper ned af den sten belagte sti. ”hvad i al verden?” jeg kigger i retningen hvor fra stemmen kom. ”oh, hej James” James, ser storøjet på os. Jeg kigger på bogen i hans hånd. ”uh, jeg elsker den bog, men Nathan viser sig at være en foræder, bare så du ved det.” James kinder bliver røde, da det går op for ham at han er blevet fanget i at læse en fantasy bog. Han gemmer den hurtigt bag sin ryg. ”damnit Emma” små griner han. Cat skal til at sige noget, men jeg stopper hende ved at hoppe højt op i luften. Endnu engang bryder hun ud i et ynkeligt skrig. ”stop, please” klynker hun, grinene kigger jeg over på James. ”ses, fantasy nørd” med en stille mumlen, vinker han os farvel, og jeg sætter i løb hen mod omklædningsrummet. da vi er ude foran døren sætter jeg Cat ned på jorden, hendes ben ryster under hende. ”jeg hader dig” griner hun. Døren foran os går op, og Kelly trækkers ind. Hun kigger ud på gange for at sikre sig at ingen har fulgt efter os, da hun er sikker på at alt er tomt, lukker og låser hun døren. Det virker til jeg er den eneste der bemærkede lyden af et klik, og et kort lys blink, der var kommet da vi blev revet ind i rummet. ”Okay i skylder mig en mega tjeneste, efter det her.” siger Kelly mens hun kaster med hendes hår. ”hvorfor?” Cat ser nysgerigt rundt i rummet, på bænken bag os ligger en lang række cheerleader uniformer. ”i bliver de første der for lov at vælge cheerleader uniformer, vi har ikke rigtig råd til at købe nye vært år, så nogle af dem er lidt…..klamme. ”Kelly tager en af uniformerne op, den ser helt normal ud men inden i er den plettet og stoffet er permanent vådt. Mig og Cat kigger alle uniformerne igennem, og vi vælger begge 3 som vi tager med ind på vær vores toilet, og prøver.

 Jeg kigger mig selv i spejlet, ”Hey Kelly” råber jeg. Kelly løber hen foran toilet døren, ”hva så” høre jeg fra den anden side. ”jeg stopper på cheerleader holdet” min stemme var munter. Jeg skrifter til mit normale tøj igen, og går ud. Foran døren står Kelly, hendes ansigt er blankt og stift, hun står helt stille hendes øjne blinker ikke engang. Et par sekunder efter kommer Cat ud i hendes uniform, hun har valgt en uniform der er omkring 1 år gammel så den ikke er helt slidt. Men den er også behaglig eftersom den er trænet til. hun kigger over på Kelly, også ovre på mig. ”hvad har du gjort?” hun sukker opgivende. ”jeg sagde bare jeg ikke ville være på holdet mere, Jesus Christ. ”pludselig begynder Kelly at skrige, Cat kaster hænderne for ørene ”du kan ikke bare stoppe du er ikke engang startet, Tiffany bliver bestemt ikke glad, hun kommer til at give mig skylden, jeg snakkede om hvor gode i var.” hun går frem og tilbage mens hun rabler videre. Et højlydt gab undslipper mine læber, jeg skal til at sige noget men bliver stoppet, ved lyden af døren der bliver låst op. Daisy kommer ind med et søgende blik, da hun for øje på os skære hun tænderne sammen. ”hvad laver i her” Kelly prøver at stoppe mig, men jeg er allerede begyndt. ”hvad laver du her, burde du ikke være et eller andet sted og græde over dit break up med Dean, men Cas har vel trøstet dig. Ved han forresten at du var sammen med Dean da i stadigvæk datede, og ikke kun efter i slog op. ”Cat ligger en hånd for min mund, men Daisy er allerede sydende. ”din lille Bitch, jeg-” hun stopper sig selv, og tager en dyp indånding, ”jeg skal bruge min sminketaske, jeg glemte den her.” hun prøver at holde hendes stemme neutral, men hendes kropsprog viser at hun tydeligvist stadigvæk er sur. Cat fjerner endelig hendes hånd fra min mund, og Kelly løber ud på badeværelset, for at hente Daisys sminketaske. ”i ved tilfældigvis ikke hvem Emma er?” selvom spørgsmålet var rettet til mod begge to, kigger Daisy på Cat. ”ja, det er vist mig.” siger jeg, og kaster min hånd i vejret. ”of fucking course” stønner hun irriteret. ”kontroller lige din glæde” siger jeg sarkastisk, hun himler bare med øjnene. ”Lily ville snakke med dig, hun er i rum 31.” ”super, så er jeg den der er smuttet. Du kan sagtens klare dig selv, ikk Cat.” jeg er allerede ude af døren, før hun når at svare.


