Det vandrende bjerg

Det vandrende bjerg er et eventyr, om tre dværge Taldran, Faldan og Snafle og deres eventyr i verden på og omkring øen Kryn, det en verden fuld af magiske væsner og trolddom. Historien starter dybt inde i et bjerg kaldet det vandrende bjerg, det er ikke et helt almindeligt bjerg, foruden at være fuld af guld og ædelstene, er det også et bjerg der kan vandre gennem tiden alt imens det, når det blæser og man lytter godt efter, fortæller historier om dværgene fra Kryn.

0Likes
0Kommentarer
882Visninger
AA

3. Uventede gæster

 

Kryn


Snalfe var en ung dværg, han var kun hundrede tyve år gammel, det skal lige siges at dværge i gennemsnit, kan blive meget gamle på øen kryn, fem hundrede år er meget normalt. Han havde et kort rødt fuldskæg og var lidt over halvanden meter høj, han havde altid fået at vide, at han var en frisk, udadvendt og altid var glad. Taldran var på mange måder modsat af Snalfe, han var snart tre hundrede år gammel og havde et hvidt langt skæg, der nåede ham til brystkassen, han blev af nogen omtalt som gnavpot, dette brød han sig ikke om at blive kaldt og havde stukket de selvsamme tosser, et par på kassen for at kalde ham øgenavnet. Taldran elskede øl og kylling og dette kunne godt ses, han var en stor dværg, dog kun hundrede fem og fyrre centimeter høj. Faldan var Taldrans yngre bror han lignede ham en del, dog var han lidt slankere og mere muskuløs, også lidt højere. I Faldans verden var han nok, den flotteste dværg på Kryn, men Taldran mente nu bare at han var forfængelig og selvglad.

Det var nu ti år siden borgen Hamstad blev bygget og den var nu vokset til en by med totusinde indbyggere, de små hytter dværgene boede i dækkede den græs bevoksede slette der lå mellem skoven og bjergene som var besat af kæmperne. Hamstad's indbyggere skulle holde den årlige byfest. Taldran havde planlagt en fest for snalfe da det var hans hundrede tyve års fødselsdag. Tronsalen var pyntet op og hamstads kong gron skulle deltage i festen, ipsal og prinsesse Vassirena ville også være til stede når Snalfe skulle overraskes med en fest på borgen.

Snalfe havde ingen ide om hvad der skulle ske, da han trådte ind i tronsalen. "HURRA!" råbte gæsterne, Snalfes ansigt lyste op og han brød grinene sammen på den røde løber. Festen Startede der var musik, dans, mad og en masse af herligheder, og de tre dværge havde aldrig haft det så skæg som nu, et brag lød uden for borgen, alle løb straks til vinduerne for at se hvad der var sket, efter fulgt af en masse lys på himlen bragede det løs, det var bare fest‐fyrværkeri , alle åndede lettet op.

Faldan var blevet meget fuld og snakkede med Taldran "vi burde spørge Prinsesse Vassirena om hun kan finde en kone til Snalfe" Taldran kiggede på Snalfe som dansede med to elver kvinder på bordet, Taldran rejste sig og gik over til prinsesse Vassirena og bukkede for hende, "kan jeg ha et ord med dem deres højhed", "prinsesse måske de kunne hjælpe os, det er mig og Faldan vi snakkede om, at de prinsesse kunne finde en Kone til Snalfe selvfølgelig uden han ved det os der står bag", Prinsessen kiggede på Taldran og bukkede hun viskede i øret på Taldran. "Måske han selv kan klare den sag, jeg tror i har fået lidt for meget at drikke de herre, men jeg tror jeg har en løsning på jeres problem, vent her!" hun vendte sig om og gik op af trapperne til sit kammer.hun

Prinsessen vendte tilbage kort tid efter med to af de smukkeste elver kvinder, Taldran og Faldan stod måbende og kiggede da de to damer kom ned af trapperne, de så på dværgene og smilede og bukkede må vi ha denne dans sagde de i kor til de to forgabte og fulde dværge, som ikke havde forventet at se så meget skønhed til Snalfes fødselsdags‐fest. Det var den bedste aften i mands minde og havde bragt alliancen meget tættere sammen og selvfølgelig også de tre konger.

