Det vandrende bjerg

Det vandrende bjerg er et eventyr, om tre dværge Taldran, Faldan og Snafle og deres eventyr i verden på og omkring øen Kryn, det en verden fuld af magiske væsner og trolddom. Historien starter dybt inde i et bjerg kaldet det vandrende bjerg, det er ikke et helt almindeligt bjerg, foruden at være fuld af guld og ædelstene, er det også et bjerg der kan vandre gennem tiden alt imens det, når det blæser og man lytter godt efter, fortæller historier om dværgene fra Kryn.

0Likes
0Kommentarer
869Visninger
AA

1. Kampen mod kæmperne

Det mindste lille prik kunne give et stort rødt mærke, stikket i sig selv var ikke dødbringende men gav en høj feber, det sværmede med myg, der gemte sig i sprækkerne langs klippe‐væggen. Langt inde i den lange stentunnel der førte fra bjerget, i en lang række af tunnel‐netværk, sad der tre dværge og kiggede på flammerne, fra et bål de havde lavet af deres fakler. De var på vej til udgangen og videre til en by nær bjergets fod, da de ville tage sig et hvil. "Skal vi ikke se at komme videre, jeg er træt af at grave efter guld, jeg skal ha mad og skal sove" sagde Snalfe som var den yngste af de tre guldgravere, "lad os komme af sted Taldran" sagde Faldan og gryntede højlydt.

Da de endeligt kom til udgange, var det blevet mørkt og man kunne blot skimte lidt spredte stjerner og en halvmåne bag skyerne på himlen, de gik langs bjergsiden på en ujævn grusvej der førte til byen Kjernsted. Langt om længe nåede de til byen, som lå stille hen blandt skovens træer. Et par fakler lyste på porten som var lukket for natten, Faldan bankede tre gange på sit skjold med sin økse, vagten lukkede porten op. Dværgene gik hurtigt ind af porten og fortsatte af en brostens vej længere ind i byen.

Der boede godt og vel to tusinde hovedsaglige dværge i byen, det var den nordligste by på øen Kryn, øen lå med vand omkring sig, så langt som øjet rakte. Heldigvis var øen stor. Den rummede tre kongedømmer, hestefolket som var ledet af enhjørningen Ipsal, han herskede på hele øen, men dog kun i skovene der lå spredt men tæt på øen. Kæmperne mod syd ledet af kong Gongstad, de var barbariske og frygtet af alle og så var der dværgene mod nord, som herskede over bjergene og en snes byer der lå lidt syd for Kjernsted.

Ledet af de barbariske kæmper fra syd prøvede Gongstad at invadere, dværgenes rigste by længst mod nord nemlig hovedstaden Kjernsted. Det var lykkedes kæmperne at vandre langs stranden, for at angribe længst bag dværgenes forsvar og slippe af sted med kronen, fra dværgenes kong Gron. Lyset fra de brandene hytter var det eneste man kunne skimte fra bjerget.

En hær bestående af hundrede af Ipsal's kentaur, kentaur er halvt heste og halvt menneskekroppe, de havde samlet sig for at ramme kæmperne, med bue og pil ved foden af bjerget. Byen stod i flammer, da pilene regnede ned over de tyve til tredive kæmper, de var i kamp med dværgenes økse og brynje bærende soldater, midt inde i byen. Porten var blevet revet åbent af et par kæmper, kæmperne havde taget et skibs anker, bundet det til et reb, kastet det over porten og flået den i stumper og stykker. Gongstad red på en øgle på fire ben, den lignede en gigantisk krokodille.

De tre dværge Faldan, Taldran og Snalfe havde iført sige deres økser, skjold og brynjer og var blevet kaldt i kamp. De tre dværge stod samlet om en kæmpe, der var høj som et hus og bred som en hestevogn. Et kæmpe brøl lød da kæmpen ramte en hest og rytter med sin enorme kølle, Faldan huggede sin økse i det bøjede ben og greb fat i kæmpens bælte, han svingede sig op på ryggen og borede sin daggert i baghovedet på kæmpen, kæmpen faldt livløst til jorden med et brag, imens den sukkede dybt. Hornet fra borgen rungede i skoven, da den sidste kæmpe var faldet. Kampen var vundet, men byen stod i flammer.

Gongstad måtte være flygtet i kampens hede, han var ikke til at finde blandt de faldne kæmper.
"Jeg har samlet halvtreds guld stykker og en sæk med våben" sagde Snalfe og smilede over hele ansigtet, de delte skatten mens de spiste og drak, Faldan brød ud i sang og de to andre spillede på deres fløjter, til den lyse morgen. Kong Gron dværgenes højt ærede leder, var mødt op for at gratulere sejren. En stor fest skulle finde sted i Kjernsted, Ipsal var til stede, mest for at takke ham for sin hjælp under slaget, men også fordi Gron vil skabe en tæt alliance med enhjørningen. Gron så ingen anden udvej, end at lave et modangreb på kæmpernes største fæstning, for at tvinge dem tilbage til hulerne i bjergene mod syd, der fra kunne de ikke hærge dværgenes territorium.

