STALKER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2017
  • Opdateret: 5 jul. 2017
  • Status: Igang
Mød Emily Walker, som støder ind i den berømte Liam Payne ved et uheld. De bliver hurtigt gode venner, men ikke alt er godt. Der er noget Emily ikke har snakket med Liam om.
Hun bliver stalket af en person, Zayn Malik.

Hvorfor stalker verdensberømte Zayn Malik, normale Emily? Og hvad sker der når hun skal møde Liams 4 bedstevenner fra One Direction?
*Følg med i STALKER*

13Likes
2Kommentarer
1165Visninger
AA

4. 3 - Boys night

Zayns synsvinkel

Drengene og jeg sad inde i min stue og diskurterede om, hvornår vi skulle på Tour igen. Jeg fulgte ikke så meget med i samtalen, da min mobil havde min opmærksomhed. Jeg havde været virkelig besat af den på det seneste og det havde drengene også lagt mærke til. Men det var der jo også en grund til! Emily.

Jeg havde fundet hende på alle de socialemedier efter, at have set hende nede i byen. Vi havde skrevet sammen frem og tilbage, og hun virkede som en sød person (sommetider) og ret sjov. Nogle gange kunne hun godt enten være lidt irriterende eller bare være meget irriteret når jeg skrev til hende. Men måske, spammede jeg hende også lidt ind i mellem.

Emily var i hvert fald virkelig smuk, da jeg havde set hende i byen - der var bare et eller andet over hende som jeg ønskede at kende mere til. Jeg fandt hende først på Facebook, derefter Snapchat og WhatsApp. Det var mest WattsApp vi skrev på sammen, da det var nemmest.

Det var snart Liam's fødselsdag, og han havde snakket en del om, at han havde arrangeret et brag af en fest på Funky Buddha sammen med en pige som han havde mødt for et par dage siden. Jeg havde ikke rigtigt fulgt med i hvem hun var og hvordan de pludselig var stødt ind i hinanden, jeg var jo selv lidt optaget af min mobil hele tiden.

Jeg mærkede et puf på skulderen. "Zayn, hørte du det?", kom det fra Louis. Jeg rømmede mig kort. "Nope, hvad sker der?". "Du ved, til Liam's fest på fredag - du kan jo prøve, at snakke lidt med hans nye veninde, Emily. Liam har jo Sophia og jeg synes du skal være lidt mere social i stedet for hele tiden, at være på din mobil med din internetkæreste," sagde han og grinede til sidst. Oh my god, ingen forstod mig - ikke engang drengene. Der var bare virkelig noget specielt over min Emily og ingen anden forstod mig. "Tjo, det kan jeg vel godt" svarede jeg ham bare. Liam's veninde skulle vel også have en chance og det skulle hun da nok også få.

"Drenge, vil i have noget mad?" Spurgte jeg dem. "Oh my god, JA TAK. I'm starving. Jeg stemmer for PIZZAAAA." Skrålede Niall, men det var jo ikke en overraskelse, at han var sulten, for selvfølgelig var han det. "Vil du så ikke med ned og købe et par stykker, Niall?" Spurgte jeg, og regnede med et ja, eftersom vi altid fik en gratis is med, når vi bestilte hos vores lokale pizzaria. "Årgh jo, hvem siger nej til gratis is??" Svarede han og kom op fra sofaen.

Vi tog vores sko på og smuttede ned til pizzeriaet. Den lå lige på hjørnet af lejlighedskomplekset, så vi skulle kun lige ned af trapperne der førte op til min lejlighed og så 2 minutter hen langs vejen. Vejret var virkelig dejligt. Det var september, så der var stadig varmt, men der kom ind i mellem en dejlig vind, som kunne friske én op.

Vi kom ind til pizzeriaet og brugte replikken, "bare det sædvanlige". Da pizzamanden efterhånden kendte os og vores bestilling. Vi fik to pepperoni, en Hawaii og 3 salatpizzaer. Så tænker I sikkert, det er da til 6 mennesker og vi er kun 5. Men igen - Niall elskede mad og han købte derfor altid en ekstra pizza. Der blev lagt 6 pizzaer og 2 is op på disken og jeg lagde nogle kontanter tilbage til ham.

Niall tog pizzaerne og gik mod udgangen. "Niall, husk nu din is" sagde jeg til ham. "Nåeh jo" mumlede han og skyndte sig at vende om for, at hente isen.

Da vi nåede hen mod opgangen til min lejlighed, var vi færdige med vores is og Niall gik op med pizzaerne. "Jeg kommer om 2 sekunder" sagde jeg til Niall og viste ham cigaretpakken og lighteren, som en hentydning til, at jeg skulle ryge. "Årgh Zayn, seriøst?" Svarede han skuffet, og vendte om for at gå op af trapperne.

