Det vandrende bjerg

Det vandrende bjerg er et eventyr, om tre dværge Taldran, Faldan og Snafle og deres eventyr i verden på og omkring øen Kryn, det en verden fuld af magiske væsner og trolddom. Historien starter dybt inde i et bjerg kaldet det vandrende bjerg, det er ikke et helt almindeligt bjerg, foruden at være fuld af guld og ædelstene, er det også et bjerg der kan vandre gennem tiden alt imens det, når det blæser og man lytter godt efter, fortæller historier om dværgene fra Kryn.

1Likes
0Kommentarer
961Visninger
AA

2. Elverfolket fra Solera

 

Det var aften og de tre dværge sad til bords, ved en fest i tronsalen på den ny opførte borg Hamstad, der lå kun få kilometer fra kæmpernes forladte fæstning, med udsigt over bjergene og skoven mod nord. En rød solnedgang kunne skimtes igennem borgens vinduer, Snalfe var faldet i staver og stirrede ud af vinduet, Faldan rejste sig for at holde en tale, for de halvtreds gæster det sad ved bordet. Faldan rettede på skjorten og mumlede "hvor lagde jeg den tale, ok her er den", "højt ærede medlemmer af Hamstads regiment, vi mindes års dag for slaget og sejren mod Gongstad, lad os hæve glasset for de mistede venner og soldater men lade os og så skåle for sejren og fred på Kryn, længe leve kong Ipsal og kong Gron" et øredøvende hurra gav ekko i tronsalen.

En person klædt i en prangende brynje, der funklede af sølv, guld og store ædelstene placeret med millimeters præcision og en kappe af mørkerød silke, gjorde sin entré. Den fremmedes øjnene funklede af skæret fra de tændte fakler. Den fremmede bukkede ærbødigt foran de tre konger, "vær hilset, hvem er den ædle herre" udbrød Falden. Den fremmede tog hætten af hovedet og et langt gyldent hår kom til syne, det var ikke en mand men en kvinde, Taldran var ved at kløjes i et stykke kylling og skyndte sig at skylle det ned, med et glas rødvin. Dette var heller ikke en fremmed, det var selveste prinsesse Vassirena af elverfolket fra Solera, et fastland der lå øst for Kryn, selv om man ikke havde kortlagt hele fastlandet, var det mindst ti gange større end Kryn.

Prinsessen smilede og sagde "vær hilset, jeg kommer fra Solera for at skabe en alliance med kongerne af Hamstad, for at kunne forsvar mit hjemland mod drageherren Kotaz, hans hær af drager er ledet af den frygtelige Ultim, en drage der har for mål, at udslette elverfolket for evigt, ved at kaste dens onde magi over vores land og tilintetgøre vores kilde til evigt liv." Hun fortsatte "hvis I vil gøre os den ærefulde opgave, at hjælpe vores folk med at bekæmpe Drageherren kotaz, vil vi belønne jeres folk, med den største gave af alle, en kilde til evigt liv i jeres hjemby Kjernstad, enhver som drikker af det magiske vand, vil straks stoppe med at ældes. De tre dværge kiggede på hinanden og smilede, Taldran sagde "De kan regne med os Prinsesse Vassirena, vi vil samle en hær det kan hjælpe, i kampen mod denne modbydelige Kotaz".

For at komme til Solera, måtte dværgene rejse til havnebyen mod øst, for at give ordre til at samle alle de skibe, der kunne sejle til fastlandet. Det lykkedes Kong Gron at samle en hær, bestående af tohundrede dværge og en gruppe bestående af halvtreds menneske‐troldmænd. Troldmændene ville være i stand til at ramme dragerne i luften med magi, alt imens dværgene beskyttede dem.

De ti skibe sejlede tre dage for at nå til Solera, solen stod til at gå ned, da de sejlede ind i havnebyen og elvernes hovedstad Volissas, dværgene og troldmændene fik mad og logi. Hæren skulle udstationeres i byen til det endelige slag mod drageherren Kotaz. Dagene gik langsomt, alle var nervøse for hvornår og hvordan kampen skulle udspille sig.

Snalfe sad med benene ud over kanten på borgmuren og kiggede på solnedgangen der gik ned bag bakkerne mod vest. Han tænkte det var der slaget skulle finde sted. Rigtigt nok, et par sorte vinger kom til syne over bakkerne, hurtigt efterfulgt at ti kæmpe store blå drager, deres frygtindgydende skrig, fik Faldan til at råbe så højt han kunne "Kotaz angriber!", Volissas forsvars horn hylede.