 Jeg finder hurtigt rummet, døren er magen til del fleste andre her på skolen, men under det lille skilt hvor på der står 31, er der endnu et skilt ”eftersidning”. Jeg mærker spændingen i mine fingre spidser. ”The Breakfast Club, here i come.” jeg slår døren op med et højt brag, alle på nær læren vender deres hoveder mod mig. Der er et par jeg kender. Casper, han kender selvfølgelig ikke mig, men detaljer detaljer. James er her også, hans hoved er dybt begravet i en bog, om Romerriget. Der er også et par personer jeg ikke kender, og nogle jeg har set på gangene. En af pigerne jeg så Dean med tidligere, sidder og surmuler i baglokalet. Der er også et par piger i punk rock tøj, der sider og fletter hinandens hår, men ingen Lily. Læren hvis hoved er nede i en mappe, taler endelig op. ”du må være Daisy, på tide du kom.” først er jeg lidt forvirret, men der går ikke langtid før det går op for mig, hvad der sker. ”er du ny eller hva? jeg er tydeligvis ikke Daisy.” det eneste vi har tilfældes er vores blonde hår, og det er ikke engang samme nuance. Læren tager endelig mappen ned fra ansigtet. ”ja, det er jeg faktisk” hans sølv øjne, glimter med mordskab, over mit chokerede ansigts udtryk. ”Joshua!”.

 

”Don't you forget about me, I'll be alone, dancing you know it baby, Going to take you apart I'll put us back together at heart, baby.” tårer triller ned af min kind, mens den sidste scene spiller. Jeg synger entusiastisk med på sangen. Ved min side sidder 219, han er officielt begyndt at kalde sig selv Joshua. De andre engle synes det er fjollet, og driller ham ofte med det. Men Josh har altid synes at et navn giver mere personlighed, han siger så længe jeg er ved hans side, er det alt sammen okay. Han kaster en knyttet hånd i luften, på samme tid som Judd Nelson, i rollen som John Bender. ”Don't You Forget About Me, Don't, Don't Don't, Don't, Don't You Forget About Me, As you walk on by, Will you call my name?-” jeg stopper ham før han når at synge længere, ved at ligge mine læber på hans. Han spærre overrasket øjnene op, men da det endelig går op for ham hvad der sker, læner han sig ind i det. Hans fingre løber langsomt gennem mit hår, og hans hånd ligger på min talje. Alting er så tåget, jeg har aldrig prøvet noget lignende, jeg kan ikke tænke jeg er bare her, i dette øjeblik. Jeg trækker mig tilbage, med mine hænder for min mund. ”undskyld” jeg ser ned i jorden. Jeg kunne bare ikke styre mig selv, jeg har altid været fascineret af jorden og menneskernes kultur. Jeg elsker at se film, selvom de fleste af dem er opdigtede historier er det bare så magisk, eller det synes jeg. Ikke mange her oppe er enige, men Joshua han forstår, og selv når han ikke gør, så prøver han så hårdt, for min skyld. Der er stille i så lang tid, at jeg endelig ser over mod Joshua. Hans øjne er overfyldt med kærlighed, jeg mærker mit hjerte springe et slag over. ”lad vær med at undskylde” han lægger sin hånd på min kind, den er varm og lidt ryg, fra alle de år han har haft forskellige våben i hænderne, og trænet. ”vi må ikke date vores partner, det distrahere fra missioner, det er en regel.” jeg prøver at lyde sikker, og voksen, men min stemme er en hvisken, og jeg smelter under hans berørelse. ”fuck reglerne” hvisker han i mit øre, hans ånde kilder, og for hårene på mine arme til at rejse sig. I et øjeblik sidder vi bare der, jeg indånder hans duft, og mærker den behalige sikkerhed der falder over mig. Men fanger så mig selv i er være en romantisk tosse, og rejser mig pludseligt. Han ser forvirret op på mig, som jeg ser på ham, har jeg ikke noget i mod at være en romantisk tosse. Jeg vender mig mod bordet, og flipper det over. ”fuck reglerne” griner jeg. To hænder tagger mig bagfra, og hiver mig ned mod sofaen igen. Jeg ligger på ryggen, med Joshua over mig, han fjerner håret fra mit ansigt. ”crazy weirdo” griner han. Jeg prøver at lave et fornærmet ansigtsudtryk, men det lykkes ikke, og vi ender med at rulle grinene ned på gulvet. Han læner sig frem mod mig, i endnu et kys men jeg skubber ham af. ”skal vi se en til film” jeg samler popcornene op fra gulvet, og skifter dem ud med rene. ”hvorfor ik” han glider en hånd gennem hans hår, og sætter sig så ved min sidde i sofaen. ”hvad skal vi se?” han tager min hånd i sin, jeg giver den et kærligt klem. ”kan vi se den lille havfrue?” jeg viser ham filmens omslag, han griner lavmælt. ”okay” jeg er ved at rejse mig, for at sætte filmen på, men Joshua trækker mig tilbage, og planter et kys på mine læber. ”skal vi se spiderman, bagefter” hvisker han. Jeg høre knap nok hvad han siger, jeg nikker bare og lader ham kysse mig endnu engang.

