Englenes Fald

to engle bliver sat ned på jorden, for at rede Dean skolens konge.
Men det er ikke så nemt Dean har mange fjender, og det har de to engle åbenbart også. Dæmoner, englejagere, ex kærester, og ukendte skolekammerater.

110 prøver at finde ud af sandheden om sin fortid og 222 prøver at rette op på sine gamle fejl.

Kan de klare det?
Vil de flyve vil de falde?

Englenes Fald

ps. De to første kapitler kan ikke læses, på ipad eller mobil. Vi ved ikke hvorfor, men der er et problem.

6Likes
7Kommentarer
2285Visninger
AA

6. Kapitel 5. Vikaren og Bruddet

 

Kapitel 6.

Vikaren og Bruddet.

 

Synsvinkel Catelinn/Engel 110


Det er sent, en gammel tårer presser, en film om et par der mødes på en regnvejrsdag, og derefter skilles, kører i baggrunden. Hovedpersonen, som er en mand, smider alting for at finde hende igen. Men da det endelig lykkes ham er hun slet ikke, som han havde forventet. Jeg nænner ikke at se slutningen og mine øjenlåg føles uendeligt tunge, så jeg læner mit hoved mod Emma og lukker roligt, mine let forgrædte øjne.

Jeg vågner næste dag, helt svedig, i tøjet fra dagen før, strækker mig og smider et tæppe til siden, jeg ikke husker at have lagt om mig. “Godmorgen”, Emma stikker en kop ind under min næse, først stirrer jeg en smule tvivlende på koppen, “hvad har du kommet i den?”, hun undertrykker et grin, “det er en hemmelighed, smag nu bare”, jeg tager fat om koppen og presser let læberne mod den, “ikke slemt, ret godt faktisk?”, hendes ansigt lyser af triumf, også glider min øjne mod uret, “SHIT, vi skal være der om 10 min”, vi styrter ind på hver vores værelser. Jeg trækker i et par stramme jeans, og en grøn trøje, med flagrende ærmer. Stopper mine bøger i min nye ruskindstaske, bunder koppen, hvis indhold har fået en svagt grøn farve?, løber mod badeværelset, hvor Emma står og maler en plet på vores badeværelses-væg i en hæslig pangfarvet pink, hun vender sig mod mig, og siger så “jeg tror jeg er ved at vende mig til farven" jeg himler med øjnene, og håber det er en fase, trækker en børste igennem håret, mens jeg børster mine tænder. Dækker randerne under mine øjne også efter lader vi pletten og sprinter vi ud af døren.

Vi løber hen over plænen, jeg hiver mit skema frem og skimmer det. “Biologi,  Hvad med dig?” sig jeg let forpustet. “Fritime” svarer hun med et lumsk smil, jeg ryster let på hovedet, og vi går hver vores vej. Jeg når dertil kun to minutter efter at klokken har ringet, en pige med perfekt bølget orange hår, et lille silketørklæde om halsen og en stramtsiddende trøje med en dyb udskæring, vifter en fyr væk og smiler halvt til mig. Jeg slår mig ned ved siden af hende, “hey Catlinn”, hun ser på mig lidt og siger så “Kelly, jeg har hørt vi får ny vikar” hun fniser og bider sig så i læben “og jeg ved han er hot”.  “Uhadada, og hvordan ved du så det” vi fniser videre, og hun fortæller viskende om hvordan de råsnavede, og han bed hende i nakken, på en hot måde, hun løfter tørklædet og afslører et tandsæt og en del sugemærker. Med et kommer vikaren ind af døren, de blå men gyldne øjne, det kulsorte hår, der er ingen tvivl det er ham som kender min hemmelighed, ham som ved jeg er en engel. Kelly læner sig ind mod mig, og hvisker “det er ham, se hvordan han kigger på mig”, men det er ikke hende han kigger på, det er mig.

Han vender sig om, og skriver sit navn på tavlen. Domeniq Aim Anigimas, han rømmer sig, “i kan bare kalde mig Domeniq” en hvisken spreder sig i klasselokalet, og han fortsætter “i dag skal vi se på organerne i en frø” en eller anden fyr laver bræklyde bagerst i klassen, og et par griner. Domeniq finder en ekstremt skarp kniv frem, fanger mit blik og bryder ud i et djævelsk smil. Han fumler med en avispapirsindpakning, som afslører en død frø, han langsomt at skære op, “jeg starter med at vise jer hvordan det skal gøres, og bagefter gør i det selv”, Kelly sukker “ah, se lige på ham, han er helt dyrisk, med ærmerne let smurt op, ej kan det blive hottere”, jeg griner bare og lader hende forsvinde ind i sine dagdrømme der åbenbart handler om frø-mordere?. Frøens indre ligger spredt ud på en bakke på katederet, og Domeniq er igang med at dele døde frøer og meget skarpe knive ud.