Alle var hurtigt klar til kampen, Kotaz sorte drage spyede en grøn sky af syre, ud over staldene med heste. Troldmændene begyndte at kaste deres magiske formularer, det var et fest‐fyrværkeri af ildkugler og lyn fra de blå drager som fløj forbi hinanden, på himlen over Volissas . Kotaz drager landende ved byens rådhusplads, hvor kilden til evigt liv stod, det var det smukkeste springvand af blå og hvid magi. Kotaz stod af dragen og svingede sin kæmpe morgenstjerne, den var besværget med sort magi og forbandelser for at tilintetgøre kilden. Taldran og Faldan havde holdt øje med Kotaz og stod klar ved springvandet, Taldran stillede sig ind foran Kotaz og hævede sit skjold for at beskytte kilden. Et kæmpe brag lød da Kotaz morgenstjerne ramte Taldran's Skjold, han blev slynget gennem luften og faldt ned fem seks meter væk fra springvandet. Faldan havde sneget sig omkring Kotaz og huggede sin økse i ryggen, på den to en halv meter høje ork, han vendte sig hurtigt omkring og slog øksen ud af hænderne på Faldan. Et par troldmænd havde set kampen og havde kastet deres formularer, to ildkugler ramte Kotaz, han blev brændt alvorligt og kaldte sin drage til sig. De fem blå drager der var tilbage, flygtede sammen med Kotaz. Sejren var hjemme, Kotaz havde fået en lærestreg, og dværgene kunne vende hjem til Kryn, de fik deres kilde til evigt liv, kort efter de var vendt hjem.

Taldran var blevet hårdt såret af det hårde slag fra Kotaz morgenstjerne og lå i sengen, han blev behandlet af en elver, som var rejst med ham hjem til Kjernstad, den høje elver bukkede sig ned til Taldran med en kop i hænderne, her min ven drik dette er livets vand, fra kilden til evigt liv, det vil gøre dig rask. Taldran følte sig straks meget bedre og rask nok til at rejse hjem til Hamstad.

Rejsen til Hamstad begyndte da Snalfe, Faldan og Taldran satte sig på deres heste, de red til skumrings tid, langs den støvede grusvej, de nærmede sig skoven, da en skikkelse dukkede op i den fjerne, Faldan sagde "det ligner en gammel dame, måske vi skulle spørge om hvad hun laver her i mørket" de nærmede sig stille damen og Faldan råbte "hvem er de! Hvad laver de her? alene så sent på aftenen." Damen vendte sig om og sagde " jeg er faret vild, måske I kan hjælpe mig med at finde hjem." Taldran kiggede på Faldan og sagde " kunne vi ikke bare ha været redet forbi, jeg synes der er noget uhyggeligt ved den gamle kone".

De besluttede sig for at hjælpe den gamle dame med at finde hjem, de tre dværge red gennem skoven af små veje og næsten ufremkommelige stier, men uden held. De slog lejr for natten, i det kraftige regnvejr, det var blevet så sent at de straks lagde sig til at sove. Snalfe vågnede pludseligt da han hørte en vrinsken, hestene var væk og den gamle kone var ikke til at se nogen steder, han vækkede hurtigt de to andre. "Jeg vidste det sagde Taldran, det er en heks" Snalfe sagde "vi må være forsigtige og se om vi kan snige os til Hamstad, uden at hun opdager os".

Heksene på kryn var de mest frygtede væsner, de besad enorme magiske kræfter og havde til vane at dræbe hvem som helst, der kom i nærheden af dem. Dværgene tænkte at det nok var for at lokke dem i en fælde, at hun var stukket af med hestene eller bare af den grund. Hun ville æde dem. Hvis de var heldige kunne de slippe afsted inden hun vendte tilbage, de løb igennem skoven i det sorte mørke, da de så et lys forude. En hestevogn med to heste spundet for, Faldan råbte "vendt stop! Kan vi køre med til Hamstad", der sad en herre og en dame i vognen, de stoppede straks. "Mange tak skal i ha!" sagde snalfe og hoppede op på ladet af vognen efterfulgt af de to andre, "i må skynde jer. Vi bliver måske forfulgt af en heks." Manden svingede sin pisk og de red hurtigt mod Hamstad. Skrigende fra heksen kunne høres i skoven, da hun opdagede at dværgene var væk. De var nået til udkanten af skoven, solen var ved at stå op og nu var de i sikkerhed, for hekse kan nemlig ikke tåle sollys, de tre dværge takkede for hjælpen, de inviterede manden og damen til at bo på borgen.

Kryn og Solera

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...