STALKER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2017
  • Opdateret: 5 jul. 2017
  • Status: Igang
Mød Emily Walker, som støder ind i den berømte Liam Payne ved et uheld. De bliver hurtigt gode venner, men ikke alt er godt. Der er noget Emily ikke har snakket med Liam om.
Hun bliver stalket af en person, Zayn Malik.

Hvorfor stalker verdensberømte Zayn Malik, normale Emily? Og hvad sker der når hun skal møde Liams 4 bedstevenner fra One Direction?
*Følg med i STALKER*

13Likes
2Kommentarer
1233Visninger
AA

3. 2 - Party time

Jeg var kommet hen til Liam, og bankede kort på døren ind til hans kæmpe store hus, som jeg havde fået adressen på. Wow! 
Liam kom ud til døren, gav mig et dejligt kram, og tog mig med ind i sit hus. Liam og jeg, havde næsten lige mødt hinanden, men vores venskab, føltes som om, at vi havde været venner i flere år.


Vi satte os sammen ind i køkkenet, og snakkede løs, om hans fødselsdagsfest, vi fik arrangeret en masse. Vi lavede en menu, bordopsætning, bordpynt, vi fik planlagt og bestilt det meste. Da vi var færdige, satte vi os ind i stuen og Liam satte en film på. Jeg tror nok, at han satte Toy Story på, men jeg fulgte ikke så meget med i filmen. Jeg hørte en lyd fra min mobil, i mens filmen stadig kørte.


Jeg skulle til at tage min mobil, der lå på bordet, men Liam var hurtigere. ”Liiiiiam,” sagde jeg bedende. ”Giv mig den, please.” ”Ingen mobil under filmen,” ”-men Liam” sagde jeg opgivende. ”Glem det Em, vi ved begge, hvem der vinder,” sagde han i mens han var i gang, med et mindre grineflip. ”Du er nederen, Liam,” sagde jeg og sukkede. Han begyndte, at grine endnu mere, og så filmen videre.
Da filmen var ved at være slut, sagde min mobil igen en lyd, og det var omkring 5. gang under filmen. Hvem ville lige skrive så meget til mig? Ohhh. Fuck, Zayn selvfølgelig, han var seriøst efter mig konstant, og jeg overvejede mange gange, at fortælle det til Liam, men jeg havde ikke gjort det.


Liam kiggede på min mobil, og den var låst, men I ved vel godt, at man stadig kan se beskederne på låseskærmen ikke? Så han kiggede på beskederne, og fik et sjovt smil plantet i ansigtet. ”Em, hvorfor har du ikke fortalt mig, at du har en kæreste?” Det lød som om, at han var ked af det, men det var han ikke. Færdig. Slut. Done.


”Neeeej Liam, jeg har ikke nogen kæreste, det er bare en ven.” Sagde jeg, og var lige ved at kvæle mig selv, for at have kaldet Zayn for min ven, like it will never happen.  Han var blevet så belastende her for tiden, seriøst, der er noget der kaldes privatliv, altså hallooo..


”Okay, en ven, som tydeligt flirter med dig,” sagde han grinende og kastede min mobil hen til mig. ”Ja, og det er til tider ret så irriterende,” hviskede jeg, så det kun var mig selv, der hørte det.

”Liam-basse, jeg skal i byen med min veninde i aften, og bliver nødt til at komme hjem, for at gøre mig klar.”
”Allerede?” spurgte han. ”Søde skat, jeg har været her i 4 timer, og har lovet min veninde det, og hun har glædet sig helt vildt. Det ville næsten være synd at skuffe hende.” Han trak på skuldrene og gav mig en kæmpe krammer, det var lige, hvad jeg havde brug for, at være i trygge arme, og det kunne jeg kun være hos Liam.

”Jeg er ret sikker på, at jeg vil komme til at savne dig,” hviskede han til mig under krammet. ”I lige måde, men vi ses sikkert snart -igen,” sagde jeg og gav ham et venskabeligt kys på kinden, og ja det kan man godt. Desuden, han har en kæreste, så der er ikke noget der nej.

***

Da jeg havde gået lidt, og tænkt på, hvad der var sket i den sidste tid, fandt jeg min mobil frem. Det skulle jeg så ikke have gjort. Jeg havde fået en masse beskeder, og følte mig nærmest spammet. Gæt hvem, alle beskederne var fra. Zayn, hvem ellers? Jeg orkede ham seriøst bare ikke lige nu, man kunne gå fra at være vildt glad, til at være en mule irriteret over, at en person som ham, ikke havde andet at lave på en fredag aften.


