Tomt tankemylder og andre slags følelser

Mennesker er mærkelige med deres tanker og følelser. De ved aldrig rigtigt hvad de vil have, eller hvor de vil hen. Hovedet er ligesom bare et stort kaos. Det kunne faktisk godt trænge til en ordentlig oprydning.
***
Kapitel 1 kommer snart.

1Likes
0Kommentarer
131Visninger

1. Prolog

 Jeg sidder bare her og stirrer ud i luften. Mere kan jeg ikke. Mit hoved føles som om, det er ved at blive overvældet af et tankemylder, men samtidig føles alting så hult og følelsesløst. Jeg lader mig dumpe baglæns ned på sengen, men så ender jeg bare med at stirre op i loftet, så jeg vender mig mod vinduet med et irriteret suk. Hvornår blev det hele så monotont?

 

 Jeg har altid kun haft få venner. Det har været nok for mig, for dem jeg så havde, følte jeg mig tæt bundet til. De var ligesom min lille familie. De var de lag, der beskyttede mig mod kulden. Men lidt efter lidt skrællede lagene væk. De ændrede sig, og så passede de pludselig ikke længere omkring mig. Jeg fik selvfølgelig også nye venner. Dem har jeg da endnu. Men det er ligesom bare ikke det samme mere. Det er ikke nok. De er ikke nok. Jeg forstår dem ikke helt, på samme måde som de ikke forstår mig. De forstår mig i hvert fald ikke, sådan som jeg vil have, de skal.

 

 Måske er jeg bare for kompliceret. Det føles lidt som om, jeg venter på, at den rigtige skal finde mig. Den der passer sammen med mig som en puslespilsbrik. Nu synes jeg bare, at jeg har ventet længe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...