Kelly er bestemt ikke typen der dissekere frøer, så jeg må tage mig sammen. Jeg er lige gået i gang, da Emma kommer valsende ind, “hey Cat, så der er ligesom ikke nogle at hænge ud med, og jeg ved ikke rigtig hvor folk er henne, så jeg tænkte lige at jeg ville tjekke bio ud, altså for at se om jeg gider komme i næste time eller om jeg skal holde endnu en fritime” hun skærer en grimasse og virker helt afslappet, men jeg er nu ved at gå under af stress, Domeniq må ikke se hende. “Hey Ems, jeg er sådan lidt igang med noget her” siger jeg og nikker mod frøen, Domeniq er ved at forklarer en pige et eller andet, så jeg har ikke meget tid, “skal vi ikke bare mødes ude på gangen?”, hun tøver, “jeg har altså travlt” fortsætter jeg. Hun går mod døren, men lige før hun går ud vender hun sig om og sender mig et iskoldt blik.

Efter hvad der føles som en evighed er vi endelig færdige med biologi, Kelly og jeg smutter ud af klasseværelset. Vi går ned af gangen hvor vi støder på Emma og en brunette. “Undskyld jeg afbrød dit dødsvigtige frø-projekt” joker Emma, hun stikker sin arm under min, og gestikulerer med den anden hånd mod brunetten, “Lily, Catlinn, Catlinn, Lily” jeg hilser på Lily og præsentere så Emma og Kelly. Vi fortsætter snakkende ned af de lange gange, da vi er nået halvvejs gennem gangene ser jeg en ring af mennesker, og i midten står der et par, for at være mere speficik parret, Dean og Daisy. “Det er ikke dig, det er mig, og lad os være ærlige vi vidste begge to godt at det ville ende sådan her” han lyder så ekstremt overfladisk, hendes stemme ryster lidt men så genvinder hun kontrol “jeg gav så meget op for dig, også ender du det med det er ikke dig men mig?” Hendes stemme bliver højere og højere “hvad fanden”. Han fortsætter “okay så det er lidt dig, men” SMÆK Daisy afbryder hans sætning med en øredøvende lussing og  skubber sig ud af mængden, og går mod pigetoilettet, mens Dean tager sig til kinden, han smiler smørret for sig selv og udbryder så. “Ladies! Så er jeg fri igen”, pigerne forrest fniser og leger flirtende med deres hår. Et øjeblik ser han dybt koncentreret ud, og så tilbyder han helt gentleman agtigt sin arm til en storbarmet blondine, og den anden til utroligt smuk sorthåret pige med dådyr øjne. Folk spreder sig for dem, Bra, Deans bedste ven, ryster let på hovedet, åbner døren til pigetoilettet, og råber ind, “Jeg ved ikke hvad i laver derinde, men jeg advarer jer lige, jeg er på vej ind, og jeg er ikke en pige”. En pige små-løber fornærmet ud, indtil hun opdager at det er Bra som er på vej ind og bløder så op. Man kan høre Bras stemme “Daisy.. Daisy, hvor er du?”.