Me: Zayn. Fat det nu okay? Lad mig please være i fred, jeg vil ikke have alt det spam, det er ved at være vildt irriterende og det provokerer mig virkelig meget. Jeg har altså et liv, og du behøver ikke, at blive blandet ind i det. Jeg klarer mig fint uden dig.


Kort efter brummede min mobil, seriøst den dreng altså, han sad sikkert inde på vores samtale 24/7 og ventede på, at jeg ville svare, get a life.


Zayn: Easy babe, jeg gør præcis, hvad der passer mig, og du må virkelig undskylde, at jeg bare gerne vil lære dig bedre, at kende.


Jeg skrev bare koldt tilbage: Jeg har ikke tid til at skrive nu, har noget langt bedre at tage mig til, end at skrive med dig.


Da jeg havde sendt den, gik jeg hen til mit walk-in-closet, totalt nice egentligt, men ja. Jeg fandt hurtigt en flot rød kjole, som jeg tog på. Jeg gik ud på badeværelset og tog det makeup på, som jeg nu lige syntes passede til kjolen, og fandt så mit krøllejern frem. Efter jeg havde krøllet mit hår, kiggede jeg mig selv i spejlet. Ja, jeg så da nogenlunde præsentabel ud.


Jeg gik ud på vejen, og kørte med bussen hen til Lucy, min bedsteveninde. Da jeg var kommet der hen, og Lucy var blevet færdig, tog vi hen til byen, i hendes bil. Hun var næsten lige blevet 18, og havde fået en bil til hendes fødselsdag. Hun fik en bil til hendes fødselsdag, er ret meget jaloux her, mest fordi, at jeg er ret sikker på, at jeg aldrig vil få en bil til min fødselsdag.
Jeg havde ikke nogen bil endnu, både fordi jeg stadig var 17, og fordi jeg ser mig selv, som en der bliver farlig at være ude at køre med. Don't blame me, men i alle de bil spil jeg har spillet, har jeg altid kørt ind i en anden bil, eller kørt ind i et træ ude i siden. Men det kan jo godt være, at jeg er bedre til køre in real life, jeg ved det ikke, for jeg er ikke gammel nok, til at finde ud af det endnu. Okay, lang forklaring, men jeg håber, at I ved, hvad jeg snakker om.


Når jeg nu kun var 17, tænker i sikkert, så er hun da ikke gammel nok, til at gå i byen. Og ja, I har ret, men jeg blev altid sneget ind i klubben af mine venner.


Da vi var kommet hen til Funky Buddha, og jeg var blevet sneget ind, gik Lucy og jeg sammen op til baren. Men, da vi havde fået et par drinks, var Lucy smuttet. Hun var sikkert ude at danse, det ville ikke undre mig. Jeg sad bare der helt alene oppe i baren, og følte mig som Palle alene i verden. Jeg havde fået nogle drinks, og var blevet let beruset. Efter noget tid -lang tid, efter min mening, var Lucy stadig ikke kommet, og da jeg ikke kunne finde hende, gik jeg udenfor. Jeg havde brug for noget luft. Jeg gik udenfor, og kiggede efter, om jeg kunne finde hende, men suk, hun var heller ikke udenfor.


Jeg havde ikke lyst, til at være her længere, og når Lucy alligevel var væk, besluttede jeg mig for at gå hjem. Der var alligevel ikke særlig langt fra Funky Buddha og hjem til mig. På vej hjem stødte jeg pludselig ind i noget, og jep, jeg er en meget klodset person. "Hovsa," sagde jeg og grinede, husk nu, at jeg var beruset. Jeg stod og svajede, og fandt ud af, at det var en person, jeg stødte ind i.


"Emily?" sagde en genkendelig stemme, og da jeg kiggede ind i øjnene på personen, så jeg de nuttede, brune øjne, som ikke kan glemmes. "Liam?" jeg var virkelig forvirret. "Hvad laver du her?" spurgte jeg ham. "Jeg var bare ud for at gå en tur, hyggede du dig i byen?" sagde han og grinede. "Hold kæft Liam, det er ikke sjovt," sagde jeg, og surmulede. "Har du brug for hjælp, til at komme hjem?" spurgte han på en sød måde. "Tak fordi du spørger Liam, det var sødt af dig," sagde jeg ironisk. "Selvfølgelig har jeg brug for hjælp, tumpe." sagde jeg fordi det gav sig selv, at jeg havde brug for hjælp. "Okay," sagde han bare og grinede.