 
 Joshuas ansigtsudtryk viser at han tydeligvis heller ikke forventede at se mig her, men et smørret smil dukker hurtigt frem på hans læber. ”jeg er ikke Daisy” gentager jeg, han ryster bare på hovedet og gestikulere til mig at jeg skal sætte mig ned. Jeg mumler en masse upassende ord, men sæter mig så ned ved siden af James. ”hej Daisy” griner han bag sin bog, jeg sender ham en katte lig væsen, og han stopper hurtigt hans latter, og læser ihærdigt videre. Joshua kender ikke mit kode navn, så jeg kunne sagtens hedde Daisy. Men noget siger mig, at han godt ved at jeg ikke lyver, han vil bare gerne gøre grin med mig. I lidt tid sidder jeg opslugt af mine tanker, men vender så tilbage til eftersidningsrummet. ”vent James, hvorfor er du til eftersidning?” han løfter en hånd, og gestikulere til at jeg skal vente. Han vender den sidste sidde i hans bog, og klapper den så sammen, der efter kigger han over på mig. ”der er bare så stille, jeg kan meget bedre koncentrere mig om at læse mine bøger her.” siger han med et skuldre træk, og trækker en ny bog op af hans taske. Jeg læser navnet på omslaget høj. ”historien om Nilen, spændene.” James går direkte i gang med at læse bogen, i langtid prøver jeg at få hans opmærksomhed, men af ingen nytte. Jeg udstøder et irriteret suk, da jeg endelig giver op, jeg lader mine fingre trille over bordet i små bump. Jeg rejser mig så pludseligt, at min stol flyver baglæns. ”alle sammen, hjælp mig med at samle bordene i en cirkel” jeg laver cirkler med mine arme, for at vise hvad jeg mener. De to piger kigger på hinanden, så på mig, så på hinanden igen. De trækker begge på deres skuldre og rejser sig så, og begynder at hjælpe mig og James, med at løfte et par borde.
 Jeg sætter det bord ned jeg har i armene, og kigger hen på James og pigerne, der hjælpes om at sætte et bord over for mit. ”i holder bare det gode arbejde kørende.” de sender mig alle sammen en Thumbs op. Jeg bevæger mig hen mod Caspers bord, han har siddet i lidt tid og tøvet med at rejse sig. ”hey!” hans krop gør et hop, af min pludselige hilsen. ”uhm hej” siger han, med armene i et kryds over hans bryst. Jeg smiler stort til ham, og rækker en hånd mod ham. ”jeg er Emma” han kigger tøvende på min hånd, men tager den så. ”jeg er Casper” nu hvor jeg har hans hånd, hiver jeg ham op med et hårdt træk. ”vil du hjælpe?” jeg peger over mod bordene. James har fået overtalt den sort hårede pige med dådyrøjne i baglokalet, til at hjælpe. Casper står og tænker, men så trækker hans læber op i et smil. ”hvorfor ikke” jeg klapper ham på ryggen. og han løber over og når lige at gribe en ende af bordet, som en af pigerne er ved at tabe. ”hvad i al verden, har du gang i” siger Joshua, mens han udmattet ryster på hovedet. ”ting” jeg værdiger ham ikke et blik. Man kan høre en masse summen i baglokalet, af alle de andre der er begyndt at snakke sammen, og bordene der bliver skubbet hen over gulvet. ”jeg er lærer, og jeg beder dig om at stoppe disse ”Ting” seriøst gider du følge reglerne, bare en gang.” jeg kan se at han allerede er ved at blive irriteret, over min manglende interesse i ham. Pludselig er der meget stille, min plan havde ligge virket så godt. Jeg vender mig halvt rundt, for at se hvad der sker. De andre er stoppet totalt, de står helt stille, og venter på hvad Joshua har tænkt sig at gøre, og hvad jeg har tænkt mig at gøre. Det der er med mig er, jeg tænker ikke særlig meget før jeg gør ting. Jeg tager mine hænder under kanten af bordet Casper lige sad ved, og flipper det op i luften, den lander med et brag på jorden. ”fuck reglerne” råber jeg. Joshua ryster bare endnu engang opgivende på hovedet, og læser videre i sine mapper. Men jeg kan det lille smil, som har opbygget sig på hans læber. ”crazy weirdo” mimer han, jeg kan ikke stoppe smilet der former sig på min mund, et som hans men på mine læber.