Jeg tog en cigaret op af pakken, tændte den og tog et sug. Det var den bedste afslapningsmetode, jeg kendte til. Jeg fiksede min mobil op af lommen og havde overraskende nok fået svar fra Emily. Et smil gled over min læbe.

Emily: Ej hov, jeg så slet ikke din besked.. Havde travlt.

Løgn. Du kan ikke have travlt i hele 24 fucking timer. Like - tror du ikke allerede jeg har set, at du har været aktiv uden at svare mig. Men altså ja, anyways.

Me: Det er helt i orden. What's up?

Emily: Slapper bare af, hvad med dig?

Me: Står lige og ryger, men skal op til min lejlighed, hvor mine venner spiser pizza.

Emily: Åh - hvor hyggeligt.

Me: Tja, håber virkelig snart vi kan ses tho. Længe siden jeg har set dig. (; Og du var ellers mega hot, den anden dag.

Emily: Øhm hvad fuck mener du? Vi har aldrig set hinanden før.

Åh nå jo, jeg havde set hende, men hun havde ikke set mig. Seriøst hvorfor skal jeg altid fucke op? Hun kommer jo aldrig nogensinde til, sådan rigtigt at kunne lide mig, når jeg spammer hele tiden eller skriver sådan noget til hende.

Me: ... Oops, my bad. Jeg så dig ellers den anden dag, her i London - hvor du bor. Du var i byen med din veninde. Right?

Da jeg efter 5 minutter stadig ikke havde fået svar på min sidste besked og jeg var færdig med min smøg, gik jeg ellers bare op til lejligheden igen. På vej op ad trappen så jeg Liam snakke i telefon, foran hoveddøren.

Han så ikke særlig glad ud og det så ud til, at han prøvede på at berolige en eller anden. Det var sikkert hans nye veninde.

"Hvad sker der?" Spurgte jeg ham. Han kiggede op på mig, smilte kort og rystede på hovedet, som hentydning til at han nok selv skulle klare den.

Jeg smuttede forbi ham og gik ind i min lejlighed, som virkelig lugtede af pizza.

Jeg kom ind i stuen, snuppede en salatpizza og satte mig i sofaen.

"Zayn, hvad skal vi give til Liam på fredag?" Spurgte Harry. "Vi har virkelig ingen ideer til gaver." Fortsatte han.

"Hmm, jeg ved, at han vil blive glad for at vi og hans nærmeste bare kommer og fejre ham. Men han har jo selv arrangeret festen, så det kan vi ikke engang."

"Uh, jeg har en ide" kom det fra Niall, "Hvad med at give ham vores kærlighed og skrive en helt speciel sang, kun til Liam?" Sagde han med det største smil plantet i hele ansigtet. "Så kan vi også synge den foran alle hans venner."

Vi blev enige om, at det var den bedste ide og nu skulle vi bare kunne nå, at skrive en lille sang på en uge.

Liam kom igen ind i lejligheden og han så stadig ikke helt vildt begejstret ud. Han sagde, at han blev nødt til, at tage et smut forbi hans veninde - da hun vist havde brug for ham. Vi nikkede allesammen og sagde, at det selvfølgelig var i orden - han fik også et par stykker pizza med på turen, så han ikke sultede og han kunne dele med veninden.

Jeg glædede mig da godt nok til, at møde hans veninde og se hvordan hun var. Liam var i hvert fald meget glad for hende, og det lød også som om det vendte den anden vej. Det skulle nok blive godt på fredag til hans fest og jeg ønskede bare det bedste for Liam.

Emilys synsvinkel

Me: Ej hov, jeg så slet ikke din besked.. Havde travlt.

Wow jeg løj. Men det vidste han jo ikke.

Hvorfor var det nu jeg svarede ham?? Urgh, det skete altid når jeg blev ramt af kedsomhed. Dumt Emily. Stupid.

Vi skrev lidt videre frem og tilbage.

Zayn: Tja, håber virkelig snart vi kan ses tho. Længe siden jeg har set dig. (; Og du var ellers mega hot, den anden dag.

OKAY WHAT. THE. FUCK.

Ham Zayn-duden, jeg havde skrevet med i et stykke tid, var ved at creepe mig ret så fucking meget ud. Like var det her en sindssyg joke eller hvad? Var jeg med i et Tv-program? Hvad bliver det næste dog? Kommer han og kidnapper mig. Fucking stalker. Har han seriøst set mig før, what to the fucking fuck??

Jeg svarede bare iskoldt tilbage: Øhm hvad fuck mener du? Vi har aldrig set hinanden før.