“20 minutter til frokost slutter”, konstaterer Kelly, Lily nikker men ser lidt bleg ud, og vi fortsætter. Kantinen serverer rester idag, “det er kød i sovs i dag” Lily skærer en grimasse, “mener du ikke kødsovs?” Spørger jeg let forundret. “Nope, kød i sovs, og hvad de ellers har tilovers”, fortæller Kelly, vi stiller os i kø, og får så den brune masse op i skåle på vores bakker. “Her er det så, vores stambord”, annoncere Kelly, det her er Speedy, en overenergisk fyr der tripper på stedet, giver os hånden, “har i hørt det nyeste nye? Daisy og Dean, er nu ikke længere Daisy og Dean, men Dean og et ton af piger, og Daisy og tjah” . Kelly afbryder “we know”, og Speedy falder i snak med Lily, over en eller anden vampyr bog de begge to læser. Kellys hånd peger mod en fyr, med hovedet begravet i en bog om den franske revolution, “og det her er James”, James løfter fraværende hånden, og vi slår os ned. “Vent så i er venner” Emma kigger forundret på Lily og Kelly, og de udbryder overraskede “selfølgelig!” “ Og ved i hvad, i skulle totalt tage med os til cheer-audition”, Kelly lyder spændt. Vi stikker til den brune sovs og snakker videre, eller Speedy snakker. Han fortæller om hvordan Bra og Daisy plejede at date og at de slog op efter at Daisy havde været Bra utro med Dean. Indimellem kommer James med en kommentar eller en lille grimasse. Kelly plaprer løs om “vikaren” Lily lytter interesseret og Speedy sørger for at få alle detaljerne med. Efter frokost tager jeg til fysik med  Lily og Speedy som springer en blå væske i luften. Så mødes jeg med James i historie hvor han overhovedet ikke er stille, men stadig dybt koncentreret. Så løber jeg på Emma og vi tager ned til gymnastiksalen, for at prøve ud som cheerleadere.


Blondinen som Dean valsede rundt med, Tiffany, viser sig at være holdkaptajnen for cheerleadereholdet og  råber salen op. “Velkommen til auditions, vi har brug for power, energi og attitude, det her er hvad vi har brug for” og så peger hun mod døren som springer op. Løbene ind kommer Speedy, hans arme er dækket med forskellige ting som holdnavnet og tegninger lavet i sprittusch, han har en ridderhjelm på, en t-shirt med en ridder på og et par bukser der på det ene bukseben er hvidt og grønt stribet mens det på det andet ben er hvidt og grønt plettet. Han sprinter rundt i lokalet, mens han laver flikflakker, saltomortaler og en masse andre stunts. Da han er færdig gør mine øjne helt ondt. Jeg kan genkende mange i rummet, et par fra biologi også den mørkehårede med dådyrsøjnene som Dean også hang ud med. Tiffany råber Emmas, mit eget og nogle andres navne højt og vi træder ud midt i salen. Kelly stiller sig forrest, kigger hen på Lilly som står ved anlægget, og råber så “hit it”, og begynder på en koreografi som vi efterligner et par gange. Lily jammer og Tiffany har sat sig ned, mens hun skribler en masse ned på sit clipboard, vi starter  så en sidste gang uden hende, også skiftes der hold.

Efter en time stiller vi os alle sammen op på en række, når Tiffany råber vores navne op træder vi frem. “Amalie, Emma, Joyce, Rose, Catlinn, Lisa, Tommy, velkommen til holdet, resten af jer kan gå”. Overraskende nok klarede den mørkhårede med øjnene ikke udtagelserne, også fortæller Kelly hvornår vi mødes i morgen og at vi får vores uniformer der.

 

Så smutter vi til idræt, Speedy stadig dækket af tusch og Lily nynner. Endelig tid til at slippe af med mine frustrationer, "alle sammen, midten af banen nu" stemmen var høj og det var tydeligt at høre det var Domeniq, for gods sake, har vi nu også idioten i idræt. Kelly og Lily bedømmer Domeniqs røv en klar 9’er og Lilys kinder bliver svagt rosa. Vi lunter hen til midten af sportspladsen, "lad os nu se hvad i kan" for mig lå der en trussel i hans ord, en trussel som ingen andre ville forstå. "Idag har vi atletik, hold 1 kaster, hold to springer" også kiggede han direkte på mig "og hold 3 løber", han fik os inddelt i hold, vi var ti der skulle løbe, og heldigvis er det at løbe, det jeg gør bedst. Domeniqs stemme lød, "på pladserne, færdig, løb". Jeg mærkede en utrolig kraft, ud af øjenkrogen så jeg Emmas ansigt det var en blanding af chok og vrede. Men jeg tænkte ikke videre over det, det var som noget jeg aldrig havde prøvet før, jeg blev færdig på ingen tid. Domeniqs ansigt lyste af sejr og hans øjne var igen gyldne, men så kom Bra over og spurgte ham om noget og hans øjne blev igen blå, mens Emma med hastige skridt trak mig væk fra løbebanerne. "Har de slet ikke lært dig noget deroppe, har du glemt alt om hvad der står i regelbogen?!" Hun var rasende, forvirret svarer jeg "hvilken regelbog?", og hun bliver helt bleg.

 

 

 

 

 

 

Dette Kapitel er skrevet af: Agnesk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...