 Jeg sætter mig på en af stolene i cirklen, de andre kigger over på mig. ”så har du tænkt dig at fortælle os hvorfor vi gjorde alt det arbejde.” vrisser dådyr øjne. Jeg lægger mine ben op på bordet. ”først, fortæl mig jeres navne, så jeg ikke behøver at kalde jer pigerne, og dådyrøjne i mine tanker.” de ser alle på mig, som om jeg er totalt mærkelig, men vælger så at ignorere det. ”vi går i en cirkel, siger vores navn, hvorfor vi er her, også en ting om os selv. Så vi kan lære hinanden at kende” jeg tager mine ben ned igen, og læner mig frem, men eftersom ingen siger noget rejser jeg mig. ”okay, jeg starter. Jeg er Emma….. men mens jeg er her, kan i kalde mig Daisy.” et par af stykkerne griner, mens jeg lader mine fingre glide eftertænksomt over min hage. ”noget om mig selv hmmm. De fleste der ikke kender mig ville nok sige jeg er lidt af en ballademager, en djævel i engle klæder.” Joshua griner overe fra kateteret. ”det hedder en ulv i Fåre klæder.” hans latter starter en varme i mit bryst, jeg slår mig irriteret der hvor varmen kommer fra, for at få det til at stoppe. ”det er mig der snakker lige nu, så shut up Joshua.” snapper jeg. De andre virker overraskede over min tone mod den nye lære, og det faktum at jeg kender hans navn. ”men som jeg sagde før jeg blev afbrudt, jeg er faktisk en rigtig åben hjertet person, en sand romantiker og jeg vil alle det bedste….og jeg kan ikke lide gulerødder.” jeg sætter mig ned, og venter på den næste. En af punk rock pigerne rejser sig.