Seriøst hvad i alverden skulle jeg gøre. SOMEONE HELP ME. This shit was scary as hell and it wasn't even funny anymore.

Jeg sad og stirrede på min mobil. Oh fuck, han havde lige læst den. Jeg skyndte mig ud af samtalen.

Jeg vidste, seriøst nærmest intet om denne "Zayn". Måske var han slet ikke 23 år, som han sagde helt i starten. Han kunne være 64 år gammel og lide at skrive med yngre piger?? Hvem ved?

Fucking børnelokker.

Zayn: ... Oops, my bad. Jeg så dig ellers den anden dag, her i London - hvor du bor. Du var i byen med din veninde. Right?

Ok. Det her var virkelig creepy. Han havde jo ret. Jeg var i byen. Altså London byen, hvor jeg bor - sammen med Lucy den anden dag. Omg, this creep.

Han havde bare stået og kigget på mig uden jeg havde opdaget ham eller havde kigget på ham. Hvordan i alverden havde han fundet mig? Ulækkert. Ad Zayn.

Hvad skulle jeg dog gøre? Zayn gjorde mig virkelig utilpas. Jeg havde brug for at føle mig tryg og have tryghed.

Min mor og Christopher var taget hjem til mine bedsteforældre - så min mor var altså ikke en mulighed.

Min mor ville alligevel også bare blive pissed på mig over, at jeg overhovedet var begyndt, at skrive med fremmede på nettet. "Aldrig skriv med fremmede på nettet, det kan være farligt", sagde hun altid.

Hmm nå ja mor, det er jo slet ikke fordi alle mennesker på internettet har prøvet, at skrive med strangers mindst en gang. Det har de da. Ikke?

Jeg har i hvert fald, og som vi nu kan konstatere - har mommy altid ret. Pokkers tag dig mor. Typisk.

Jeg tænkte på, at ringe til Lucy, men for det første ville hun bare blive sur over, at jeg ikke havde fortalt hende om Zayn før og for det andet ville hun blive ligeså creeped out som mig - fordi Zayn (eller den 64 år gamle mand) også havde stået og gloet på hende.

Lucy var derfor heller ikke en mulighed.

Hmmm.

Liam? Ja, vi prøvede Liam. Ville han judge mig for ikke, at have fortalt ham om Zayn før? Nahh, han havde allerede læst nogle af beskederne med ham, jo.

Kunne Liam gøre mig tryg? JA sgu. Okay.. Så jeg prøvede at ringe til Liam.

Biip. Biip. Biiiip.

Seriøst den lyd, gav mig psykose.

Endelig stoppede lyden og en stemme jeg kunne holde ud, at høre på kom frem.

"Hey, det Liam"

"Hejjjjj Liambaen, jeg har det altså ikke helt så godt med, at være alene hjemme lige nu. Kan du måske komme over?" Spurgte jeg sødt.

"Jo selvfølgelig - jeg er der om 5." Svarede han og lagde på.

Årh Liam. Så sød. Bae.

***

Det bankede på døren. Åh fuck, hvem var det nu? Var det creeperzayn??

Jeg turde nærmest ikke engang at åbne.

"Em, det er bare mig," lød det fra Liam. Åh puha, bare Liam. Så var det ikke i dag jeg skulle dø eller kidnappes.

Jeg åbnede døren og hoppede direkte ind i Liam's favn. Den dreng gjorde mig bare tryg.

"Er du okay?," spurgte han så. "Hm, altså jeg har da haft det bedre." Svarede jeg bare.

"Du ved jeg er her, hvis der er noget du vil snakke om, right?" Svarede han blidt.

"Ja - I know". "Der er faktisk måske noget" svarede jeg så, da vi var kommet ind i stuen.

Liam kiggede nysgerrigt på mig. "Ja så?"

"Øhm, du kan godt huske i forgårs, da vi hang ud sammen og du troede, at jeg havde en kæreste, som jeg ikke havde fortalt dig om."

Han nikkede.

"Øhm ja. Det er SLET ikke min kæreste... Det er min Stalker."

Han kiggede på mig, og ventede bare på, at jeg ville sige det var en joke. Men nope, it was the real deal.

"Seriøst? Stalker? Mener du det?" Spurgte han og kiggede skeptisk på mig.

"Yep, og jeg har ingen ide om, hvad i alverden jeg skal stille op med ham."

"Bloker ham dog."

"Jamen Liam, hvad så hvis han kommer hjem til mig eller noget - det vil jeg da heller ikke have. Så meget hellere på internettet."

"Emily. Bare bloker ham - og hvis han nogensinde nærmer sig dig, så skal han nok få med mig, at bestille" svarede han og så seriøst på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...