Gron skulle bruge en mægtig hær og Ipsal skulle hjælpe ham. Der fandtes mange magiske skabninger på øen Kryn og i bjergene mod nord, var dværgene stødt på en drage i de mørke dybe tunneler. Ipsal var drage hvisker og gron ville have ham til at tæmme dragen Rhos. Ipsal kiggede skeptisk på Gron og sagde "hvad får jeg for det?", "Du for fred på Kryn og en stærk alliance med Gron, samt alle de metaller du har brug for i kampen mod Gongstad. Der gik lidt tid inden Ipsal sagde " Jamen så har vi en aftale, vi angriber om en måned." Gron smilede og gav enhjørningen en kappe af den pureste silke og en kiste fuld af guld, dette var en gave for hans heltemodige indsats.

Festen varede tre dage og alle var udmattede, Snalfe, Faldan og Taldran havde besluttet sig for at deltage i krigen mod kæmperne, de havde samlet alt det udstyr. De kunne finde og købt nyt for det guld de havde fundet i den seneste kamp. Nu nu sad de på kroen og spiste frokost og drak øl. Taldran sagde med kylling i mundvigen "tror i at i to svæklinge kan klare sådan en kæmpe alene, når alt kommer til alt er i jo blot et par guldgravere." Taldran havde været i hæren og tjent hos kong Gron, de to andre dværge havde ikke nogle kommentarer, til Taldrans store skuffelse spiste de bare videre.

En måned senere.
"Vågn op Taldran vi skal afsted" vandringen fandt sted i ly af mørket, dværgene samlede deres udstyr og gik til borgen, hvor de mødtes med de andre soldater. De vandrede igennem skoven femhundrede mænd, bevæbnet til tænderne med økser og skjolde, de lave en masse larm, men dog kunne kæmpernes gribbe ikke se dem. Dværgene satte lejr en dagsrejse fra Gongstad's Fæstning, hvor de var nogenlunde i sikkerhed, her skulle de mødes med Ipsal's kentaur , hvis alt var gået vel og Ipsal havde overtalt dragen Rhon, ville den også deltage i kampen.

Snalfe vågnede ved skumrings tid, det var kun et få tal af dværgene der var vågne, de sad spredt rundt omkring i lejren og holdt vagt, Snalfe begyndte at pakke sit skin samme, Taldran mumlede i søvne "I bare guldgravere". Et par timer gik med at få spist morgenmad, den bestod af tørt brød og rester fra aften før, som var kylling i vand med krydderier. Solopgangen faldt over Gongstads bjerge og ramte dalen og skabte lange skygger fra træerne hen over det høje grønne græs, dværgene vandrede den halve dag og var nu så tæt på Gongstads fæstning. Der var døde soldater spiddet på store træpæle, spredt rundt omkring på sletten, disse skræmsler var kæmpernes første forsvar, senere regnede man med, at der ville være fælder gemt i skoven omkring fæstningen. Dværgene spredte sig ud i mindre grupper, for at snige sig igennem skoven, så godt som de nu kunne med deres metal udrustninger. Kentaurerne var hurtig til bens, så selv om de drog afsted samtidigt, var de allerede i skoven aftenen før de mødtes med dværgene, samlet vandrede de igennem den skoven. Træerne var kæmpe store og skyggerne skræmte dem, de var bange for et pludseligt baghold eller en fælde.

Tre timer senere lød et rungende horn igennem skoven, det kom fra Gongstads fæstning der kaldte sine soldater til forsvar. Dværgene var blevet opdaget, Ipsal blæste sit horn det vartegn til at angribe. Ingen af deres liv ville blive skånet, hvis angrebet slog fejl.

Dværgen begyndte at løbe og trak deres våben, Ipsal kentaur tog stilling i udkanten af skoven, derfra affyrede de deres pile, ind over den ti meter høje fæstnings væg, denne væg var lavet af hele træstammer og var spidse på toppen. Dværgene tog stilling lidt inde i skoven i skjul af træerne, de ventede på at porten vil åbne og kæmperne kom ud for at slås. Trehundrede af kentaurernes pile blev skudt ind i fæstningen. Kæmperne kom ud for at møde dem på sletten og tage kampen op.

De tre største kæmper kom først ud af porten, de brølede af raseri, da de så dværgene løbe frem fra skoven. Efterfulgt af tyve andre kæmper, de to hære mødtes på sletten ved kong Gongstads fæstning, kampen var godt i gang. En stor skygge bevægede sig over sletten, de tre dværge kiggede samtidigt op på himlen og så dragen Rhon svævede hen over slagmarken, en ild stråle stod ud af munden på dragen, ilden ramte inde i fæstningen og brændte hytterne og spredte et flammehav. Moralen blev straks meget højere hos dværgene og kampen var ved at se sin ende, da dværgenes hær var langt i overtal. Gongstads horn rungende to gange, kæmperne trak sig tilbage, de flygtede som forventet mod bjergene i syd, for at gemme sig i hulerne. Dette var den største sejr i dværgenes historie. Snalfe, Taldran og Faldan blev udnævnt til konger af Kryn's sydlige halvdel, for deres heltemodige indsats i kampen mod Gongstad, de skulle bygge en borg kaldet Hamstad og deres opgave var at forhindre kæmperne i at forlade hulerne i bjergene.

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...