 da vi alle er færdige, har jeg lært af der er Hanna, dådyr øjne. Hun blev sendt ind, efter hun havde flippet på Tiffany, da hun ikke satte hende på cheerleader holdet. Og hun mente at det bare var fordi Tiffany var jaloux, over det faktum at Dean bedre, kunne lide hende. Så er der Miranna, og Kiwi. De to punk rocks, de er åbenbart et par, og har datet i 3 år. Miranna havde været op og skændes med en lære, over hendes tøj valg. Og da hun havde nægtet at skifte, havde han givet hende en eftersidning. Kiwi havde tabt sin burger over en dreng der hedder Will, og han havde flippet totalt på hende, indtil hun bare havde fået nok. Så hun begyndte at give tilbage, en lære var kommet forbi og havde bare gættet hvad der var sket, og sendt hende til kontoret, hvor hun havde fået en eftersidning. James var her bare for at læse i ro, men han syndes faktisk at det var ret så hyggeligt, at snakke sammen sådan her. Casper havde fået eftersidning efter han var blevet fanget ude på pigernes toilet, han var gået der ud for at trøste Daisy, men det var læren lige glad med. Efter vi alle har fortalt om os selv, faldt vi alle sammen ind i en samtale om alt mellem himmel og jord. Vi griner, græder, og danser, jeg efterlader rummet med fire nye venner. Joshua prøv at stoppe mig da eftersidning er ovre, men jeg hopper ud af vinduet for at undgå ham, mens Hanna distraherer ham.
 

 Jeg når knap nok ind af døren, før Cat har angrebet mig i et kram. ”hvor har du været, jeg gik hjem men du var her ikke, jeg tænkte ikke mere over det. Men så gik der flere timer, og du kom bare ikke.” hun rabler videre. ”hey rolig Cat, jeg var bare til eftersidning.” jeg griner og klapper hende let på hovedet, hun ånder lettet op. ”jeg troede du var blevet fanget, af engle jægere. Eller-” hun stopper sig selv, og kigger over på mig. Jeg har kastet mig over i stolen, mine ben ligger langs stole ryggen, og mit hoved hænger ud over kanten på bunden af sædet. ”hvordan i al himmel, fik du eftersidning så hurtigt.” hun kaster opgivende med armene. ”åh det var ikke mig der havde eftersidning, det var Daisy.” ”når ja, for det giver jo også bedre mening.” siger hun sarkastisk. Hun sætter sig i sofaen og lægger hoved i hendes hænder, ”Daisy snød mig, Lily ville ikke snakke med mig, hun sendte mig til eftersidningsrummet. Eftersom jeg er ny, og det var eftersidnings læren også, viste han ikke at jeg ikke var Daisy. Så jeg fik hendes plads, men det var faktisk super hyggeligt, hvad med dig hvad skete der da jeg gik?” Cat ruller med øjnene, og udstøder et irriteret støn. ”Daisy blev dagens helt, Kelly fortalte hende at de manglede en på holdet, og Daisy gjorder det meget klart at hun hader cheerleading, men at hun godt kunne fylde pladsen ud indtil de fandt en anden.” jeg sætter mig rigtigt op i sofaen. ”buuuh, jeg kan ikke lig hende, hun er led.” min stemme går over i et barnligt stemmelege, og Cat griner stille. ”heller ikke mig” jeg kan se hun er udmattet. Hun har sikkert haft mange tilbage kommende minder, det tager meget af hendes energi. Jeg rejser mig går ud og laver hende en speciel kop kaffe, hun tager glædeligt imod den. ”tak Em” hun smiler udmattet op til mig, ”no problem superstar”.


Et par dage går, og Cat er virkelig begyndt at blive en god cheerleader. Hun har træning i dag, jeg skal mødes med hende i gymnastiksalen. Cheerleaderne og baskeboldt holdet har begge træning, så de kan blive klar til kampen før ballet. Men før jeg skal mødes med hende, skal jeg undersøge lidt. Jeg skal snige mig ind i drengenes omklædningsrum, og kigge Deans skab igennem. Forhåbentlig kan jeg finde noget godt, som hans mobil, og læse hans beskeder igennem, eller noget lignende.

