bag på den grønne cykel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2017
  • Opdateret: 27 maj 2017
  • Status: Igang
en novelle om turen bag på hans grønne cykel.

2Likes
0Kommentarer
118Visninger
AA

1. bag på den grønne cykel

Jeg sidder bag på hans grønne cykel. Mit nyklippede hår flagrer i luften. Det føles så mærkeligt; det med at få klippet hår. Når jeg kører mine bare hænder igennem det, stopper det på et tidspunkt, jeg ikke er vant til.

Jeg spreder mine ben ud i luften, så jeg kan mærke hvor lang tid siden, det er, jeg sidst har fået barberet ben. Jeg har ikke tid til det. De små hår må gro, så langt de vil - jeg er ligeglad. Det fandme det 21. århundrede, kan vi piger ikke få lidt frihed til at gøre, hvad vi vil?

Vi drejer om hjørnet. Jeg aner ikke, hvor vi er på vej hen. Klokken er i hvert fald over otte, og jeg forestiller min mor stå i vinduet og glo ud på gaden efter mig. Jeg dukker ikke op.

Jeg holder ham om taljen.

Ham med den grønne cykel og det lange, lyse hår.

Jeg kan næsten mærke sommerfuglene pible frem under mine fingre.

- Wuuw, råber han i friheden, så alle børnene kigger frem fra vinduerne. Vi er frie, os to. For altid. I alle universer og på alle planeter.

Det var ham der lærte mig om planeter. At måneden juni er opkaldt efter planeten Jupitors kone – Juno. At Venus er opkaldt efter en romersk Gudinde der står for kærlighed og skønhed.

- Det er ligesom dig, tilføjede han så efter sine fortællinger. Du er min Venus.

Det boblede i maven. På sådan en fantastisk måde.

Han cykler hurtigere. Jeg indånder hans duft af saltvand, græsset, polmen der får folk til at nyse, lune sommeraftner og mit nyvaskede, nyklippede hår. Jeg hører lyden af hjulet der kører rundt under mig. Jeg hører dets kontakt med asfalten - og så gruset.

Jeg sidder bag på hans grønne cykel. Jeg er på vej væk fra biologi reporter og pigesamtaler på toilettet. Jeg er på vej væk fra min læreres uforståelighed og fra bedømmelser.

Vi kører langt væk fra hverdagen, ud i marken hvor alting synes så fjernt. Jeg maler små røde munde på hans hud, og han knuger mig ind til sig i sine trygge arme. Det er som en dyne af eufori. 

- Jeg er din Jupitor og du er min Venus, læsper han. Ham med den grønne cykel, det lange, lyse hår og sin duft af saltvand. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...