Jeg fortalte ham hvad min adresse var, og vi gik sammen hjem til mig. Han ’afleverede’ mig, ved døren, for min mor eller bare min familie i det hele taget, behøvede ikke, at vide noget om det der lige var sket. ”Vi ses, sikkert snart, ikke? Vi skal være færdig med den fødselsdagsfest,” sagde han og kiggede mig i øjnene. ”Jaja,” sagde jeg bare, ikke for at være ond eller noget, jeg ville vildt gerne være med til at arrangere hans fest, men jeg var meget træt på det tidspunkt.


Han kiggede på mig med et lille smil. ”Aw, du ser træt ud,” sagde han. ”Mmh,” var det eneste jeg sagde, han grinede let af mig. ”Sov godt,” sagde han og kyssede mig kort på kinden. Efter det, sendte han mig ind ad døren.

Han var sgu’ sød.


Da jeg kom ind, var der helt stille i huset, og jeg gik ud fra, at de andre sov. Jeg listede -så godt som jeg nu kunne- ind på mit værelse, tog min røde kjole af og smed den på gulvet. Den kunne jeg bare rydde op dagen efter. Jeg er næsten 99% sikker på, at jeg ikke er den eneste person, som siger: "det ordner jeg bare i morgen." Har jeg ret, eller har jeg ret? Jeg har ret, okay.


Jeg lagde mig ned i sengen, og faldt ind i en dyb søvn. Jeg elskede seriøst at sove, det er bare livet, at ligge i sengen, og sove dagen lang. Ja, som I nok allerede har regnet ud, så er jeg en af de personer, som står sent op. Men der burde være nogen der ude, som forstår mig, jeg mener, min seng er bare dejlig. Jeg burde blive gift med den. Okay, det her er en underlig tanke.
 

Jeg stod op omkring 14-tiden, jeg sagde jo, at jeg elskede at sove længe, men jeg var godt nok også virkelig udkørt efter i går. Jeg rejste mig op, og gik direkte ud i køkkenet, for at finde, det første jeg tænker på om morgen -mad.


Jeg åbnede køleskabet, og fandt noget frugt, fordi jeg ikke orkede det helt store måltid. Jeg satte mig ind i vores stue, og så en film de viste på et program, men det var egentlig også ret lige meget, for jeg fulgte ikke rigtig med. Jeg rakte ud efter min mobil, som lå på stuebordet, jeg havde fået 8 ulæste beskeder siden i går, men jeg gik til at starte med ind på en besked, jeg havde fået af min mor.
 

Mor: Hej skat. Er ude at handle, kommer nok først tilbage omkring klokken 16, fordi jeg har nogle små ting at ordne.

Okay, så vidste jeg da det. Jeg gik videre i gennem mine beskeder og så at de 7 andre var fra Zayn. Var det en overraskelse? No, not at all..

Zayn: Babe?


Zayn: Hvorfor svarer du ikke?


Jeg orkede ikke at læse de andre, og slukkede min telefon, hvorfor kunne man ikke blokere personer, når man havde brug for det? Hvorfor gud? Hvorfor mig?
 Jeg koncentrerede mig lidt mere om filmen, men alligevel var mine tanker på Zayn. Jeg fandt min telefon frem igen, og så, at jeg havde fået en besked mere, men den her var fra Liam. 


Liam: Hey Em.. Hvordan går det? Har du det bedre efter i går?

Me: Ja…?

Liam: Kan du ikke huske, at du var på vej hjem, og gik ind i mig?


Seriøst gud, hvad havde jeg nu gjort? Hvorfor vidste jeg ikke, at jeg havde det.


Me: Det må have været en anden person..?

Liam: Det tror jeg ikke, jeg fulgte dig hjem til dit hus.

Me: Okay Liam, jeg indrømmer det, jeg var nok lidt fuld. Sagde jeg noget?


Liam: Nej, ikke andet end, at du var træt. 


Tak gud, den her gang reddede du mig, tænk hvis jeg var kommet til, at sige noget om Zayn. Det ville ikke have været godt. Hvis Liam vidste noget om Zayn ville han bare blive virkelig bekymret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...