Det var blevet sent da dværgene vågnede efter festen, dværgene var ikke alene de havde sovet sammen med elverer kvinderne. De besluttede alle at gå hvert til sit efter de havde få morgenmad. et brøl lød fra bjergene bag borgen. Det kunne kun være en ting, "kæmperne angriber!" Råbte vagterne uden for borgen.
Dværgene løb forvirret rund for at finde deres våben og rustninger. Uden for lød der skrig og brag fra kampesten der blev kastet ind over muren og ramte husene, disse kæmpe sten var så store at de kunne få hele huse til at falde sammen, en af de store kampesten ramte muren til det værelse som dværgene opholdte sig i, den gik igennem muren og landede ved Taldran, den var tre gange større end dværgen. Efterfulgt af stenen kom fire kæmper igennem hullet i muren og greb Snalfe Taldran og Faldan.

Dværgene var blevet slået omkuld og besvimede, de vågnede op i et metalbur højst sandsynligt i bjergenes huler, herfra kunne kæmperne holde dem skjult så de ikke kunne reddes. Kun nogle få fakler lyste hulen op, dværgene kunne skimte to kæmper der holdt vagt ved hulens eneste udgang. Dværgene sad fanget og de vidste at hvis de ikke slap væk inden længe ville de blive lavet til dværge suppe, de fandt ingen anden løsning end at forsøge at lokke kæmperne tættere på og stjæle nøglerne, taldran kastede en sten han havde fundet på bunden af buret, kæmperne vendte straks deres blik mod dværgene.

Snalfe havde fundet en kæp han kunne snuppe nøglerne med mens Faldan forvirrede kæmperne med dans og sang. Det lykkedes Snalfe at snuppe nøglerne, de satte sig i bunden af buret til kæmperne havde mistet interessen for Faldans dans. De ventede til kæmperne faldt i søvn og låste buret op. De de listede forbi kæmperne og ud af hulerne og drog mod Hamstad. Byen var totalt ødelagt og borgen var en ruin, det vrimlede med kæmper, så dværgene besluttede sig hurtigt til at vandre til Kjernsted igennem skoven. Heksene opholdte sig i skoven og havde fået færden af dværgene en gang for alle, hekse glemmer ikke mad når de først har fået duftet den.

Den lange vandring gennem skoven, gik uden at støde ind i de frygtede hekse, de gik i tavshed langs den støvede grusvej mod Kjernsted, vandringen havde forgået hele natten og det var nu blevet morgen, de var ikke langt fra byen Kjernsted. Da de endeligt nåede byporten stod den åbent og Kong Gron stod og vinkede blandt en stor menneskemængde og bød de tre dværge velkommen, de blev straks inviteret til at bo på borgen, hvor de skulle planlægge og snakke om hvad de skulle gøre når og hvis kæmperne ville angribe Kjernsted.

Ipsal ankom til borgen næste dag, for at forstærke forsvaret af Kjernsted med hundrede kentaur og tyve af de stærkeste enhjørninger, disse magiske væsner var i stand til at bruge kraftfuld magi i form af illusioner, der kunne skræmme livet af de fleste, specielt hvis modstanderen var en smule dum, præcis som kæmperne kunne siges at være. Der var nu gået tre måneder og der var blevet sendt spioner til Hamstad, som kunne berette at kæmperne ikke var til at finde nogen steder. Kong Gron mente at de muligvis kunne have gemt sig i skoven hvor de vidste at dværgene ikke ville lede i længere tid ad gangen, dog hekse spiste dværge ville de ikke røre kæmperne, da de nok var for beskidte og ulækre til at sætte tænderne i.

 

 

 

.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...