 Jeg åbner stille døren, og kigger ind. Der er ingen mennesker, gulvet er en kedelig beige farve. Der er tre rækker skabe, der deller rummet op i to afdelinger. Imellem dem er der to bænke, i samme beige farve. Bagerst er der en hvid væg, med en åbning på størrelse med en dør, bade afdelingen. Det er vel magen til pigernes omklædning, bortset fra skabenes farve. Jeg træder stille ind og mærker mandehørmen som et slag i ansigtet, luften er tyk og varm. Jeg lader hurtigt min jakke glide af, og smider den på bænken. Jeg kan høre hvad der lyder som løbende vand, men der er ingen mennesker så vidt jeg kan se. Jeg går rundt og leder efter hvad der kan være skylden til den irriterende lyd. Ude på toilet er der en hane der løber, det ser ud som om den har løbet i noget tid, gulvet er dækket til med vand. Jeg slukker den hurtigt, så den kan tage en pause fra at løbe. men lyden stopper ikke med det samme, et par minutter senere stopper lyden. Jeg smider mine sko, og sokker ved siden af min jakke, eftersom de er blevet helt gennem blødte. ”okay så skal vi bare finde det rigtig skab” mumler jeg til mig selv, mens jeg hurtigt skanner over navnene på skabene. ”KNIGHT. DEAN.” det stor skrevet med en fin skråskrift, hen over det mest velholdte skab af alle, og er i midterste række. Seriøst hans navn er Dean Knight, som i rider, som i en person der reder folk eller beskytter kongeriger, tit med en rustning. Jeg lægger en hånd for min mund for at undertrykke min latter, det kan godt være jeg er alene, men jeg tager ingen risiko. Skabet er selvfølgelig låst, men det er intet problem. Jeg slår hurtigt et par små slag, og så springer det op med et stille bange. ”shit” det var meget højere, en jeg havde planlagt. ”hvis du gerne ville lære mig bedre at kende, er der nemmere måder ind at bryde ind i mit skab.” jeg mærker min krop der hurtigt stivner, damnit.

Jeg lukker langsomt skabet i og vender mig rundt, men jeg var ikke forberedt på det jeg kom til at se. Det var Dean, men nu ved jeg hvor lyden af løbene vand kom fra. Dean var i bad, jeg ved ikke hvorfor han ventede så lang tid før han kom ud, men her er han, med hans arme lagt i et kryds over hans bare bryst. Han havde ikke gjort sig besværet ved at dække sig til med et håndklæde. Jeg står i lidt for langtid og stier chokeret på ham, et smørret grin bredder sig på hans læber. Jeg kaster hurtigt min hånd op for øjnene, og for blindt åbnet hans skab igen og kaster ham et håndklæde. Jeg lader forsat min hånd dække mine øjne. ”du kan tage hånden væk nu, jeg er præsentabel.” jeg lader min hånd glide stille ned, men han har faktisk taget håndklædet om livet, jeg ånder lettet ud. Han griner en lav latter, ”jeg viste altså ikke der var nogen her ude, det er jeg virkelig ked af.” begynder jeg panisk. Han kigger til siden, og ser min jakke sokker og sko der ligger på bænken. ”er du nu sikker på det, så du stripper bare for sjov?” hans stemme holder latteren i den, jeg krydser mine arme og sender ham et surt blik, men han børster det bare af og kommer hen mod mig. Jeg bakker, men rammer hårdt ind i skabet, jeg vil løbe til siden men han har hurtigt en arm mod skabet, så jeg har ingen vej ud. Hans øjne glimter, og man kan se morskaben i dem. Hans sandfarvede hår hænger fugtigt ned i hans pande, jeg rømmer mig stille, og prøver at slå hans arm væk med han rykker sig ikke. ”du er ny.” det var ikke et spørgsmål, men en erklæring han stryger stille en finger over min kind. ”jeg er blevet velsignet siden jeg for lov til at se dit ansigt, hver dag.” hans stemme er synket til en sexet hvisken, jeg bryder ud i grin. ”wow dude, du prøver vist lidt for hårdt.” jeg dasker hans hånd væk fra min kind, og nu hvor der er frit går jeg uden om ham. Men han for grebet fat i min hånd, drejer mig rundt og hakker min ene fod væk så jeg falder bag over, og for slået pusten ud af mig. Han holder fast, og kaster mig ned i et dip. Han kigger ned på mig, det smørrede smil er tilbage på hans læber. ”det håndklæde sidder godt fast huh” siger jeg forpustet. ”er det en god, eller en dårlig ting.” han trækker mig op igen, og jeg træder et par skridt væk. ”en god ting” jeg går hen og tager mine sko på igen, kaster jakken over min skulderne og sokkerne smider jeg over i skraldespanden.
”så er du cheerleader?” Dean er over ved sit skab, og er ved at skifte til sin basketball uniform. Det er meningen jeg skal ind og se Cat øve, men det er vel også meningen jeg skal passe på Dean, så vis jeg kan få et bedre bånd til ham ville det ikke skade nogen. ”nej jeg kom på holdet, men jeg nægter at gå men den åndsvage uniform, jeg kan heller ikke lig at gøre hvad andre siger, så det virkede ikke rigtig for mig.” jeg sætter mig på bænken og slænger mine ben op. ”jeg tro du ville se sød ud i en cheerleader uniform, kan jeg tvinge dig ned i en?” jeg himler med øjnene ”jeg tror aldrig du kommer til at se mig i en. Men du kan prøve at klike dine hæle tre gange og ønsk.” der er et spejl i hans skab, som han ser i mens han prøver at Rete sit hår. ”det kan jeg oz. Jeg tror også jeg vil prøve at følge den gule brostens vej, og håbe den følger mig til dit hjerte.” jeg griner chokeret. ”wow, det er første gang der er en der forstår mine film referencer.” han vender sig stolt om ”for jeg så en præmie?” han lægger hentydende en finger på sine læber, og laver en kyse mund. ”drøm videre” siger jeg og strækker mine ben, så lange som de er ”det har jeg også tænkt mig.” jeg laver en opkaste lyd og det griner vi begge af. Han lader en blå trøje med nummeret 3 glide over hans skuldre, og den falder på plads over hans overkrop. ”jeg troede vores farver var grøn, og hvid.” jeg lader mine ben falde ned på jorden, så der er plads til Dean. Han sæter sig, og begynder at binde sine snørebånd. ”det er det også, det her er bare vores trænings trøjer, vi stjal dem fra et andet team, så vores rigtige trøjer er klar til kamp.” Jeg kan godt huske noget om at vores team stjal tøj fra the Spartans, folk snakker tit om det i klasserne og på gangen. Midt om natten havde holdet sneget sig afsted til Brookfield East High School’s hotel, dagen før deres store kamp. De stjal alt deres sports tøj, udstyr, og hverdags tøj. Det var åbenbart super sjovt da de kom i deres nattøj, på basketball banen, nogen af dem havde endda kun underbukser på. Deres traner fik lov til at kigge rundt på helle skolen, efter deres tøj. Men vores hold havde gemt det i skoven, så det blev aldrig fundet, så the Spartans måtte spille i deres nattøj. Nu er de tilbage for at få en omkamp, der skal spilles om en uge, to dage før ballet.

Dean rejser sig op og rækker mig sin hånd, jeg kigger bare på den efter lidt tid tager han den akavet til sig igen. Og jeg rejser mig op. ”du kunne godt lige have tilbudt mig din hånd, helt ærligt det kan ikke passe at jeg skal rejse mig selv.” jeg svinger dramatisk med håret. ”seriøst jeg-” han stopper mit i sin sætning, og tænker lidt. ”vent det var en joke?” spørg han, og kigger hen på mig for at få det bekræftet. Jeg nikker til ham med et stort smil. Jeg går hen mod døren der føre til gymnastiksalen, og Dean er lige bag mig. jeg vender mig rundt, ”jeg burde nok ikke gå der ind fra drengenes omklædning, nu når jeg tænker over det.” Dean nikker i enighed, han klapper mig i røven og løber ind. ”fjols” griner jeg.

 
 Ugerne flyver hurtigt forbi, jeg ser Cats træning hverdag. Bortset fra de dage hvor jeg undersøger Deans baghistorie, med andre elever, lære, og familie medlemmer, for at finde spor om hvem morderen kunne være. Indtil videre er der en lære der blev fyret, efter hun havde været sammen med Dean. Så er der alle Deans ex kærester. Casper, som selvfølgelig kunne hade ham begrund af helle den der Daisy ballade. Og til sidst Deans bror, som altid har været i hans skygge. Cat arbejder også, hun snakker tit med både cheerleaderne, og baskeboldt spillerne under træning, for at få noget sladder. Men det er ikke nemt Dean har mange fjender.


 Endelig er det kamp dagen, jeg strækker mig i min seng.Jeg har altid været en morgen person, jeg står op med solen, og jeg har altid energi selv lige når jeg er vågnet. Jeg trækker min sovemaske af, og læse printet op. ”i don’t like morning people” jeg griner stille, indtil noget går op for mig. ”ironisk” hvisker jeg, og river dynen af mig. Jeg finder noget tøj i skabet, og futter ud på badeværelset. Jeg vasker mig mens jeg stille nynner en nirvana sang, jeg trækker min leopard prikket trøje over mit hoved. Den går kun til ligge over navlen, og ærmerne er korte. Jeg ruller min finger over min bare navle. ”du kan altså ikke være fremme i dag.” jeg trækker et par lårkorte smæk bukser op, og spænder dem fast. På mine fødder et par brune ankel støvle. To gyldne blade øreringe sætter jeg fast i mine øre holer, lidt makeup også er jeg klar. I spejlet kan jeg se den pinke plet, jeg havde malet et par uger siden. ”damnit, det havde jeg glemt alt om.” jeg tjekker uret på min mobil, 05:30 så maler jeg til klokken 6, og laver så noget morgenmad til mig og Cat før hun vågner. Jeg når at male alle væggene på badeværelset i den hæslige pink farve, før klokken slår 6. Til morgenmad laver jeg æg, bacon, vafler, og pandekager. Omkring kl 7 kommer Cat træt tøffende ud i køkkenet. Jeg har allerede sat hendes kaffe frem på spisebordet, og hun hælder det hurtigt i sig, hun er efteråndet stoppet med at spørger hvad jeg kommer i den, hun har accepteret uvisheden. Jeg sætter alle tingene på bordet, og vi går til den. ”er du klar?” min mund er fyldt med mad, så det er svært at høre hvad jeg siger, men Cat forstår mig. ”jeg er klar, jeg er bare irriteret over vi ikke fandt nogen ny til holdet. Nu skal Daisy optræde med os, hun har kun været til træning 2 gange, hun gør sikkert et eller andet dumt.” siger hun, med munden fuld af bacon. ”jeg går her tilbage efter kampen, jeg tænker du gerne vil i bad og sådan noget, før vi går i byen.” jeg går i gang med at vaske op, og Cat tørre sig om munden og nikker. ”tak for et lækkert måltid” kaffen er begynder at sætte ind, og hun hopper op og ned. ”no problem superstar” griner jeg. Hun løber ind på badeværelset, og gør sig klar. Jeg har lagt hendes cheerleader uniform klar, jeg syndes altid det er sjovt når hun stresser over at komme for sent, men i dag skal hun have lov til at være klar. Efter opvasken er klaret, laver jeg en hurtig snack til mig, og en til Cat, hun kan spise for at få noget energi under kampen. Jeg banker på badeværelsesdøren, ”kom ind” råber Cat indefra. Jeg går ind og stiller mig ved vasken, hun prøver ihærdigt at sætte hendes hår i en perfekt hestehale. Vi børster begge vores tænder synkront, vi smiler til hinanden i spejlet og går sammen ud af badeværelset. Vi samler de sidste ting op, ”spark røv derude” jeg løfter min hånd, Cat gør det samme og vi begynder vores håndtryk. ”altid” også er vi dem der er smuttet.

 

 

 

 

 

 

Dette Kapitel Er Skrevet Af: Dreamy Angel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...